FAQ - Opmuring

Funktionsmørtler er mørtler med bestemte og kontrollerede egenskaber (funktioner) som f.eks. trykstyrke, bøjningstrækstyrke, vedhæftningsstyrke og/eller mørtler, som er tilpasset mursten med en høj/lav minutsugning.

Fordelene ved Funktionsmørtler kontra Receptmørtler:

• Mulighed for at opføre større uafstøttede murfelter.
• Undgå eller minimere efterspændt murværk.
• Giver mindre hvidlige udfældninger, og skulle der komme lidt, forsvinder disse hurtigere end ved benyttelse af Receptmørtler.
• Mindre spild.
• Nem rengøring og enklere betjening af blander.
• Mindre støvgener.
• Nemmere at afsyre.
• 16 ampere er nok ved strømtilslutning.
• Bedre bearbejdelighed.
• God frostbestandighed
• Leveres indfarvet

Som udgangspunkt kan det totaløkonomisk bedst betale sig at opmure til færdig fuge med en indfarvet opmurings-mørtel. Den økonomiske fordel bliver større, jo større job der er tale om.

Det tidsmæssige aspekt kan dog spille ind. Ofte ringer den udførende og skal bruge mørtlen en af de nærmeste dage; dette kan vi sjældent tidsmæssigt honorere. Hvis den udførende derfor står med et murersjak klar og stillads oppe og bare venter på mørtlen, som han ikke har fået bestilt i tide, vælges ofte løsningen med udkradsning og efterfølgende fugning med indfarvet mørtel.

Nej; Receptmørtler lavet ud fra vådmørtler må ikke tilsættes sprit/ethanol, såfremt cementindholdet overstiger 55% af den samlede bindemiddelmængde.

Benyt istedet tørmørtlen weber KC 35/65/650 0-4 mm. Som vinterforanstaltning tilsættes varmt vand.

Det eneste bindemiddel i weber funktionsmørtler er Portland Cement. Funktionsmørtlen er ikke (som receptmørtler) tilsat hydratkalk. Hydratkalk kan kun hærdne (carbonatisere) ved et vandindhold under 7 vægtprocent.

Derudover er vandindholdet i baljekonsistens kun ca. 14 vægt % ved funktionsmørtler mod ca. 17-18 vægt % for Receptmørtler.

Det vægtigste argument er dog, at weber funktionsmørtler foruden plastificering indeholder et lufttilsætningsstof. Luften gør mørtlen særdeles modstandsdygtig over for frostpåvirkninger. I de knap 8 år, vi har haft Funktionsmørtler, har vi endnu ikke set en frostafskalling på en funktionsmørtelfuge. Vore almindelige henvisninger omkring afdækning m.m. gælder dog stadigvæk.

Ja; dog må blandetiden højst udgøre 5-8 minutter. Overskrides denne tid, kan konsekvensen blive en meget levende mørtel med reduceret styrke, som ikke er egnet til opmuring.

I praksis bør man derfor altid anvende en horisontalblander fra Weber til blanding af weber funktionsmørtler - især ved større arbejder.

De blandingsforhold der kommer tættest på er et vejledende rumfangsforhold mellem weber gullex murcement A og sand på ca. 1:5 ( M 100/600 ) samt 1:3 ( M 100/350 ) for styrkemæssigt ca. at ramme weber KC 50/50/700 alternativt weber KC 20/80/550. Weber deklarerer dog ikke styrkeforhold for weber gullex murcement A. Er der krav/ønske om noget dokumenterbart bør vælges funktionsmørtel alternativt receptmørtel.

• Ved vådmørtel bliver cementen tilsat på byggepladsen. Bliver der doseret korrekt hver gang? Risiko for senere farveforskelle.
• Ved anvendelse af tørmørtel undgås opskovling i blander. (Færre tunge løft og mindre støvgener fra cementen.)
• Ved vådmørtler må der ikke tilsættes sprit, hvor cementindholdet overskrider 55% af det samlede bindemiddelindhold.
• Ved byggeri, der er omfattet af BR 95 (ikke småhuse), skal vådmørtlen og cementen afvejes på pladsen, eller der skal udføres kontrol på laboratorium for korrekt mørtelsammensætning.
• Ved vådmørtel ligger ansvaret for den færdige kvalitet af mørtlen ved mureren. Ved anvendelse af tørmørtel isættes følgeseddel bare i KS-mapper.
• Mindre spild ved tørmørtel.
• Vandindholdet i baljekonsistens er højere for vådmørtel
  ( ca. 24 vægt % ) mod ca. 17-18 henholdsvis ca. 14 vægt % for Recept Tørmørtel henholdsvis Funktionsmørtel.

Nej; mørtlen tilfredsstiller ikke kravene i Norm for Murværks-konstruktioner DS 414.5, Anneks D, idet det her kræves, at mørtlens kornkurve skal ligge mellem normens grænse-kornkurver. Dette er ikke tilfældet for vor 7,7% weber strandsandsmørtel 0-2 mm.

Ja, iflg. DS 414.6 skal kælderydervægge mures med fyldte fuger i mørtel svarende til MC 4,5, hvilket weber KC 20/80/550 opfylder.

Nej; benyt i stedet op til 60 °C varmt vand. Weber udlejer som bekendt varmtvandsbeholdere.

På tørmørtel ved sten af dansk normalformat 228 x 108 x 54: Typisk 1,1 kg/sten.

På vådmørtel ved sten af dansk normalformat 228 x 108 x 54: Typisk 0,75 liter/sten.

(Læg mærke til at højden på mursten er reduceret til 54 mm i stedet for tidligere 55 mm. Modulmålene skal dog stadig overholdes - derfor er mørtelforbruget øget.)

Ja; ved massive ydervægge med en tykkelse på minimum 19 cm kan man vælge at mure med delt fuge, så der fremkommer et isolerende fugehulrum i væggens midte. For at undgå at mørtlen løber ind i hulrummet under opmuringen, ilægges der ofte passende isoleringsstrimler.

NB: Kælderydervægge skal altid mures med fyldte ligge- og studsfuger i mørtelstyrke svarende til MC 4,5 iflg. DS 414.6.

Ja; til forebyggelse af svind- og temperaturbevægelser indlægges gennemgående armering i hver 3. skiftes lejefuge. Ved dør- og vinduesåbninger ilægges armering i første lejefuge over åbninger samt i første lejefuge under vinduesåbninger. Tillige ilægges armering i blokmurværkets øverste lejefuge.

Formur i hulmure svindarmeres typisk i hvert andet skifte, og høje sokler over terræn armeres typisk for hvert skifte.

Alt afhængig af miljøklasse benyttes henholdsvis korrosionsfast eller korrosionsbeskyttet armering. I aggressiv og moderat miljøklasse kan benyttes rustfrit stål. I passiv miljøklasse kan anvendes bistål 40 alternativt 6 mm KS 550 TS.

Ved 10 cm og 15 cm Leca® blokke indlægges kun en armeringsenhed pr. armeringsfuge. Ved større vægtykkelser ilægges 2 armeringsenheder pr. armeringsfuge. Armeringsenheden skal altid placeres mindst 30 mm fra blokforkant (dæklag).

NB: svind/fugearmering må ikke forveksles med konstruktions-/designarmering. Selv såkaldte uarmerede vægge skal svind-/fugearmeres i henhold til ovenstående regler.

Nej; ved afsyring af murværket om vinteren tilføres murværket ekstra vand fra den fortyndede saltsyre. Om vinteren vil dette opsugede vand kunne frostsprænge murværket. Der må heller ikke afsyres indendørs med saltsyre. Syredampe kan være sundhedsskadelige. Derudover kan dampene fremkalde korrosionsskader på metalgenstande og medføre tynde, hvidlige belægninger på bl.a. vinduesglas og blanke metaloverflader.

Såfremt indvendigt murværk fejlagtigt er blevet afsyret med saltsyre, kan denne forsøges neutraliseret ved at behandle murværket med en blanding af 1 del salmiakspiritus til 10 dele vand.

Gruppe A-mørtler - jf. dok. nr. QF-90-03-001 i kvalitets- og miljøstyringsmappen (kalkmørtler, der produceres, opbevares og sælges/leveres til opmuring i henhold til DS 414 - det vil sige 3,5% Bakke/Strand 0-4 mm, 5,1% Bakke/Strand 0-4 mm samt 6,6% Bakke/Strand 0-4 mm) - skal opbevares frostfrit, idet der ikke må kunne stilles spørgsmål ved de normbestemte materialeegenskaber. Har mørtlen først været nedfrosset, kan man ikke længere garantere dette.

Gruppe B-mørtler , der evt. har været nedfrosset (se nærmere i QF-90-03-001 (typisk mørtler, der bruges til pudse-, fuge- og restaureringsopgaver, som ikke er omfattet af nogen normmæssig sammenhæng)), kan benyttes såfremt følgende instruktion følges:

"Der blandes i 10 minutter, hvorefter evt. cement tilsættes til ønsket blandingsforhold. Derefter blandes i yderligere 10 minutter til homogen og ønsket konsistens."

Gruppe C-mørtler er kalkmørtler tilsat frysepunktssænkende tilsætningsstoffer. Frysepunktssænkende midler kan uden typeafprøvning anvendes til kalk- og kalkcementmørtel med højst 55% cementindhold af den samlede bindemiddelmængde. Der tilsættes minimum 1 liter og maks. 4 liter pr. 100 liter mørtel. Den doserede mængde vil fremgå af emballage eller følgeseddel.

Nej; men man må gerne genoprøre mørtlen.

Vedhæftningsstyrken f _{mor, tlk} for KC 50/50/700 = 0,10 MPa

Vedhæftningsstyrken f _{mor, tlk} for KC 35/65/650 = 0,15 MPa

Ja; og især hvis der er udsigt til nedbør.

Ja; Mestercement har en langsommere afbinding/styrkeudvikling.

Husk ændring af blandingsforholdet mellem kalkmørtel og cement.

Benyttes der Basiscement, er rumfangsforholdet mellem cement og mørtel 1:11.

Benyttes der Mestercement, (lavalkali) er rumfangsforholdet mellem cement og mørtel 1:13.