
Anvendelsesområde
Weber FM 5® farvet funktionsmørtel anvendes til opmuring og fugning af teglsten med lav minutsugning < 1kg/m².
Produktbeskrivelse
Weber FM 5® farvet funktionsmørtel er en fabriksfremstillet tørmørtel, der kun skal tilsættes vand før brug. Indeholder portlandcement, kalkfiller, luftindblandende og konsistensforbedrende tilsætningsstoffer, vanduopløselige farvestoffer samt 0-4 mm ovntørret sand. Sammensætningen sikrer væsentligt bedre materialeegenskaber end ved traditionelle mørteltyper, bl.a. i form af kortere blandetid.
Produktet er fremstillet på basis af chromatneutraliseret cement. Indholdet af vandopløseligt chromat er mindre end svarende til 2 mg pr. kg tør cement. Neutraliseringens holdbarhed svarer til oplysning under afsnittet Opbevaring.
Blanding
Funktionsmørtlen blandes enten i tvangsblander eller horisontalblander. Tilsæt rent vand til ønsket murekonsistens - normalt svarende til ca. 12 vægt-%. Ved brug af tvangsblander er blandetiden 5–8 minutter. I horisontalblander afhænger blandetiden af blanderens kapacitet. Vandtilsætningen tilpasses - efter en indledende justering - automatisk, så mørtlen er klar til brug, når den forlader mundstykket. Bland ikke mere mørtel, end der kan bruges inden for ca. 30 minutter. Produktet kan genoprøres – dog uden tilsætning af yderligere vand. Som vinterforanstaltning kan benyttes op til 60 °C varmt blandevand.
Udførelse
Forarbejde
Benyt traditionelt murerværktøj. Sørg for, at tegl stenene er rene og tørre.
Opmuring
Mur med fyldte fuger og alligevel så rent, at afsyring kan undgås. Tryk fugerne, mens mørtlen stadig er plastisk.Grundet stenens og mørtlens sammensætning må der forventes længere tørretid inden trykning af fuger. Tilrettelæg evt. arbejdet derefter. Fugerne skal trykkes/komprimeres med fugepressejern. Til rengøring af murværket efter opmuring/fugning anbefales anvendt en skuresvamp. Brug ikke vand på skuresvampen. Murværket kan alternativt udkradses til 13 mm dybde og efterfølgende fuges.
Efterbehandling
Senest ved arbejdets ophør skal der – under mørtlens afbinding og start af hærdning - afdækkes effektivt mod nedbør og frost og for hurtig udtørring. Se Murerhåndbogen (MURO), SBI-anvisning 64 og diverse pjecer fra Vinterkonsulenterne for Bygge og Anlæg (Teknologisk Institut).
Evt. afsyring af traditionelt murværk må først ske, når mørtlen er afbundet. Afsyring bør ske med en svag opløsning af teknisk saltsyre (1:20). Vær særligt opmærksom på, at visse byggesten ikke tåler afsyring (se fabrikantens anvisninger og branchelitteratur).
Anvendelsesbegrænsninger
Færdigblandet mørtel skal anvendes inden for 30 min. Tilsætningsstoffer eller frysepunktssænkende midler, , må ikke tilsættes. Ved temperaturer under 5 °C anvendes der i stedet varmt vand. Hvis blandetiden (på maks. 8 min.) overskrides, kan det indvirke uheldigt på mørtlens brugs- og styrkeegenskaber. Når mørtlen er færdigblandet, må der ikke senere tilsættes bindemidler, tilslagsmaterialer eller vand.
Produktegenskaber
Deklarerede egenskaber
Mørteltype: Funktionsmørtel
Trykstyrke fm: 5 MPa ( 50 %-fraktil)
Vedhæftningsstyrke fm,xk1: 0,25 MPa (5 %-fraktil) for teglsten med minutsugning mellem 0 og 1 kg/m²
Supplerende oplysninger
Vandtilsætning: Ca. 12 % (svarer til ca. 3 liter pr. 25 kg tørmørtel)
Brugstid efter blanding (ved 20 ºC): 30 minutter
Styrker
Mørtlens deklarerede vedhæftningsstyrke fm,xk1 og teglstenens deklarerede trykstyrke fb er grundlaget for fastsættelse af murværkets basisbøjningstrækstyrke fxk1 og fxk2 iht. DS/INF 167.
Opbevaring
Holdbarhed
12 mdr. fra produktionsdato.
Tørt og uåbnet. Tåler frost.
Kvalitet og miljø
Saint-Gobain Weber A/S er en kvalitets- og miljøbevidst virksomhed, certificeret i henhold til DS/EN ISO 14001 og DS/EN ISO 9001:2000 af Bureau Veritas Certfication Denmark A/S.
Fremstillingsprocesser og miljøforhold bliver styret i henhold til godkendte og dokumenterede forret-ningsgange og instruktioner. Styringen gør, at vi altid kan garantere produkter af ensartet, høj kvalitet. Produkterne gennemgår som en del af certificeringen løbende inspektioner og afprøvninger.
Kontaktoplysninger
Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV
Tlf.: 70 10 10 25
Oversigt
Emballage
25 kg
Varenr.: 1800
PR-nr.: 1323750
Beskrivelser for arkitekt
Andre produkter
Skift til...
- weber KC 50/50/700 Bakke 0-4 mm Receptmørtel
- weber KC 35/65/650 bakke 0-4 mm Receptmørtel
- weber KC 20/80/550 bakke 0-4 mm Receptmørtel
- weber 3,5 % bakkemørtel 0-4 mm
- weber 5,1 % bakkemørtel 0-4 mm
- weber 6,6 % bakkemørtel 0-4 mm
- weber 6,6 % strandmørtel 0-4 mm
- weber Muremørtel KC 50/50/700 Bakke 0-4 mm
- weber Muremørtel KC 20/80/550 Bakke 0-4 mm
- weber Muremørtel KC 35/65/650 Bakke 0-4 mm
- weber FM 2½® funktionsmørtel
- weber FM 5® funktionsmørtel
- weber FM 5® funktionsmørtel Vinter
- weber FM 5® funktionsmørtel LM
- weber FM 5® funktionsmørtel HM
- weber FM 5® farvet funktionsmørtel
- weber FM 5® farvet funktionsmørtel LM nr. 1093
- weber FM 5® farvet funktionsmørtel LM 1202
- weber let muremørtel
- weber cempexo universalmørtel
- weber bloklim





