De ti bud vedr. anvendelse af funktionsmørtel og let muremørtel

Print Klik her for at sende siden til en ven

Ti gode råd vedr. brugen af Webers funktionsmørtler og let muremørtel.


Mureteknisk:

  1. Der opmures som sædvanlig – og så rent som muligt. Mur med fyldte fuger. Ved benyttelse af funktionsmørtel kan det være anderledes eksempelvis at udsætte studsfuger end ved anvendelse af KC tørmørtel eller vådmørtel.  
  2. Det anbefales at trykke/komprimere fuger med fugejern/kuglejern/fugepressejern eller lignende. Det anbefales ikke at benytte træpind. Vigtigt. Mures der med Weber Let Muremørtel skal fugen trykkes med et fugepressejern.  
  3. Tryk/komprimer fuger rettidigt mens mørtlen stadig er plastisk. I varmt vejr og/eller ved anvendelse af stærkt sugende sten anbefales at forstøve murværket først/efterfølgende. Virker mørtelfuger efter 1-2 dage let porøse/smuldrende i overflade anbefales at forstøve fuger med vand. Ved for hurtig udtørring af mørtlen (stærkt sugende sten/ vejrlig m.m.) mangler cementen i mørtlen vand til fuld hydratisering/hærdning.  
  4. I stedet for traditionelt at koste fuger diagonalt med en græskost efter fugning anbefales anvendt skuresvamp – eks. Rubi/Svalk. Brug IKKE vand på skuresvampen. Ved anvendelse af skuresvamp fjernes samtidig så meget mørtel på sten at det ofte ikke er nødvendigt at afsyre. (Også fordel ved anvendelse af sten der ikke må afsyres).  
  5. Efter blanding i horisontalblander anbefales det at mørtelkonsistensen i trillebør/kranspand har et udseende som en ”kokasse”. Overflade må ikke skinne af blank vand.

Blandeanlæg

  1. Silo bør ikke stilles længere væk fra stillads, paller m.m. end der max. er 15 m slangelængde ved indblæsning/opfyldning. Er afstanden større risikeres separation samt det tager meget længere tid for silobil at indblæse (faktureres kunde).  
  2. Rengøring: Undgå at sprøjte vand ind i tørkammer. Rengør omhyggeligt ved rørenes samling. Det anbefales at checke/rengøre det bagerste tørkammer mindst en gang ugentligt.  
  3. Filtre: Bag på styreskab ved vandtilgang samt i selve styreskabet sidder filtre som jævnligt bør renses/efterses. Ofte kommer sand ind i magnetventil hvorved den ikke længere kan lukke for vandet. Inden vandslange sættes på anlæg skylles igennem for at fjerne evt. sandkorn/urenheder i slangen. Gælder ved hver afmontering.
  4. Vinterbyggeri: Tøm flowglas for vand ellers risikeres frostsprængninger. Ved benyttelse af el-vandvarmer skal denne altid stå med strøm på. Weber udlejer specialdesignede vintertelte med velcro-lukninger ved styreskab. Sæt evt. varmekanon/blæser ind i telt.  
  5. Når mørtel i silo når ned til keglestub (ca. 3-5 t tilbage) skal bestilles opfyldning. Der sidder snor med hank på side af silo således at man kan høre hvornår det er tid til opfyldning. Såfremt man ikke får bestilt opfyldning i tide opstår separation i silo-mørtel.