
Anvendelsesområde
Weber pudsemørtel KC 50/50/700 strand 0-2 mm anvendes til pudseopgaver på mineralske underlag. Underlagets forbehandling og pudslagets samlede opbygning vurderes individuelt ud fra opgavens beliggenhed, miljøpåvirkninger og krav til holdbarhed. Se Weber håndbogen, SBI-anvisning 64, Murerhåndbogen (MURO) og anden branchelitteratur.
Mørtlen kan også anvendes til fugning af murværk efter traditionel udkradsning.
Produktbeskrivelse
Weber pudsemørtel KC 50/50/700 strand 0-2 mm er en fabriksfremstillet tørmørtel, der kun skal tilsættes vand før brug. Indeholder hydratkalk, portlandcement, plastificerende tilsætningsstof og 0-2 mm strandsand.
Produktet er fremstillet på basis af chromatneutraliseret cement. Indholdet af vandopløseligt chromat er mindre end svarende til 2 mg pr. kg tør cement. Neutraliseringens holdbarhed svarer til produktets som oplyst under punkt 7. Opbevaring.
Blanding
Mørtlen blandes i tvangsblander. Tilsæt vand til ønsket pudsekonsistens - normalt svarende til ca. 14 vægt-%. Bland i min. 10 minutter, indtil blandingen er homogen. Bland ikke mere mørtel, end der kan bruges inden for ca. 60 minutter. Mørtlen kan genoprøres – men uden tilsætning af vand.
Udførelse
Forarbejde
Stærkt sugende underlag skal forvandes grundigt - helst dagen i forvejen.
Udkast
Mørtlen kastes på med murske og jævnes let med pudsebræt. Dagen efter kan det egentlige pudsearbejde udføres.
Puds
Pudsearbejdet foregår traditionelt ved at kaste mørtlen på med murerske, eller ved at trække den på underlaget med stålbræt. Afret i stok og lod med kardæsk, retholt og loddestok. Riv pudsen sammen med pudsebræt, lunkepudser eller rivebræt.
Efterbehandling
Afdæk murværket effektivt mod nedbør og frost. Det skal ske senest ved arbejdets ophør, mens mørtlen binder af og begynder hærdning. I tørre perioder (varme, blæst) skal pudslaget beskyttes mod for hurtig udtørring og eventuelt eftervandes. For udførlig arbejdsbeskrivelse se Weber håndbogen, SBI-anvisning 64, Murerhåndbogen (MURO) og anden branchelitteratur.
Anvendelsesbegrænsninger
Færdigblandet mørtel skal senest anvendes inden for 60 minutter. Frysepunktssænkende midler eller andre tilsætningsstoffer må ikke tilsættes. Når mørtlen er færdigblandet, må der ikke efterfølgende tilsættes bindemidler, tilslagsmaterialer eller vand. Temperaturen under udførelsen bør være over 5 °C, også i underlaget.
Undgå lagtykkelser over 8 mm pr. arbejdsgang, da dette medfører risiko for dårlig vedhæftning og svind- og skridrevner.
Produktegenskaber
Primære egenskaber
Mørteltype: Kalkcementmørtel
Blandingsforhold: KC 50/50/700
Supplerende oplysninger:
Vandtilsætning: 13,5-15 % (svarer til 3,5-4 liter pr. 25 kg tørmørtel)
Brugstid efter blanding (ved 20 °C): 60 minutter
Forbrug (ekskl. spild): Typisk ca. 2 kg/m² pr. mm lagtykkelse
Opbevaring
Holdbarhed: 12 måneder fra produktionsdato
Opbevaring: Tørt og uåbnet; hævet fra underlaget på paller. Tåler frost
Kvalitet og miljø
Saint-Gobain Weber A/S er en kvalitets- og miljøbevidst virksomhed, certificeret i henhold til DS/EN ISO 14001 og DS/EN ISO 9001:2000 af Bureau Veritas Certification Denmark A/S.
Fremstillingsprocesser og miljøforhold bliver styret i henhold til godkendte og dokumenterede forretningsgange og instruktioner. Styringen gør, at vi altid kan garantere produkter af ensartet, høj kvalitet. Produkterne gennemgår som en del af certificeringen løbende inspektioner og afprøvninger.
Oversigt
Emballage
PR Nummer: 1196595
Varenr: XX2022
Andre produkter
Skift til...
- weber 7,7 % bakkemørtel 0-4 mm
- weber 9 % bakkemørtel 0-4 mm
- weber 6,6 % strandmørtel 0-2 mm
- weber 7,7 % strandmørtel 0-2 mm
- weber 9 % strandmørtel 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 50/50/700 strand 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 35/65/650 strand 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 20/80/550 strand 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 50/50/700 bakke 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 35/65/650 bakke 0-2 mm
- weber pudsemørtel KC 20/80/550 bakke 0-2 mm
- weber let pudsemørtel 0-2 mm
- weber grundingsmørtel
- weber cementpuds C 100/400 0-2 mm
- weber Cempexo betonpuds
- weber Gullex murcent A
- weber fugemørtel, sort
- weber fugemørtel, hvidgrå
- weber fugemørtel, brun
- weber multi 280
- weber multi 292













