Anvendelsesområde
Mineralsk mørtel til klæbning og armering. Indgår i varmeisolerings-kompositsystemet weber.therm plus ultra.
Produktbeskrivelse
weber.therm plus ultra-klæbe- og armeringsmørtel er en fabriksfremstillet mineralsk tørmørtel iht. DIN EN 998-1.
SAMMENSÆTNING
Cement, sorterede mineralske tilslagsmaterialer, fibre, hydrofoberende midler samt tilsætningssstoffer til forbedring af bearbejdeligheden og vedhæftningen til pudsunderlaget.
Produktegenskaber
- Stor klæbeevne og fortrinlige bearbejdningsegenskaber
- Særdeles velegnet til påføring med sprøjtepudsmaskine
- I forbindelse med weber.therm-armeringsvæv opnås et effektivt armeringslag
- Kan også anvendes på ældre bæredygtig puds
Vandoptagelseskoefficient w: < 0,5 kg/m2.√h
Vanddampdiffusionsmodstand µ: < 20
Kapillar vandoptagelse: W2
Underlagets trækstyrke: > 0,3 N/mm2
Fastmørtlens densitet: Ca. 1500 kg/m3
Trykstyrke: > 8 N/mm2
Styrkeklasse: CS IV
Forberedelse af underlaget
- Underlaget skal være bæredygtigt, tilstrækkelig tørt og jævnt.
- Underlagets jævnhed skal opfylde kravene i DIN 18 202 ”Tolerancer i byggeri over terræn”.
- Snavs, støv og løse dele skal fjernes fra underlaget.
- Evt. gamle malinglag skal fjernes mindst 70 %.
- Ved kritiske underlag udføres en trækprøve.
Bearbejdning
Bearbejdningstrin:
- Omrør klæbe- og armeringsmørtlen med en røremaskine med piskeris under tilsætning af den angivne mængde rent vand, indtil en forarbejdningsklar konsistens er opnået. Mørtlen kan også bearbejdes med alle gængse pudsemaskiner. Til påføring af klæbemørtel på isoleringspladerne kan man anvende en særlig klæbepistol.
Klæbning:
- Isoleringspladen påføres weber.therm plus ultra rammeformet samt 2-3 lodrette striber klæbemørtel.
- Fordel mørtlen således, at mindst 60 % af fladen er klæbet sammen med underlaget efter presning.
Armering:
- Armeringsmørtel påføres i ca. 5 mm lagtykkelse, og derefter ilægges weber.therm-armeringsvæv i lodrette eller vandrette baner uden folder. Vævet skal ligge i armeringsmørtlens yderste tredjedel. Banerne skal overlappe mindst 10 cm ved stødsamlinger. Tidligst dagen efter påføres yderligere ca. 2 mm armeringsmørtel.
Overfladen filtses eller rugøres, alt efter valg af puds eller maling som slutbehandling.
Ældre pudslag som underlag:
- Mørtlen påføres de rengjorte eller passende forbehandlede pudsflader indtil maks. 10 mm lagtykkelse og afrettes til jævn overflade.
- Hvis der er revner i underlaget, trykkes weber.therm-armeringsvæv efterfølgende ind i armeringsmørtlen i lodrette eller vandrette baner med spartel eller stålbræt. Undgå folder. Som ovenfor anført skal armeringsnettet ligge i den yderste tredjedel af pudslaget. Tidligst dagen efter påføres yderligere ca. 2 mm armeringspuds.
- Overfladen filtses eller rugøres, alt efter valg af puds eller maling som slutbehandling.
Forbrug
- Klæbning: Ca. 5,0 kg/m2, ca. 6,0 m2/30 kg
- Armering: Ca. 10,0 kg/m2, ca. 3,0 m2/30 kg
- Klæbning og armering: Ca. 15,0 kg/m2, ca. 2,0 m2/30 kg
Kvalitetssikring
weber.therm plus ultra-klæbe- og armeringsmørtel kvalitetskontrolleres løbende ved ekstern og intern kontrol iht. DIN EN 998-1.
Generelle henvisninger
- Der må ikke blandes tilsætningsstoffer i mørtlen.
- Under bearbejdning og udtørring af mørtlen må temperaturen i luften, materialet og underlaget ikke komme under + 5 °C.
- Den friske mørtel skal beskyttes mod hurtig affugtning, for at optimal hærdning kan sikres.
- For anvendelse og udførelse gælder DIN 18 350 VOB, del C og DIN V 18 550.
- Forbruget kan variere afhængigt af underlagets beskaffenhed og påføringsmetoden. Præcise forbrugsmængder kan findes ved at udføre prøveflader på objektet. Oplysningerne om forbrug henviser til minimumspudstykkelsen.
Forbehold
Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at de informationer, der her gives under punktet Produktbeskrivelse, er korrekte. Eksempler på information og forhold, som ligger uden for Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, bearbejdelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.
Kontaktoplysninger
Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV
Tlf.: 70 10 10 25
Oversigt
Emballage
- 30 kg, papirsæk
- 42 sække pr. palle
Produktoversigt
Farver
- Naturhvid; grå
Påføringstykkelse
- 5-8 mm
Rækkeevne
- Ca. 750 l/t
Vandbehov
- Ca. 8 l/30 kg
Opbevaring
- Tørt og beskyttet mod fugt, kan da opbevares i min. 12 måneder.





