weber.prim404 

Print Klik her for at sende siden til en ven

Weber.prim 404 hæfte- og forseglingsgrunder er velegnet på mange typer underlag som f.eks. gips- og spånplader samt underlag, som indeholder tjære, bitumen, nikotin og sod, samt på fugtskjolder.

  • Hæft - og forseglingsgrunder
  • Klar til brug

weber.prim grunder

Anvendelsesområde

Weber.prim 404 hæfte- og forseglingsgrunder er velegnet på mange typer underlag som f.eks. gips- og spånplader samt underlag, som indeholder tjære, bitumen, nikotin og sod, samt på fugtskjolder. Weber.prim 404 hæfte- og forseglingsgrunder anbefales på ovennævnte underlag inden pudsning med weber multi 280/weber multi 292/weber.therm 302.

Da produktets egenskaber i høj grad påvirkes af underlagets beskaffenhed, bør man i tvivlstilfælde lave en prøvepåføring (et og to lag).

Vær opmærksom på at weber.prim 404 kun kan anvendes indendørs.


Produktbeskrivelse

Weber.prim 404 hæfte- og forseglingsgrunder er tilsat kvartssand til forbehandling af kritiske underlag, hvor der er risiko for misfarvning eller gennemslag i belægninger. Produktet indeholder ingen opløsningsmidler.


Underlag

Underlaget skal være tørt og fast samt frit for støv og løse dele eller skillemidler.


Påføring

Weber.prim 404 hæfte- og forseglingsgrunder er klar til brug og påføres efter grundig omrøring ufortyndet, mættende og i fuld flade med lammeskindsrulle, børste eller egnet sprøjteværktøj. Lad grunderen tørre. Objekt- og omgivelsestemperaturen må ikke ligge under 5 °C og over 30 °C. Før efterfølgende arbejder kan påbegyndes, skal det sikres, at den grundede overflade er tilstrækkeligt tør. Under normale betingelser (20 °C/65 % luftfugtighed) er tørretiden ca. 12 timer. Lavere temperaturer og højere luftfugtighed forlænger denne tid.


Bemærk

Kontakt Weber for yderligere oplysninger om forarbejdning, underlag eller særlige forhold. weber.prim 404 hæfte- og forseglingsgrunder må ikke blandes med andre typer materialer. Rør godt op i materialet inden forarbejdningen. Tildæk tilgrænsende bygningsdele omhyggeligt/beskyt mod stænk. Rengør værktøj grundigt med vand efter brug. Tøm emballagen helt og aflever den til genbrug. I øvrigt gælder bestemmelserne i DIN 18550.


Forbehold

Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at de informationer, der her gives under punktet Produktbeskrivelse, er korrekte. Eksempler på information og forhold, som ligger uden for Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, bearbejdelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.


Kontaktoplysninger

Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV

Tlf.: 70 10 10 25


Oversigt

Emballage

  • I spande a 15 liter på paller a 24 spande = 360 liter.
  • I spande a 5 liter på paller a 60 spande = 300 liter.

TUN-nr.: 5104541


Produktoversigt

Forbrug

  • Weber.prim 404 hæfte- og forseglingsgrunder forarbejdes i ufortyndet stand. Forbruget er ca. 0,25-0,30 liter/m² afhængigt af underlagets beskaffenhed og sugeevne. Det nøjagtige forbrug findes ved at udføre en prøvepåføring. Alt afhængigt af underlagets beskaffenhed kan det være nødvendigt med to påføringer.

Holdbarhed

  • Mindst 12 måneder i original uåbnet emballage.

Opbevaring

  • Frostfrit og i uåbnet emballage.

Andre produkter