
Anvendelsesområde
Weber.set 860 er specielt velegnet til fuldfladeklæbning af store fliser og klinker samt spaltfliser og teglfliser, hvor der ønskes en klæbning uden hulrum - f.eks. på balkoner og terrasser, i industrihaller, udstillings- og salgslokaler og på banegårde. Letflydsklæben er velegnet til vådområder og områder under konstant vand samt til underlag, som udsættes for små spændinger, og gulve med varme. Erstatter "buttering/floating-metoden", hvilket giver en økonomisk klæbning af fliser og klinker på gulv.
Produktbeskrivelse
Weber.set 860 er en letflydende fleksibel fliseklæb, som er let at anvende. Letflydsklæben kan anvendes i letflydende eller standfast konsistens. Er arbejdsbesparende, idet udjævning og klæbning foregår i samme arbejdsgang. Afbinder næsten uden svind. Weber.xerm kan anvendes i 3 til 4 timer og har en åbentid på op til 30 minutter.
Forarbejde
Underlaget skal være fast, bæredygtigt, formstabilt, tørt og frit for støv og fedt samt vedhæftshindrende dele (f.eks. løse dele, forskallingsolie, slamlag og udblomstringer). Mineralske og gipsholdige underlag samt anhydritunderlag (slibes) grundes med Eurolan TG 2 Primer. Gammel støbeasfalt rugøres mekanisk og grundes med Eurolan TG 5. Ny støbeasfalt, som ikke er sandstrøet, grundes ligeledes med Eurolan TG 5. Afsmittende malinger samt faste lak- og plastmalinger bør fjernes.
Blanding
Weber.set 860 blandes med vand i en ren spand under omrøring, til en knoldfri konsistens er opnået. Blandingsforhold (i letflydende konsistens): 7,5 l vand pr. 25 kg weber.set 860. Mindre mængder blandes i forholdet 1 rumdel vand til 2,5 rumdele pulver. Blandingsforhold (i standfast konsistens): 5,8 l vand pr. 25 kg weber.set 860. Mindre mængder blandes i forholdet 1 rumdel vand til 3,3 rumdele pulver. Bland ikke mere, end der kan anvendes i løbet af 3 til 4 timer.
Anvendelse
I letflydende konsistens hældes letflydsklæben ud på underlaget. Træk derefter igennem med en tandspartel (størrelse afpasset efter flisen). Letflydsklæben skal være klæbrig, når fliserne klæbes. Fliser trykkes og vrides på plads, så der opnås fuld dækning på bagsiden. I standfast konsistens trækkes et lag fliseklæb på med tandspartlens glatte side. Træk derefter igennem med tandsiden af spartlen (størrelse afpasset efter flisen). Friske klæberester fjernes med vand. Fugning kan udføres efter 12 til 16 timer med weber.color 870, 872 og 877. Elastiske fuger udføres med weber.fug 881.
Tekniske data
- Basis: førsteklasses kunststoffer, kvarts, cement, fyldstoffer
- Farve: grå
- Konsistens: pulver
- Densitet: ca. 1,3 kg/l
- Frisk mørtelvægt: 1,65 kg/l
- Blandingsforhold: letflydende: 7,5 l vand til en 25 kg sæk, standfast: 5,8 l vand til en 25 kg sæk
- Værktøj: spartel, tandspartel
- Lagtykkelse: 5 til 10 mm
- Anvendelsestid: ca. 3 til 4 timer
- Arbejdstemperatur: over 5 °C indtil 30 °C
- Åbentid: 30 minutter
- Gangbar efter 12 til 16 timer
- Fugning: efter 12 til 16 timer
- Kan belastes fuldt efter 7 dage
- Forbrug: 1,2 kg/m² pr. mm lagtykkelse
- Rengøring i frisk tilstand: vand
- Opbevaring: tørt, kan da opbevares i 12 måneder
- PR-nr.: 709571
- MAL-kode: 00-4
- Leverandørbrugsanvisning findes på www.weber.dk
De angivne tider er ved 20 °C og 65% rel. luftfugtighed.
Ved ikke sugende underlag i forbindelse med tætte belægninger forlænges afhærdningstiden.
Bemærk
Værktøj rengøres med vand. Klæbemasse, der er begyndt at hærde i spanden, må ikke blandes op med mere vand eller pulver.
Ved sugende underlag og ved højere temperaturer forkortes åbentiden. Ved lavere temperaturer forlænges hærdetiden. Der tages forbehold for skader forårsaget af krybning eller svind (vær opmærksom på, at dette er afsluttet).
Forbehold
Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at ovennævnte informationer er korrekte. Eksempler på oplysninger og forhold, som ligger udenfor Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, anvendelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.
Kontaktoplysninger
Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV
Tlf.: 70 10 10 25
Oversigt
Emballage

- 25 kg sæk
TUN-nr.: 5727486
Produktoversigt
Højfleksibel letflydsklæb
- Indendørs
- Udendørs
- Gulv
Underlag
- Slidlagsbeton
- Gulve med varme
- Eksisterende keramiske belægninger
- Anhydritgulve
- Støbeasfalt (indendørs)
Forbrug
- 1,2 kg/m² pr mm lagtykkelse
- lagtykkelse 5-10 mm
Opbevaringstid
- Tørt, kan da opbevares 12 måneder i uåbnet emballage









