weberpudsemørtel KC 35/65/650 bakke 0-2 mm

PrintKlik her for at sende siden til en ven

Weber pudsemørtel KC 35/65/650 bakke 0-2 mm anvendes til pudseopgaver på mineralske under­lag. Mørtlen kan også anvendes til fugning af murværk efter traditionel udkradsning.

  • Pudsemørtel
  • Klar til brug
  • Tilsæt kun vand

Pudsemørtel

Anvendelsesområde

Weber pudsemørtel KC 35/65/650 bakke 0-2 mm anvendes til pudseopgaver på mineralske under­lag. Underlagets forbehandling og pudslagets samlede opbygning vurderes individuelt ud fra opgavens beliggenhed, miljøpåvirkninger og krav til holdbarhed. Se Weber håndbogen, SBI-anvisning 64, Murerhåndbogen (MURO) og anden branche­lit­teratur.  

Mørtlen kan også anvendes til fugning af murværk efter traditionel udkradsning.


Produktbeskrivelse

Weber KC 35/65/650 bakke 0-2 mm Pudsemørtel er en fabriksfremstillet tørmørtel, der kun skal tilsættes vand før brug. Indeholder hydratkalk, portland­ce­ment, plastificerende tilsætningsstof og 0-2 mm ovntørret bakkesand.    

Produktet er fremstillet på basis af chromat-neutraliseret cement. Indholdet af vandopløseligt chromat er mindre end svarende til 2 mg pr. kg tør cement. Neutraliseringens holdbarhed svarer til oplysning under ” Opbevaring”  


Blanding

Mørtlen blandes i tvangsblander. Tilsæt vand til ønsket pudsekonsistens - normalt svarende til ca. 14 vægt-%. Bland i mindst 10 minutter, indtil blandingen er homogen. Bland ikke mere mørtel, end der kan bruges inden for ca. 60 min. Mørtlen kan genoprøres – dog uden yderligere tilsætning af vand.


Udførelse

Forarbejde 
Stærkt sugende underlag skal forvandes grundigt - helst dagen forinden.  

Påføring  
Pudsearbejdet foregår traditionelt ved at kaste mørtlen på med murerske eller ved at trække den på underlaget med stålbræt. Afret i stok og lod med kardæsk, retholt og loddestok. Riv pudsen sammen med pudsebræt, lunkepudser eller rivebræt.  

Efterbehandling  
Afdæk murværket effektivt mod nedbør og frost. Det skal ske senest ved arbejdets ophør, mens mørtlen afbinder og begynder hærdning. I tørre perioder (varme, blæst) skal pudslaget beskyt­tes mod for hurtig udtørring og eventuelt eftervandes. For udførlig arbejdsbeskrivelse se Weber håndbogen, SBI-anvisning 64, Murerhåndbogen (MURO) og anden branche­lit­teratur.


Anvendelsesbegrænsninger

Færdigblandet mørtel skal senest anvendes inden for 60 min. Fry­sepunktssænkende midler eller andre tilsætningsstoffer må ikke tilsættes. Når mørtlen er færdigblandet, må der ikke senere tilsættes bindemidler, tilslagsmaterialer eller vand. Temperaturen under udførelsen bør være over 5 °C, også i underlaget. Lagtykkelser over 8 mm pr. arbejdsgang medfører risiko for dårlig vedhæftning samt svind- og skridrevner.


Produktegenskaber

Primære egenskaber  
Mørteltype: Kalkcementmørtel
Blandingsforhold: KC 35/65/650 

Supplerende oplysninger:
Vandtilsætning: 13,5-15 % (svarer til 3,5-4 liter pr. 25 kg tørmørtel)
Brugstid efter blanding (ved 20 °C): 60 minutter
Forbrug (ekskl. spild): Typisk ca. 2 kg/m² pr. mm lagtykkelse


Opbevaring

Holdbarhed: 12 måneder fra produktionsdato  
Opbevaring: Tørt og uåbnet. Tåler frost


Kvalitet og miljø

Saint-Gobain Weber A/S er en kvalitets- og miljøbevidst virksomhed, certificeret i henhold til DS/EN ISO 14001 og DS/EN ISO 9001:2000 af Bureau Veritas Certification Denmark A/S.

Fremstillingsprocesser og miljøforhold bliver styret i henhold til godkendte og dokumenterede forretningsgange og instruktioner. Styringen gør, at vi altid kan garantere produkter af ensartet, høj kvalitet. Produkterne gennemgår som en del af certificeringen løbende inspektioner og afprøvninger.