weberHydraulisk Mørtel Grå Kh 100/400 0-1 mm  

Print Klik her for at sende siden til en ven

Weber hydraulisk mørtel grå Kh 100/400 0-1 mm er en fabriksfremstillet, hydraulisk kalkmørtel. Mørtlen anvendes som slutpuds på ældre ejendomme, der oprindeligt er muret/pudset i en hydraulisk kalkmørtel. Er velegnet bl.a. til restaurering af kirker, herregårde og fredede bygninger.  

Til nybyggeri kan mørtlen anvendes som slutpuds hvor der anvendes traditionel 2- eller 3-lags pudsopbygning i hydrauliske mørtler, eller til tyndpudsning af teglstensmurværk, udført som sækkeskuring, stenskuring, berapning eller filtsning.


hydraulisk pudsemørtel

Anvendelsesområde

Renovering  
Weber hydraulisk mørtel grå Kh 100/400 0-1 mm  er en fabriksfremstillet, hydraulisk kalkmørtel. Mørtlen anvendes som slutpuds på ældre ejendomme, der oprindeligt er muret/pudset i en hydraulisk kalkmørtel. Er velegnet bl.a. til restaurering af kirker, herregårde og fredede bygninger.  

Nybyggeri  
Til nybyggeri kan mørtlen anvendes som slutpuds hvor der anvendes traditionel 2- eller 3-lags pudsopbygning i hydrauliske mørtler, eller til tyndpudsning af teglstensmurværk, udført som sækkeskuring, stenskuring, berapning eller filtsning.  

Hydraulisk mørtel grå Kh 100/400 0-1 mm anvendes også sammen med Kulekalkmørtel til byggepladsfremstilling af de nedenfor anførte hydrauliske blandingsmørtler:  

Mørtelbetegnelse  Blandes af (volumendele)
KKh 50/50/575      1 del   Kh 100/400 + 2 dele 12% Kulekalkmørtel 0-1 mm
KKh 35/65/500      1 del   Kh 100/400 + 1 del   12% Kulekalkmørtel 0-1 mm
KKh 20/80/475      2 dele Kh 100/400 + 1 del   12% Kulekalkmørtel 0-1 mm

For information om blandingsforhold, anvendelsesområder, metoder m.v. i forbindelse med restaurering se publikationer fra Bevaringsafdelingen på Nationalmuseet, bl.a. Informationsblad 2 A og "Kirkens Mørtel og Kalk". Se endvidere SBI-anvisning 64, Kulturarvsstyrelsen Information om Bygningsbevaring og restaureringsafsnittet i Weber håndbogen.


Produktbeskrivelse

Hydraulisk Mørtel Grå Kh 100/400 0-1 mm består af hydraulisk kalk og 0-1 mm ovntørret kvartssand. Mørtlen skal kun tilsættes vand før brug.


Blanding

Bland mørtlen i tvangsblander. Tilsæt vand til ønsket konsistens, normalt ca. 16-18 vægt-%. Bland i min. 20 minutter, indtil konsistensen er homogen. Bland kun så meget mørtel, at den kan anvendes inden for ca. 60 minutter. Produktet kan genoprøres for at opretholde smidighed – dog må der ikke tilsættes yderligere vand.


Udførelse

Forarbejde  
Er underlaget stærkt sugende, skal der forvandes grundigt – helst dagen forinden. Underlaget skal være bæredygtigt og rengjort, herunder for saltudfældninger og begroninger. Såfremt tyndpudsning foretages på ældre murværk, anbefales en forsigtig lavtryksafrensning med tilsætning af sand og så lidt vand som muligt. Nyt murværk skal være opført af blødstrøgne teglsten, og arbejdet udført som normalt for blank mur, dvs. med fyldte og trykkede fuger.  

Efterbehandling  
Senest ved arbejdets ophør og før mørtlen binder af, og hærdning starter, skal der afdækkes effektivt mod nedbør og frost. I tørre perioder med varme og blæst skal pudslaget beskyt­tes mod for hurtig udtørring og eventuelt eftervandes. Udførlig arbejdsbeskrivelse frem­går af Weber håndbogen, SBI-anvisning 64, Murerhåndbogen (MURO) og anden branche­lit­teratur.


Anvendelsesbegrænsninger

Færdigblandet mørtel skal anvendes senest inden for 60 minutter. Frysepunktssænkende midler eller andre tilsætningsstoffer må ikke tilsættes. Når mørtlen er blandet, må der ikke senere tilsættes bindemidler, tilslagsmaterialer eller vand. Hydraulisk kalkmørtel egner sig ikke til vinterarbejde udendørs og bør kun benyttes ved temperaturer over 5 °C. Tyndpudsning bør ikke vælges som løsning på udsatte konstruktioner og konstruktionsdele. Ved anvendelse på saltholdige underlag, hvor opløste salte føres ud til overfladen, kan der opstå skæmmende udfældninger og afskallinger.


Produktegenskaber

Primære egenskaber
Produkttype: Hydaulisk kalkmørtel
Blandingsforhold: KH 100/400

Supplerende oplysninger
Vandtilsætning: Ca. 16-18 % (svarer til 4,0-4,5 liter pr. 25 kg tørmørtel)
Brugstid efter blanding (ved 20 °C): 60 minutter
Forbrug (ekskl. spild): Typisk ca. 2 kg/m² pr. mm lagtykkelse


Opbevaring

Holdbarhed: 24 måneder fra produktionsdato
Opbevaring: Tørt og uåbnet, hævet fra underlaget på paller. Tåler frost


Kvalitet og miljø

Saint-Gobain Weber A/S er en kvalitets- og miljøbevidst virksomhed, certificeret i henhold til DS/EN ISO 14001 og DS/EN ISO 9001:2000 af Bureau Veritas Certification Denmark A/S.

Fremstillingsprocesser og miljøforhold bliver styret i henhold til godkendte og dokumenterede forretningsgange og instruktioner. Styringen gør, at vi altid kan garantere produkter af ensartet, høj kvalitet. Produkterne gennemgår som en del af certificeringen løbende inspektioner og afprøvninger.


Kontaktoplysninger

Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV

Tlf.: 70 10 10 25


Oversigt

Emballage

  • 25 kg sæk  

Varenummer:

  • 5386

PR-nummer:

  • 1948654

TUN-nummer:

  • 1454654

Andre produkter