INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-Gobain

Drømmen om en smuk og energieffektiv facade

Drømmer du om at give dit hus en smuk og isolerende facade, at få et bedre indeklima, at øge værdien på din bolig og spare på dine varmeudgifter samtidig med, at du skåner miljøet ved at reducere CO2-udslippet? Så læs om familien Cronqvists renoveringsprojekt, som gav deres ældre murermestervilla på Amager en smuk og energieffektiv facade.

Murermestervillaen fra år 1900 stråler i al sin pragt efter en facaderenovering med en af Webers isolerende facadeløsninger. Bygherre Freddy Cronqvist glæder sig over det smukke resultat og regner med en varmebesparelse på omkring 1000 kr. om måneden!
Murermestervillaen fra år 1900 stråler i al sin pragt efter en facaderenovering med en af Webers isolerende facadeløsninger. Bygherre Freddy Cronqvist glæder sig over det smukke resultat og regner med en varmebesparelse på omkring 1000 kr. om måneden!

Ved at renovere dit hus med en isolerende facadeløsning kan du slå mange fluer med ét smæk! Ud over, at du opnår at få alle dine egne ønsker opfyldt, så er en renovering med isolerende effekt også et effektivt bud på, hvordan man opfylder de skærpede krav til energieffektive boliger og bygninger, hvor miljøet belastes mindst muligt – hvad enten det drejer sig om private villaer, bolig-komplekser, erhvervs-ejendomme eller institutioner. Og det gælder ved renoveringer såvel som ved nybyggeri.

Fremtidssikret hus

En smuk detalje ved vinduet, der fremhæver villaens formsprog og sjæl!
En smuk detalje ved vinduet, der fremhæver villaens formsprog og sjæl!

Ingeniør og Teknisk konsulent på isolerende facadesystemer Gert Laurits Christensen, Weber har været teknisk rådgiver på renoveringen af murermestervillaen på Amager. Han fortæller: - Ved at renovere den nuværende boligmasse med en isolerende facadeløsning - hvad enten det er typehuse fra 60’erne eller 70’erne eller murermestervillaer fra 1900-tallet - kan vi opnå en positiv effekt på vores klima, fordi en renovering af facaden reducerer varmeudgifterne og derfor nedsætter udledningen af CO2. Samtidig bliver indeklimaet væsentligt behageligere og sundere, og husets værdi fremtidssikres.
Huse fra denne periode har facader i blank mur eller en glatpudset, kalket overflade samt tage udført i teglsten. Der er kun få eller ingen udsmykninger i facaden og begrænset eller intet tagudhæng.
Der er typisk anvendt klassiske proportioner, som især angår forholdet mellem facaden og taget, vinduernes størrelse og deres placering i facaden, som fx giver optimalt dagslys. Husene er meget eftertragtede og kendetegnet ved en god gedigen kvalitet og er praktisk og funktionelt indrettet i to etager, forklarer Gert Laurits Christensen og fortsætter:

For at understrege villaens arkitektur, er gesimserne bibeholdt.
For at understrege villaens arkitektur, er gesimserne bibeholdt.

- Til renovering af Freddy Cronqvists og hans hustrus gedigne murermestervilla har vi valgt en løsning - Weber Facadesystem Serpomin - som er specielt udviklet og velegnet til privatboliger. Med denne løsning får man en holdbar og smuk pudset facade med lang levetid, som er nem at vedligeholde. Med denne løsning kan vi bibeholde formsproget og bevare de ornamenterede detaljer eller tilføje nye tidstypiske.

En stemningsfuld sensommeraften ved den smukke facaderenoverede villa.

I øjeblikket er jeg og en række af mine kolleger fra Saint-Gobain Weber A/S – sammen med andre eksperter – med i et udviklings- og demonstrationsprogram under DTU Byg, hvor der drøftes energieffektive systemløsninger til renovering af den private boligmasse med speciel fokus på parcelhuse fra perioden 1960-80. Så også her er der potentiale for at isoleringsrenovere og højne kvaliteten på boliger fra denne periode og samtidig gøre en positiv indsats for miljøet.

Fakta

Hvis du anvender Webers facadesystem, opnår du:  

  • Smuk, holdbar og isolerende facade
  • Minimal vedligeholdelse
  • Et sundt og behageligt indeklima uden fugt og skimmelsvamp
  • Store besparelser på din varmeregning
  • Mindre CO2-udslip
  • Ingen kuldebroer
  • Værdien på din bolig øges
  • Ved valg af fx - Weber facadesystem Serpomin - foregår alt renoveringsarbejde udvendigt

Villaen, der fik ny overfrakke

Efter en omfattende facaderenovering er familiens murermestervilla fra år 1900 igen blevet en eftertragtet villa i kvarteret, som får masser af positiv opmærksomhed.

  • Bygherre: Freddy Cronquist og Anni Bloch, Amager                    
  • Udførende: Murer- og entreprenørfirmaet Otto P. Nedergaard A/S, Ishøj
  • Produktleverandør: Saint-Gobain Weber A/S
  • Teknisk support: Saint-Gobain Weber A/S
Byggeherre Freddy Cronqvist og teknisk konsulent Gert Laurits Christensen, Weber uden for den smukke murermestervilla på Amager, som er blevet facaderenoveret med Weber facadesystem Serpomin – resultatet taler for sig selv!
Byggeherre Freddy Cronqvist og teknisk konsulent Gert Laurits Christensen, Weber uden for den smukke murermestervilla på Amager, som er blevet facaderenoveret med Weber facadesystem Serpomin – resultatet taler for sig selv!

Om efterisoleringen og renoveringen af sit hus fortæller ejer og bygherre Freddy Cronqvist: - I min lange tid som ingeniør har jeg aldrig lavet en afleveringsprotokol, hvor der stod – ingen mangler – men det er altså tilfældet her. Både min kone og jeg er utrolig tilfredse med resultatet. Det skyldes både murermester Otte P. Nedergaards fortrinlige arbejde og store fokus på detaljerne samt Webers professionelle rådgivning omkring løsning og produkter.

Stilladset er sat op og det er tid til at gå i gang med facadeisoleringen, hvor al arbejde foregår udvendigt.
Stilladset er sat op og det er tid til at gå i gang med facadeisoleringen, hvor al arbejde foregår udvendigt.

Det har været vigtigt for både mig og min kone, at vores hus – foruden at blive superisoleret – blev pudset med en smuk farve, der understreger husets arkitektur og sjæl, og som passer ind i stilen af de omkringliggende huse.
Da vi skulle vælge farve, fik vi fremvist en bred vifte af Webers smukke farver. Vi udvalgte en række farver, som vi fik farveprøve på. Sammen med Gert (Webers tekniske konsulent, red.) pudsede vi farverne op på nogle plader, så vi kunne se præcist, hvordan de ser ud i virkeligheden. Det gjorde det nemt for os at beslutte, hvilken farve vores hus skulle have, understreger Freddy Cronqvist.-
Jeg vil gerne fremhæve, at det undervejs i processen har været meget tydeligt, at alle har vidst, hvordan løsningen skulle være, forklarer Freddy Cronqvist, som forventer at kunne spare ca. 12.000 kr. om året i varmeudgifter og spare miljøet for en masse CO2 til glæde for klimaet og børnebørnene. Herudover forventer familien at opnå et bedre indeklima!

Den isolerende mineraluld skal tilpasses helt præcist for at resultatet bliver optimalt.
Den isolerende mineraluld skal tilpasses helt præcist for at resultatet bliver optimalt.

Det er firmet Otto P. Nedergaard, der har udført den smukke og energieffektive renovering af huset på Amager. Om det udførende arbejde fortæller entrepriseansvarlig og facadeekspert Bo Lauritzen fra firmaet:
- Det har været en fornøjelse at arbejde med Weber, som har ydet et fantastisk, professionelt arbejde. Jeg har på alle måder været tryg undervejs, fordi Gert (Teknisk konsulent Gert Laurits Christensen, Weber, red.) har masser af erfaring at trække på og stor viden om facadesystemer. Han har også løbende haft en tæt kontakt med bygherren, hvilket har været en stor fordel.I mit valg af facadeløsning til renoveringsarbejdet er det selvfølgelig vigtigt, at det er et godt produkt af høj kvalitet, og at rådgivningen omkring anvendelsen har været professionel. Men det har bestemt også været afgørende, at Weber har leveret til en god og fornuftig pris, understreger Bo Lauritzen.

Til renoveringsprojektet er følgende materialer anvendt

  • Weber facadesystem Serpomin
  • Isolering med 100 mm facadekonceptplade – mineraluld
  • Fastholdt med:
    • Klæber weber multi 292/weber.therm 302 og
    • Undersænkede og isolerende skruedybler
  • Armeret pudslag i ca. 8 mm tykkelse med weber.therm 261 fiberpuds
  • Silikat facadepuds weber.pas 461 1 mm i farve 2040-Y30R
  • Diverse tilbehør tilpasset Weber facadesystem Serpomin
  • Læs mere om mulighederne for isolering af huset her

Relaterede produkter

weber.therm 261 EF Pudsemørtel

weber.therm 261 EF Pudsemørtel

Fiberforstærket pudsemørtel til steder med særlige høje krav til god vedhæftning. Både ind - og udvendigt.

weber multi 292/therm 302

weber multi 292/therm 302

Fiberforstærket letmørtel