
Opgave / problem
Eksisterende puds og maling er revnet/krakeleret, skruk eller afskallet.
På det danske marked findes et utal af forskellige malingstyper - nogle mere diffusionsåbne end andre. Generelt skal underlaget inden malingspåføring være sundt, fast og tørt. Samtidig er det Webers erfaring, at det bedste malingsresultat opnås ved at benytte en såkaldt diffusionsåben maling, som tillader fugt/vanddampe indefra at diffundere gennem malingen. På ovenstående skadesbilleder er der påført en for tæt maling. Dette betyder et forøget vandindhold bag malingslaget, og ved frostpåvirkninger afskaller maling samt evt. puds.
Anbefalinger
Weber anbefaler at afrense vægflader totalt for gammel maling (eksempelvis lavtryks-sandblæsning eller tørisblæsning). Puds/tyndpuds udbedres- er der f.eks. megen revnedannelse, men ikke skruk puds, anbefales påføring af weber multi 280 med ilægning af armeringsnet Serpo 397 på vægflader. Efter endt udtørring påføres ny egnet maling - eksempelvis weber silikatmaling (opfylder DIN 18363, 2.4.1).Vanddampdiffusionsmodstan-den angives som Z-værdi . Jo lavere værdi, jo bedre. (Eksempler: Kalk: Z = 0,20, weber silikatmaling: Z = 0,53, Plastfacade- og akrylmalinger:Z = 1,00-2,5.
Produkter løsning
Primære produkter
webermulti 280

Weber multi 280 anvendes som hæftemørtel på beton og andre glatte, ikke sugende underlag. Kan med fordel anvendes sammen med armeringsnet på underlag, hvor der er risiko for revnedannelser, f.eks. ved materialeskift.
webersilikatmaling
Weber silikatmaling anvendes såvel indendørs som udendørs på mineralske eller tidligere silikatbehandlede underlag.













