INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-Gobain

Vedhæftningsprøve

Weber anbefaler på flere af vores produktblade, at vores kunder foretager vedhæftningsprøve på malede overflader eller andre vanskelige underlag for at konstatere, om disse kan bære et tyndt pudslag samt afsluttende overfladebehandling.

Det kan gøres forholdsvis enkelt. Læs hvordan nedenfor.

Sådan gør du!

  1. Underlaget skal være fuldstændigt rent; der må ikke forekomme fedtede belægninger. Det bedste er at rengøre med fedtopløsende middel og eventuelt efterfølgende opkradse overfladen med groft sandpapir eller carborumdumsten.
  2. Tilskær et fx 80 x 40 cm stykke weber.therm 397 EF-armeringsvæv.
  3. Påfør weber multi 280/weber multi 292/weber.therm 302 eller weber.therm 261 EF i ca. 4 mm lagtykkelse på et areal, der er 50 cm bredt og 45 cm højt.
  4. Armeringsvævet ilægges forsigtigt 5 cm fra den øverste kant og sidekanterne i weber multi 280/weber multi 292/weber.therm 302 eller weber.therm 261 EF.
  5. Lad det resterende væv hænge ud forneden.
  6. Påfør straks derefter weber multi 280/weber multi 292/weber.therm 302 eller weber.therm 261 EF i ca. 5 mm lagtykkelse oven på vævet og stryg det glat.
  7. Lad henstå i mindst 8 dage. Fra påføring af prøven til den 8. dag skal temperaturen være over 5 °C.
  8. Rul herefter det armeringsvæv, der hænger ud forneden, rundt om en stok og træk denne fremad med begge hænder. Når vævet er revet ud, og der sidder et sammenhængende lag weber multi 280/weber multi 292/weber.therm 302 eller weber.therm 261 EF med vaffelmønster tilbage, er testen positiv.