INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-Gobain

Murbier i mørtelfuger

Selvom en murbi ser helt uskyldig ud, kan den medføre kraftige angreb på fugerne i dit murværk - og give varige skader. Derfor anbefaler vi, at du jævnligt tjekker dine mure for at se, om de er angrebet af murbier - og hvis nødvendigt udbedrer fugeskaderne med ny mørtel.

Murbier kan forårsage så meget skade på dit murværk, at det nedsætter murværkets bæreevne og skaber fare for vandindtrængning med risiko for frostskader. Herudover kan murbiernes skader medføre indendørs fugtgener.

Løsningen er nye fuger, der hvor du kan se skader - eller i værste fald omfugning af alt murværk.

Hvordan opdager du murbiens skader
Du kan tydeligt se, om dine mørtelfuger har besøg af murbier. Det viser sig typisk ved en serie af huller i mørtlen - ofte med flest huller i de vandrette fuger. De synlige huller efter murbier er runde og med en diameter på ca. 5-6 mm.

Ved aktive angreb af murbier kan du se en sværm af murbier om sommeren ved hullerne - især i solskinsvejr.

Murbien forekommer normalt i mørtelfuger på lune, solvendte murflader, primært i ældre murværk, der er opmuret med ren kalkmørtel.

Murbien angriber også nyere murværk, fx inden fugemørtlen har opnået den rette styrke, eller hvis fugerne ikke er helt fyldte. Murværk - både nyt og efterfuget - er særlig udsat for angreb af murbier, hvis:

  • Der er anvendt ren kalkmørtel.
  • Fugemørtlen ikke er færdighærdet.
  • Fugerne er udført mangelfuldt.
  • Fugerne ikke er vedligeholdt.
  • Der er opstået frostskader.

BEMÆRK:
Sømhuller, åbne studsfuger og mangelfuldt udført murerarbejde kan forveksles med angreb af murbier.

Udkradsning og efterfugning

  • Fugerne skal udkradses i fuldt tværsnit til 25 mm dybde – eller til bæredygtig mørtel – fra den færdige fugeoverflade.
  • Forvand inden fugning for at sikre bedst mulig vedhæftning.
  • Under fugningen komprimeres mørtlen.
  • Fugerne eftervandes, når der er risiko for kraftig udtørring som for eksempel af sol og vind.
  • Omfugning må ikke foretages i perioder med frost.

Hvornår er det bedst at udbedre fugeskader
Murbiangreb kan normalt bekæmpes alene ved omfugning med en egnet mørtel.

Omfugning skal ske i september/oktober/november måned
Det vil sige efter biernes flyvetid, da nyudklækkede voksne bier nemt kan grave sig gennem en fugemørtel, der ikke er færdighærdet.

Anvendelse af gift og tilsvarende bekæmpelsesmidler har erfaringsmæssigt ingen præventiv betydning. Derfor anbefales forebyggende vedligehold af murværk i form af udkradsning og omfugning af svage fuger i murværk, som allerede har vist sig at kunne angribes af murbier.

Weber har de helt rigtige mørtler
Med Webers mørtler og de gode råd om, hvordan du undgår murbier, sikrer du, at dit murværk får nyt liv og styrke til at forebygge murbier.

Vi anbefaler følgende mørteltyper:

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte vores Rådgivningscenter på telefon 24 24 00 00 eller pr. mail på raadgivningscenter(at)weber.dk.