weberbetonspartel/vetonit VH 

Print Klik her for at sende siden til en ven

Weber betonspartel/vetonit VH anvendes til vægge og lofter samt udvendige facader. Overfladen kan efterfølgende males med weber silikatmaling, Cempexo Murfarve mm.



Anvendelsesområde

Weber betonspartel/vetonit VH anvendes til vægge og lofter samt udvendige facader. Overfladen kan efterfølgende males med weber silikatmaling, Cempexo Murfarve mm.


Produktbeskrivelse

Grå cementbaseret spartelmasse.


Underlag

Velegnet på underlag af beton, mursten og letklinkerblokke samt pudsede underlag.

Obs.: Ikke anvendelig på svage underlag som f.eks. kalkpuds.

Underlaget skal være tørt, fast og frit for støv og filmdannende skillemidler. Materialer, som mindsker vedhæftningen, skal fjernes. Vinduer og andre ubehandlede overflader skal beskyttes omhyggeligt.

Tørre og sugende underlag fugtes om nødvendigt.


Blanding

En sæk pulver (25 kg) blandes i 8-9 l rent postevand og omrøres med kraftig boremaskine med piskeris i 3-5 minutter. Lad blandingen henstå i ca. 10 minutter for at sikre opløsning. Efter en kort genoprøring er blandingen klar til brug. Anvendelsestiden er ca. 1 time efter blanding med vand. Spartelmassens temperatur skal ligge over 10 °C.

Obs.: Cementbaserede produkter må aldrig hældes i afløbsrør, kloakker eller lignende, da dette kan give tilstopning.


Påføring

Betonspartel/vetonit VH påføres med en pudssprøjte eller manuelt med et stålbræt. Et lille stålbræt (30 cm) anvendes til delvis afretning, og til fuld afretning bruges et pudsebræt med to håndtag. Overskydende puds genanvendes. Ved påføring af flere lag er det vigtigt, at det foregående lag er helt tørt (1-2 dage), inden næste lag påføres. Den tørre overflade slibes med fint sandpapir efter hver behandling.

To påføringer er minimum på vægge. Første lag udføres som delvis fyldning og forfyldning. Andet lag udføres som en komplet afretning. Maks. lagtykkelse 3 mm. Inden påføring af maling slibes overfladen med f.eks. fint sandpapir og rengøres for støv.


Rengøring af værktøj

Værktøj og udstyr rengøres med vand straks efter brug.


Efterbehandling

I tørre omgivelser sikres hærdning ved efterfugtning. Overfladen fugtes ved påsprøjtning af vand.


Overfladebehandling

En færdig overflade kan efterbehandles med alkalibestandig (cementbestandig) maling, tapetseres eller beklædes med fliser. Snavsede overflader kan rengøres forinden med vand eller et almindeligt rengøringsmiddel.

Flisebeklædning kan udføres direkte på den tørre og hærdede overflade af Betonspartel/Vetonit VH iht. instruktionerne for flisebeklædningen.

På facader kan den afrettede overflade males med weber silikatmaling, Cempexo Murfarve eller forskellige silikone-emulsionsmalinger.


Praktiske tips

Spartelmassens slidstyrke og vedhæftning til underlaget kan forbedres ved at erstatte 10 % af vandet med weber.floor 4716 primer (1 liter dispersion/25 kg sæk).

Weber multi 280 kan anvendes som svummelag på gamle fastsiddende og rengjorte malede underlag. Weber grundingsmørtel kan ligeledes bruges til afretning af underlaget.


Tekniske data

  • Vandbestandighed: Vandbestandig
  • Påføringstemperatur: Under afretning af underlaget skal temperaturen i pudsen og omgivelserne være over 10 °C
  • Trykstyrke
    (28 dage, 65 % RF, 23 °C): 6-8 MPa
  • Hærdetid: Ca. 50 % af den endelige styrke opnås inden for 7 dage. 
    Styrken udvikler sig langsommere i kolde omgivelser
  • Vedhæftningsstyrke
    (28 dage, 23 °C, 65 % RF): > 0,5 MPa på beton

Forbehold

Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at de informationer, der her gives under punktet Produktbeskrivelse, er korrekte. Eksempler på information og forhold, som ligger uden for Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, bearbejdelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.


Kontaktoplysninger

Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV

Tlf.: 70 10 10 25


Oversigt

Emballage

  • 25 kg sæk

TUN-nr.:

  • 3632361

Produktoversigt

Farver

  • Grå

Tilslag

  • Kalkfiller < 0,3 mm

Bindemiddel

  • Cement

Vandtemperatur  

  • Maks. 40 °C

Påføringstid

  • Ca. 1 time efter blanding med vand

Lagtykkelse

  • Delvis afretning:  Maks. 3 mm
  • Komplet afretning: 1-2 mm/lag 

Forbrug

  • Ca. 1,2 kg/m²/1 mm lag

Vandforbrug 

  • 8-9 l/25 kg

Opbevaring

  • I uåbnet emballage  ca. 12 måneder fra produktionsdatoen i tørt rum