weberSprøjtepuds KC 50/50/700 

Print Klik her for at sende siden til en ven

weber Sprøjtepuds KC 50/50/700 er beregnet til grovpuds ind- og udvendig på faste og bæredygtige underlag som tegl, beton og letklinker/Leca®.

Anvendes i moderat miljø.


Serpo sprøjtepuds

Anvendelsesområde

weber Sprøjtepuds KC 50/50/700 er beregnet til grovpuds ind- og udvendig på faste og bæredygtige underlag som tegl, beton og letklinker/Leca®.

Anvendes i moderat miljø.


Produktbeskrivelse

Fabriksfremstillet tørmørtel baseret på kalk, cement, ovntørret sand samt konsistensforbedrende tilsætningsstoffer.


Underlag

Tegl, beton, letklinker/Leca® samt grundingslag udført med samme eller stærkere mørtel.


Forbehandling

Der forvandes, inden grovpudsningen påbegyndes. Brug slange med forstøvermundstykke.


Blanding

Bland med vand i hurtigtgående blander i 3-4 minutter eller i langsomtgående blander i 7-10 minutter.

weber Sprøjtepuds KC 50/50/700 er specielt fremstillet som sprøjtepuds til anvendelse i f.eks. m-tec duomix, PFT G4 og Putzmeister MP22/25-sprøjtepudsemaskiner.


Påføring

Mørtelen påføres normalt dagen efter grundingen. Påføres med sprøjtepudsemaskine, afrettes og pudses traditionelt, når overfladen er egnet hertil.

Hvis grovpudsen skal males, skal den filtses til slut for at få en glat overflade.

Skal grovpudsen efterfølgende overfladebehandles med en farvet slutpuds, efterlades grovpudsen med ru overflade for opnåelse af god vedhæftning.


Tekniske data

  • Blandingsforhold: 50 kg hydratkalk/50 kg cement/700 kg sand
  • Vanddosering: 18-20 % ~ 4,5-5 liter pr. 25 kg
  • Blandetid: 3 minutter (afhængig af den valgte pumpe)
  • Densitet: ca. 1,8 kg/liter
  • Forbrug: ca. 2 kg/m² pr. mm lagtykkelse
  • Emballage: 25 kg sæk, 1.500 kg bigbag, silo
  • Opbevaring: Opbevares tørt
  • Sikkerhed: Pga. ætsningsfare bør handsker og briller benyttes

Efterbehandling

Pudslaget skal eftervandes. Brug slange med forstøvermundstykke.


Planlægning

Inden man vælger en sprøjtepudsløsning, må man gøre sig klart, at dette kræver planlægning af arbejdsrytmen. Man bør senest dagen inden sprøjtepudsning udfylde diverse huller/udfræsninger til plan overflade. Andre håndværkere (smede, elektrikere) skal være færdige, så rummet er tilgængeligt, således at der ikke efterfølgende skal arbejdes i færdigpudsede overflader.


Praktiske tips

  • Blandet mørtel skal anvendes inden for to timer, da bindemidlet er KC-baseret.
  • For at forhindre hurtig udtørring skal facaden altid inddækkes.
  • Beskyt den pudsede overflade mod nedbør.
  • Start altid pumpning med en god portion kalkdej til smøring af pumpeslangerne Der må ikke stå vand i slangerne, når pumpning begynder. Dette kan medføre separation og stop i slangerne.
  • Sørg for, at tørkammeret i maskinen konstant er fyldt op.
  • Renhold føleren i mixerhuset. Hvis ikke sneglen i tørkammeret kører og føder pumpen med mørtel, rengøres føleren.
  • Vigtigt! Sørg for, at pumpeslanger er uden knæk under pumpningen.

Bemærk

Pudsning må ikke finde sted uden vinterforanstaltninger, hvis der er udsigt til temperaturer under 5 °C.


Forbehold

Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at de informationer, der her gives under punktet Produktbeskrivelse, er korrekte. Eksempler på information og forhold, som ligger uden for Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, bearbejdelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.


Kontaktoplysninger

Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV

Tlf.: 70 10 10 25


Oversigt

Emballage

  • 25 kg sæk 
  • 1500 kg bigbag
  • Bulk

PR-nr.: 1195541
Varenr.: xxx2602
TUN-nr.: 1556196


Produktoversigt

Materialeforbrug

  • Ca. 2 kg/mm pr. m²

Vandbehov

  • 4-5 liter pr. 25 kg 

Kornstørrelse

  • 0-4 mm

Maks. tykkelse

  • 10 mm i hver påføring

Holdbarhed

  • Ved tør opbevaring: 12 måneder

Andre produkter