Opgave / problem
Beskrivelse
Forskel på mørtelfuger - såvel indfarvede som ufarvede
Årsag til skade
Mures der med færdigtrykket fuge, kan skadesbilledet skyldes uensartede hærdebetingelser (f.eks. klimatiske påvirkninger), uens blandetid samt vandmængde, forkert afsyring, forskellige murersjak, tidspunkt for trykning m.m.
På det store billede skyldes skaden klimatisk påvirkning ved dagsskel/stilladsskifte. Den nederste, lyse del har fået hvidlige udfældninger pga. tidlig regnpåvirkning. (Tip: Sæt en spytklat på de lyse fuger, typisk ses den originale farve indenunder.) Mures der med udkradsning og efterfølgende fugning, skal selve opmuringsmørtlen være ensartet tør inden fugning. En typisk fejl er,
”at mure/udkradse op med stillads og fuge ned med det” – dermed er vandindholdet betydeligt højere i murværket foroven end forneden ved påbegyndelse af fugning.
Anbefalinger
Udbedringsforslag
Er der som på det store billede tale om en tidlig klimatisk påvirkning, vil vind, vejr m.m. normalt gøre murværket mere ensartet med tiden. Kan fugefarveforskellene ikke accepteres, er det nødvendigt at udkradse og fuge efterfølgende. Det anbefales at tage hele vægflader ad gangen.
Partielle omfugninger vil altid kunne ses.
Produkter/løsning
Primære produkter
weberfugemørtel, hvidgrå
Fugemørtel 1502-y Hvidgrå anvendes primært som fugemørtel i forbindelse med vægge af teglsten, kalksandsten og letbetonblokke opmuret i KC-mørtel.













