Kan man mure om vinteren

Print Klik her for at sende siden til en ven

Med Webers vinteropmuringskoncept kan man opmure et perfekt byggeri - også i de hårde vintermåneder med sne, islag og frost.  

Rundt om i landet er der mange byggepladser, der har ligget stille på grund af den strenge vinter, som igen har sat Danmark på prøve. Men sådan behøver det ikke at være. Det kan godt lade sig gøre at opmure om vinteren uden problemer - en opmuring, som er lige så holdbar, som hvis du opmurer i de varme måneder.  
Selvom der er ekstra udgifter til de foranstaltninger, som skal i gangsættes i forbindelse med vinteropmuringsarbejdet, er pengene hurtigt tjent ind, fordi man kan mure hver dag i alle vintermånederne.


Funktionsmørtel, vandvarmer og vintertelt

Siloen bliver stille og roligt vippet af lastbilen, og stillet på plads.

På byggepladsen Skolegades Skole i Brønderslev leverede vi til MJ Byg den 1. december en silo med FM5® 1093 Anthrazit farvet mørtel.
Kort tid efter bestilte MJ BYG en silo mere med almindelig FM2½® Funktionsmørtel. Til begge anlæg bestilte de både vandvarmer og vintertelt.  

Læs her om, hvilke erfaringer entreprenør Jørgen Jacobsen fra MJ Byg på byggepladsen i Brønderslev har gjort sig omkring vinteropmuring. Læs også om, hvorfor vinteropmuringskonceptet har imponeret arkitekt og byggeleder Jess A. D. Jacobsen fra arkitektfirmaet Christensen & Rottbøll A/S.  

Byggeriet har kunnet fortsætte uden problemer

Trods de 5 graders frost, er murerne godt i gang med at mure med Anthrazitfarvet FM5.

Formand og projektleder Jørgen Jacobsen fra MJ Byg fortæller:
- Det har virket fuldt tilfredsstillende at anvende Webers vinteropmuringskoncept. Derfor har vi været i gang det meste af december og januar måned. Vi har ingen problemer haft med de høje minusgrader, når vi har muret med en opvarmet funktionsmørtel fra Weber. Og vi behøver ikke at kradse fugerne ud efterfølgende, for de ser ud til at være helt perfekte!, forklarer Jørgen Jacobsen og fortsætter:
- Så den 31. januar starter vi efter samme koncept på Højene Skole i Hjørring!  

Jørgen Jacobsen har undervejs haft murstenene til at stå i en opvarmet container på byggepladsen, hvilket har været en god løsning, da der ikke skal meget frost til, før stenene ikke kan anvendes.  

Arkitekt og byggeleder Jess A. D. Jacobsen fra arkitektfirmaet Christensen & Rottbøll A/S siger:
- I vintermånederne har vi ofte mange udgifter i forbindelse med arbejdet på byggepladserne. Det frostfrie blandeanlæg og Webers funktionsmørtel - men også de lune mursten - har tilsammen gjort, at vi har kunnet holde gang i processen og minimeret de forsinkelser i forbindelse med opmuringen, vi normalt har i vintermånederne.

Fakta

Ved at anvende vores specielt udviklede funktionsmørtler og tilhørende siloanlæg kan du opmure i vintermånederne uden problemer – en opmuring, som er ligeså holdbar, som hvis du opmurer i de varme måneder.  

Webers funktionsmørtel har følgende vinteropmuringsfordele:

  • Ekstra lavt vandindhold i baljekonsistens
  • Kun cement som bindemiddel
  • Ingen hydratkalk og dermed mindre risiko for kalkudfældninger
  • God bearbejdelighed og frostbestandighed
  • Let at mure med færdigtrykket fuge
  • Let at afrense murværket med skuresvamp uden brug af saltsyre og vand  

Webers funktionsmørtel har endvidere følgende generelle fordele:

  • Mindre mørtelforbrug i forhold til KC Mørtler
  • Mindre risiko for udfældninger
  • Mindre aggressiv mod huden
  • Weber Funktionsmørtel i varianter til alle murstenstyper
  • Weber Funktionsmørtel findes i 10 standardfarver    

Webers silo- og blandeanlæg har fx følgende fordele:

  • Vandvarmer med 60 grader varmt vand
  • Vintertelt i kraftig kvalitet til beskyttelse mod vind og frost
  • Ingen brug af tvangsblander
  • Horisontalblanderen er let at betjene og rengøre

Alle lovpligtige dokumenter, certifikater, sikkerhedsdatablade, CE-mærkninger og PR-numre er selvfølgelig til stede.