
Anvendelsesområde
Weber Cempexo Universalmørtel anvendes som pudsemørtel og fugemørtel i forbindelse med reparationsopgaver på murværk. Cempexo Universalmørtel kan anvendes både ude og inde.
Produktbeskrivelse
Weber Cempexo Universalmørtel er en fabriksfremstillet tørmørtel bestående af hydratkalk, portlandcement, plastificerende tilsætningsstof og 0-2 mm ovntørret sand. Tørmørtlen skal kun tilsættes vand før brug.
Produktet er fremstillet på basis af chromatneutraliseret cement. Indholdet af vandopløseligt chromat er mindre end svarende til 2 mg pr. kg tør cement. Neutraliseringens holdbarhed svarer til produktets som oplyst under afsnittet Opbevaring.
Blanding
Weber Cempexo Universalmørtel blandes i tvangsblander, alternativt i murbalje eller spand med blandespiral, monteret på en langsomt gående boremaskine. Der tilsættes vand til ønsket brugskonsistens - normalt svarende til ca. 16-18 vægt-%. Der blandes i mindst 10 minutter, indtil homogen blanding opnås. Der bør ikke blandes mere mørtel end den mængde, der kan opbruges inden for ca. 60 minutter. Om nødvendigt kan genoprøring foretages uden tilsætning af vand.
Udførelse
Udførlig arbejdsvejledning fremgår af Cempexo Kort og Godt nr. 1, 2, 3 og 5 (de gule kort).
Anvendelsesbegrænsninger
Færdigblandet Weber Cempexo Universalmørtel skal anvendes inden for 1 time.
Der må ikke tilsættes frysepunktssænkende midler eller andre tilsætningsstoffer.
Mørtlen må ikke udsættes for frost, før fuld hærdning er opnået.
Temperaturer ved udførelsen skal være over 5 °C - også i underlaget.
Lagtykkelser over 8 mm pr. arbejdsgang (ved pudsning) medfører risiko for svind- og skridrevner.
Produktegenskaber
Primære egenskaber
Mørteltype: Kalkcementmørtel
Blandingsforhold: KC 50/50/700
Supplerende oplysninger
Vandtilsætning: Ca. 17 % (svarer til 4,25 liter pr. 25 kg tørmørtel)
Brugstid efter blanding (ved 20 oC): 60 minutter
Forbrug (ekskl. spild): Typisk ca. 2 kg/m² pr. mm lagtykkelse
Opbevaring
Holdbarhed: 12 måneder fra produktionsdato.
Opbevaring: Tørt og uåbnet; hævet fra underlaget på paller. Tåler frost.
Kvalitet og miljø
Saint-Gobain Weber A/S er en kvalitets- og miljøbevidst virksomhed, certificeret i henhold til DS/EN ISO 14001 og DS/EN ISO 9001 af Bureau Veritas Certification Denmark A/S.
Fremstillingsprocesser og miljøforhold bliver styret i henhold til godkendte og dokumenterede forretningsgange og instruktioner. Styringen gør, at vi altid kan garantere produkter af ensartet, høj kvalitet. Produkterne gennemgår som en del af certificeringen løbende inspektioner og afprøvninger.
Oversigt
Emballage
25 kg
Varenr.: 5622
PR-nr.: 1278240
Andre produkter
Skift til...
- weber KC 50/50/700 Bakke 0-4 mm Receptmørtel
- weber KC 35/65/650 bakke 0-4 mm Receptmørtel
- weber KC 20/80/550 bakke 0-4 mm Receptmørtel
- weber 3,5 % bakkemørtel 0-4 mm
- weber 5,1 % bakkemørtel 0-4 mm
- weber 6,6 % bakkemørtel 0-4 mm
- weber 6,6 % strandmørtel 0-4 mm
- weber FM 2½®
- weber FM 5® funktionsmørtel
- weber FM 5® funktionsmørtel LM
- weber FM 5® farvet funktionsmørtel
- weber FM 5® farvet funktionsmørtel LM nr. 1093
- weber FM 5® farvet funktionsmørtel LM 1202
- weber let muremørtel
- weber cempexo universalmørtel
- weber bloklim













