Anvendelsesområde
weber.tec 822 anvendes til tætning i våde og fugtige rum, især i bruse-, bade- og toiletrum. weber.tec 822 er ikke egnet til svømmebassiner eller områder under konstant vandbelastning.
Anvendes på alle mineralske underlag, gipsholdige vægge (vådrums-, fibergips- og kalciumsilikatplader) samt gipspuds og gulve med varme. Ved overflader med porer og lunker udføres skrabespartling.
Produktbeskrivelse
weber.tec 822 er en 1-komponent vådrumsmembran, som er højelastisk og vandtæt. Produktet er klar til brug fra spanden. Er revnedækkende og kan optage spændinger (deformationer). weber.tec 822 indgår i det MK-godkendte vådrumssystem. Påføres med rulle, pensel eller spartel.
Forarbejde
Underlaget skal være fast, bæredygtigt, formstabilt, tørt og frit for støv og fedt, samt vedhæftshindrende dele (f.eks. løse dele, forskallingsolie, slamlag og udblomstringer). Mineralske underlag primes med weber.prim 801 (primer). Gipspuds rugøres. Gips- og kalciumsilikatpladeunderlag primes med weber.tec 1 (primer), se venligst produktblad på www.weber.dk.
Blanding
weber.tec 822 leveres i 8 og 16 kg spande klar til brug.
Anvendelse
Når primeren er tør, påføres weber.tec 822 med rulle, pensel eller spartel i en lagtykkelse på 1 mm. Påføring med pensel eller rulle udføres ad 2 til 3 omgange.
Tørretid efter 1. påføring ca. 3 timer.
I vådrum udføres samlinger, hjørner og overgangen mellem gulv og væg vandtætte med weber.tec 828 Gummitætningsbånd, som ilægges vådrumsmembranen. Omkring rørgennemføringer i væg anvendes weber.tec 828 Superflex MA-1 Rørmanchet. Til gulvafløb af plast anvendes weber.tec 828 Superflex MA-2 Selvklæbende gulvmanchet og weber Afløbsarmering til gulvafløb af rustfrit stål med flange (flange affedtes inden montering), som ”limes” ned i weber.tec 822. Ved anvendelse af weber.tec 822 på gulv bør der være et fald på mindst 2 %.
Tekniske data
- Basis: kunststofdispersion
- Farve: lysegrå
- Konsistens: halvflydende
- Værktøj: rulle, pensel, spartel
- Vægtfylde: 1,6 kg/l
- Forbrug: fra 1,8 kg/m²
- Gennemtørringstid: ca. 10 til 15 timer
- Gangbar efter ca. 10 til 12 timer
- Fliseopsætning: efter ca. 24 timer
- Arbejdstemperatur: over 5 °C
- Rengøring: vand
- Opbevaring: frostfrit og tørt, 12 måneder i uåbnet emballage
- PR-nr.: kræves ikke
- MAL-kode: 00-1
- Leverandørbrugsanvisning findes på www.weber.dk
De angivne tider gælder ved 20 °C og 50 % rel. luftfugtighed.
Bemærk
Bør ikke anvendes udendørs. Underlaget skal være beskyttet mod opstigende fugt. weber.tec 822 i frisk tilstand skal beskyttes mod fugtbelastning.
Forbehold
Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at ovennævnte informationer er korrekte. Eksempler på oplysninger og forhold, som ligger udenfor Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, anvendelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.
Kontaktoplysninger
Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV
Tlf.: 70 10 10 25
Oversigt
Emballage
- 8 og 16 kg spand
TUN-nr.:
- 5726770/5019551
Produktoversigt
Vådrumsmembran
- Indendørs
- Til væg og gulv
Godkendt
- MK-godkendt til vådrum
Underlag
- Betonelementer ældre end 1-3 måneder
- Letbetonelementer (4-8 % fugt)
- Slidlagsbeton
- Puds
- Murværk
- Vådrumsgipsplader o.l.
- Krydsfiner - kun på gulv
Forbrug
- Ca. 1,8 kg/m² ved 1 mm lagtykkelse (tørfilm)
Opbevaringstid
- Frostfrit og tørt, kan da opbevares i 12 måneder i uåbnet emballage










