Grunding
I varmt og tørt vejr med høje temperaturer kan man, hvis mørtlen tørrer for hurtigt, udføre en forvanding med rent vandværksvand.
Udførelse
Vi anbefaler, at der monteres en weber.therm 400-bundliste nederst på vægfladen. Denne kan sømmes eller skrues fast med rustfri søm/skruer eller fastklæbes med weber multi 280.
<-- Se illustration.
Der fastgøres weber.therm 391/392-hjørnelister ved hjørner og vinduesfalse. Endvidere fastklæbes der diagonalarmering ved hjørnerne ved dør- og vinduesåbninger, så risiko for revnedannelser i pudsen minimeres.
<-- Se illustration her til venstre.
Dagen efter at ovenstående er udført, påføres første lag weber multi 280. Pudsen kan påføres manuelt eller med sprøjtepudsemaskine. Lagtykkelsen skal være ca. 5 mm. Der ilægges weber.therm 397 EF-glasfiberarmeringsnet i den våde puds. Husk 10 cm overlapning ved samlingerne. Nettet glattes ind i den våde puds med stålbræt eller amerikaner.
Tidligst dagen efter påføres andet lag weber multi 280 i ca. 2 - 3 mm lagtykkelse. Overfladen færdiggøres med ru overflade, hvis der efterfølgende skal anvendes en slutpuds. Hvis der ønskes afsluttet med en malet overflade, afsluttes med en filtsning af pudsen.
Bemærk: Den totale lagtykkelse bør være ca. 6-7 mm. Hvis større lagtykkelse ønskes, udføres denne som beskrevet ovenfor ad to gange med maks. 5 mm pr. arbejdsgang. Armeringsnettet skal da ligge i den yderste 1/3 del af pudslaget.
Overfladebehandling
Efter pudsens hærdning, typisk en dag pr. mm ved + 20 °C, kan der overfladebehandles. Der afsluttes med et af følgende produkter:
Maling:
- weber silikatmaling. Der males to gange uden grunding. I aggressivt miljø anbefales en grunding med weber fixativ fortyndet med vand 1:1
- weber.ton 411 top silikoneharpiksmaling. Der males to gange.
- Weber Cempexo. Der grundes med Cempexo-murgrunder.
Slutpuds med farve:
- weber.pas 461 silikatpuds i 1 mm kornstørrelse. For at sikre ensartet sugeevne i underlaget samt god vedhæftning anbefales en grunding med weber.prim 403.
- weber.pas 481 top silikoneharpikspuds i 1,5 mm kornstørrelse. For at sikre ensartet sugeevne i underlaget samt god vedhæftning anbefales en grunding med weber.prim 403.
- Tyndpudsemørtel
- Weber Colour
Udførelse i øvrigt iht. Webers produktblade, se www.weber.dk. For god ordens skyld gøres opmærksom på, at Saint-Gobain Weber A/S ikke påtager sig ansvaret for projektering eller udførelse, da dette er uden for Saint-Gobain Weber A/S' ansvarsområde. Der henvises i øvrigt til Saint-Gobains Weber A/S' almindelige salgs- og leveringsbetingelser, herunder særligt pkt. 7.4.
Relaterede produkter
webermulti 280 hvid

Weber multi 280 hvid anvendes som hæftemørtel på beton og andre glatte, ikke sugende underlag. Kan med fordel anvendes sammen med armeringsnet på underlag, hvor der er risiko for revnedannelser, f.eks. ved materialeskift.













