
Anvendelsesområde
Cempexo Betonpuds anvendes til pudseopgaver, hvor der stilles skærpede krav til pudslagets robusthed, herunder til reparationsopgaver på sokler, kælderydervægge og -trapper. Cempexo Betonpuds kan endvidere anvendes som udkast (grunding) for pudslag af Cempexo Universalmørtel.
Produktbeskrivelse
Cempexo Betonpuds er en fabriksfremstillet tørmørtel bestående af portlandcement, plastificerende og vedhæftningsforbedrende tilsætningsstof samt 0-2 mm ovntørret sand. Tørmørtlen skal kun tilsættes vand før brug.
Produktet er fremstillet på basis af chromatneutraliseret cement. Indholdet af vandopløseligt chromat er mindre end svarende til 2 mg pr. kg tør cement. Neutraliseringens holdbarhed svarer til oplysning i HurtigGuiden.
Blanding
Cempexo Betonpuds blandes i tvangsblander, alternativt i murbalje eller spand med blandespiral, monteret på en langsomt gående boremaskine. Der tilsættes vand til ønsket brugskonsistens - normalt svarende til ca. 10 vægt-%. Der blandes i mindst 10 minutter, indtil homogen blanding opnås. Der bør ikke blandes mere mørtel end den mængde, der kan opbruges inden for ca. 60 minutter. Om nødvendigt kan genoprøring foretages uden tilsætning af vand.
Udførelse
Udførlig arbejdsvejledning fremgår af Cempexo Kort og Godt nr. 3 og 8 (de gule kort).
Anvendelsesbegrænsninger
Færdigblandet Cempexo Betonpuds skal anvendes inden for 2 timer. Der må ikke tilsættes frysepunktssænkende midler eller andre tilsætningsstoffer.
Mørtlen må ikke udsættes for frost, før fuld hærdning er opnået Temperaturer ved udførelsen skal være over 5 °C - også i underlaget. Lagtykkelser over 8 mm pr. arbejdsgang (ved pudsning) medfører risiko for svind- og skridrevner.
Produktegenskaber
Primære egenskaber
Mørteltype: Cementmørtel
Blandingsforhold: C 100/400
Supplerende oplysninger
Vandtilsætning: Max 12,5 % (3 liter pr. 25 kg tørmørtel)
Brugstid efter blanding (ved 20 °C): 60 minutter
Forbrug (ekskl. spild): Typisk ca. 2 kg/m² pr. mm lagtykkelse
Opbevaring
Holdbarhed: 12 måneder fra produktionsdato
Opbevaring: Tørt og uåbnet, hævet fra underlaget på paller. Tåler frost.
Kvalitet og miljø
Saint-Gobain Weber A/S er en kvalitets- og miljøbevidst virksomhed, certificeret i henhold til DS/EN ISO 14001 og DS/EN ISO 9001:2000 af Bureau Veritas Certification Denmark A/S.
Fremstillingsprocesser og miljøforhold bliver styret i henhold til godkendte og dokumenterede forretningsgange og instruktioner. Styringen gør, at vi altid kan garantere produkter af ensartet, høj kvalitet. Produkterne gennemgår som en del af certificeringen løbende inspektioner og afprøvninger.
Oversigt
Emballage
25 kg sæk
PR Nummer: 1198611
Varenr: XX5652
Andre produkter
Skift til...
- weber 7,7 % bakkemørtel 0-4 mm
- weber 9 % bakkemørtel 0-4 mm
- weber 6,6 % strandmørtel 0-2 mm
- weber 7,7 % strandmørtel 0-2 mm
- weber 9 % strandmørtel 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 50/50/700 strand 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 35/65/650 strand 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 20/80/550 strand 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 50/50/700 bakke 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 35/65/650 bakke 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 20/80/550 bakke 0-2 mm
- weber let pudsemørtel 0-2 mm
- weber grundingsmørtel
- weber cementpuds C 100/400 0-2 mm
- weber Cempexo betonpuds
- weber Gullex murcent A
- weber fugemørtel, sort
- weber fugemørtel, hvidgrå
- weber fugemørtel, brun
- weber multi 280
- weber multi 292













