Vi støtter DM i SkillsDenmark 2012

Print Klik her for at sende siden til en ven

Så blev der igen afholdt DM i SkillsDenmark - mesterskaberne hvor unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, konkurrerede om at blive Danmarks bedste håndværkerelev til sit fag. Og vi var selvfølgelig med som sponsor på fagene opmuring og gulvlægning.

DM fandt sted i Odense Congress Center den 26. - 28. januar, og der var mere end 15.000 besøgende. Kongrescentret boblede af godt håndværk og faglig passion, hvor i alt 35 fag og knap 200 af de mest talentfulde unge kæmpede om at blive landets bedste inden for hver deres fag.


- Vi har i Weber valgt at sponsorere mesterskaberne i opmuring og gulvlægning både DM, De Nordiske Mesterskaber og VM.
Vi synes nemlig, at det er vigtigt at støtte op omkring de unge murer- og gulvlæggerelever og deres karrieredrømme, udtaler Business Development Manager, Henrik Christensen, Weber og fortsætter:

- For mange unge er en erhvervsuddannelse første skridt til en karriere i erhvervslivet, hvor praktisk snilde og teoretisk forståelse kombineres. Det er derfor vigtigt at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne, fordi vi i Danmark har brug for dygtige håndværkere. Derfor støtter vi mesterskaberne i skillsDenmark.