weberFM 5® farvet funktionsmørtel 

Print Klik her for at sende siden til en ven

weber FM 5® farvet funktionsmørtel anvendes til opmuring og fugning af teglsten. Kan anvendes til pudseopgaver på underlag af beton, teglsten og letklinkerblokke.

  • Flot æstetisk finish på det færdige murværk
  • God frostbestandighed
  • Høj vedhæftningsstyrke

Mørtel

Anvendelsesområde

Weber FM 5® farvet funktionsmørtel anvendes til opmuring og fugning af teglsten. Kan anvendes til pudseopgaver på underlag af beton, teglsten og letklinkerblokke.


Produktbeskrivelse

Weber FM 5® farvet funktionsmørtel er en fabriksfremstillet tørmørtel, der kun skal tilsættes vand før brug. Indeholder portlandcement, kalkfiller, luftindblandende og konsistensforbedrende tilsætningsstoffer, vandopløselige farvestoffer samt 0-4 mm ovntørret sand. Sammensætningen sikrer væsentligt bedre materialeegenskaber end ved traditionelle mørteltyper, bl.a. i form af kortere blandetid, forbedret bearbejdelighed og højere vedhæftningsstyrke til både svagt og stærkt sugende teglsten.
 
Produkterne med varenummer 1801-1806 og 1811- 1829 er fremstillet på basis af cement med et indhold af vandopløseligt chromat mindre end svarende til 2 mg pr. kg tør cement.
For disse produkter er sikkerhedsdatablad 1 på hjemmesiden gældende.  

Produkterne med varenummer 1807-1810 er fremstillet på basis af chromatneutraliseret cement. Indholdet af vandopløseligt chromat er mindre end svarende til 2 mg pr. kg tør cement.
For disse produkter er sikkerhedsdatablad 2 på hjemmesiden gældende. 

Neutraliseringens holdbarhed svarer til produktets som oplyst i HurtigGuiden.


Blanding

Funktionsmørtlen blandes enten i tvangsblander eller horisontalblander. Tilsæt rent vand til ønsket murekonsistens - normalt svarende til ca. 15 vægt-%. Ved brug af tvangsblander er blandetiden 5–8 minutter. I horisontalblander afhænger blandetiden af blanderens kapacitet. Vandtilsætningen tilpasses - efter en indledende justering - automatisk, så mørtlen er klar til brug, når den forlader mundstykket. Bland ikke mere mørtel, end der kan bruges inden for ca. 60 minutter. Produktet kan genoprøres – dog uden tilsætning af yderligere vand. Som vinterforanstaltning kan benyttes op til 60 °C varmt blandevand.


Udførelse

Forarbejde
Benyt traditionelt murerværktøj. Sørg for, at tegl stenene er rene og tørre.

Opmuring
Mur med fyldte fuger og alligevel så rent, at afsyring kan undgås. Tryk fugerne, mens mørtlen stadig er plastisk. Det anbefales at trykke/komprimere fugerne med fugejern/kuglejern/fugepressejern eller lignede, det anbefales ikke at benytte træpind. Til rengøring af murværket efter opmuring/fugning anbefales anvendt en skuresvamp f.eks. Rubi eller Svalk. Brug ikke vand på skuresvampen. Murværket kan alternativt udkradses til 13 mm dybde og efterfølgende fuges.

Pudsning
Anvendt som pudsemørtel forudsættes traditionelt udkast, dog anbefales weber multi 280 som vedhæftningsforbedring på glat beton.

Efterbehandling
Senest ved arbejdets ophør skal der – under mørtlens afbinding og start af hærdning - afdækkes effektivt mod nedbør og frost og for hurtig udtørring. Se Murerhåndbogen (MURO), SBI-anvisning 64 og diverse pjecer fra Vinterkonsulenterne for Bygge og Anlæg (Teknologisk Institut).

Evt. afsyring af traditionelt murværk må først ske, når mørtlen er afbundet. Afsyring bør ske med en svag opløsning af teknisk saltsyre (1:20). Vær særligt opmærksom på, at visse byggesten ikke tåler afsyring (se fabrikantens anvisninger og branchelitteratur).


Anvendelsesbegrænsninger

Færdigblandet mørtel skal anvendes inden for 60 min. Tilsætningsstoffer eller frysepunktssænkende midler, må ikke tilsættes. Ved temperaturer under 5 °C anvendes der i stedet varmt vand. Hvis blandetiden (på maks. 8 min.) overskrides, kan det indvirke uheldigt på mørtlens brugs- og styrkeegenskaber. Når mørtlen er færdigblandet, må der ikke senere tilsættes bindemidler, tilslagsmaterialer eller vand.

Hvis det under opmuring konstateres, at der er for lidt tid til at korrigere og lodde murværket, eller hvis der på dage med ekstraordinær udtørring konstateres fuger, der smuldrer i overfladen, er dette som regel forbundet med, at teglstenene har en høj vandoptagelse. I disse situationer anbefaler Weber at der skiftes til FM 5® HM.
I tvivls tilfælde kontakt Weber.


Produktegenskaber

Deklarerede egenskaber
Mørteltype: Funktionsmørtel
Trykstyrke fm: 5 MPa (50 %-fraktil)
Vedhæftningsstyrke fm,xk1 : 0,25 MPa (5 %-fraktil) for teglsten med minutsugning mellem 1,0 og 3,0 kg/m²

Supplerende oplysninger
Vandtilsætning: Ca. 15 % (svarer til ca. 3,8 liter pr. 25 kg tørmørtel)
Brugstid efter blanding (ved 20 ºC): 60 minutter

Styrker
Mørtlens deklarerede vedhæftningsstyrke fm,xk1 og teglstenens deklarerede trykstyrke fb er grundlaget for fastsættelse af murværkets basisbøjningstrækstyrke fxk1  og fxk1 iht. DS/INF 167.


Opbevaring

Holdbarhed

Varenr. 1801-1806 og 1811-1829: 24 måneder fra produktionsdato

Varenr. 1807-1810: 12 måneder fra produktionsdato

Opbevaring

Tørt og uåbnet. Tåler frost.


Kvalitet og miljø

Saint-Gobain Weber A/S er en kvalitets- og miljøbevidst virksomhed, certificeret i henhold til DS/EN ISO 14001 og DS/EN ISO 9001:2000 af Bureau Veritas Certification Denmark A/S.

Fremstillingsprocesser og miljøforhold bliver styret i henhold til godkendte og dokumenterede forret-ningsgange og instruktioner. Styringen gør, at vi altid kan garantere produkter af ensartet, høj kvalitet. Produkterne gennemgår som en del af certificeringen løbende inspektioner og afprøvninger.


Kontaktoplysninger

Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV

Tlf.: 70 10 10 25


Oversigt

Emballage

25 kg

Varenr.: 1801-1829

PR-nr.: 1323750

TUN-nr.:
5161813-14/-16-21/
-22/-24


Produktoversigt

Kornstørrelse

  • 0-4 mm

Sandtype

  • Ovntørret sand

Vandtilsætning

  • Ca. 3,8 liter pr. 25 kg tørmørtel

Forbrug

  • Opmuring: Ca. 1,0 kg pr.
    mursten
    (dansk normalformat)

Emballage

  • 25 kg sæk
  • Bigbag
  • Bulk

Holbarhed

  • Varenr. 1807-1810 12 måneder fra produktionsdato
  • Varenr. 1801-1806 og 1811-1829 24 måneder fra produktionsdato

Opbevaring

  • Tørt og uåbnet
  • Tåler frost