Anvendelsesområde
weber.prim 807 egner sig som primer for epoxyharpiksmalinger og epoxybelægninger f.eks. med weber.tec 793 (Eurolan FK 20), weber.tec 976 (Plastikol 18), weber.tec 827 (Superflex 40), weber.tec 827 S (Superflex 40 S) og weber.xerm 847 (Superflex 41).
Produktet anvendes som primer på beton, slidlag og puds samt på krydsfiner og spånplader.
Produktbeskrivelse
weber.prim 807 er en stryge- og rullefærdig 2-komponent epoxyharpiksprimer uden opløsningsmidler og med lav viskositet.
Produktet er bestandigt over for vand, havvand, animalske og vegetabilske olier og fedt samt mod talrige fortyndede lude og syrer.
weber.prim 807 er tilbøjelig til at gulne.
weber.prim 807 har nogle særlige fordele. Den trænger godt ind i
overfladen og har høj vedhæftningsstyrke på talrige underlag.
Underlag
Underlaget skal være tørt, fast, skridsikkert, rent, og frit for olie, fedt, støv og løse dele. Glatte, sintrede, polerede, glaserede, cementpudsede overflader egner sig ikke til en belægning, hvis de ikke i forvejen er sandblæst, så der opstår et skridsikkert underlag. Bitumen og asfaltoverflader skal fjernes helt, inden overfladebehandlingen påbegyndes.
Blanding
Ved 2-komponente reaktionsharpikser er mængden af komponent B afpasset til mængden af komponent A. Man skal så vidt muligt undgå at arbejde med delmængder. Fremstilling af den bearbejdningsklare blanding sker ved at tømme komponent B fuldstændigt over i komponent A. Ved 2-komponente spande med separat kunststoflukket låg stødes toppen af spanden flere gange med en skruetrækker, og på den måde tømmes komponent B fuldstændigt over i den underste del af spanden med komponent A. Således undgår man unøjagtigheder ved doseringen.
Komponenterne blandes i spanden med komponent A med en langsomt kørende boremaskine påsat omrører (f.eks. weber Deitermann Omrører nr. 1 eller 2, afhængigt af spandens størrelse). Efter blandingen må der ikke længere kunne ses slør i massen. Blandetiden er ca. 2 minutter. Hvis massen efter blandingen fyldes over i en tom spand og blandes nok engang 1 minut, har man en højere sikkerhed for korrekt blanding. For at stabilisere rester af komponent B i den tømte spand fyldes noget af det oprørte materiale over i spanden med komponent B for at væde siderne med det.
Bearbejdningstid
Bearbejdningstiden afhænger af temperatur og spandens størrelse og er for en materialemængde på 1 kg ved 20 °C ca. 30 minutter. Større mængder og højere temperaturer forkorter bearbejdningstiden.
Priming
weber.prim 807 påføres med pensel eller rulle. Ved stærkt sugende underlag kræves en påføring nr. 2. Ventetiden mellem 2 lag skal være så tilpas, at det 1. lag stadig er klæbrigt, når det næste lag påføres, da der ellers ikke kan forventes nogen klæbning mellem lagene. Afhængigt af underlag, påføringsmængde, temperatur og luftcirkulation kan denne ventetid være fra 2 til 10 timer. Hvis man ikke kan overholde disse tider, skal weber.prim 807 strøs i våd tilstand med ovntørret kvartssand. Man skal sørge for, at der er påført tilstrækkeligt bindemiddel, så kvartssandet kan binde. Inden behandlingen fortsættes, skal overskydende sand fjernes.
Forbrug
Forbruget retter sig efter underlagets sugeevne og er på ca. 250 til 500 g/m² pr. arbejdsgang.
Bemærk
Hvis produktet udsættes for høj luftfugtighed eller lave temperaturer under afhærdningen kan overfladen få et hvidligt skær, der dog ikke betyder nogen reduktion af primerens kvalitet. Ved håndtering og opbevaring skal man overholde de beskyttelsesforskrifter, som står på spanden. Hvor der forekommer fugtighed i byggeriet, må våde endnu ikke hærdede belægninger ikke udsættes for sollys, da der ellers kan forekomme blæredannelser som følge af vanddamptryk. Hvis den færdige flade udsættes for vand for tidligt (inden endelig udtørring), kan der danne sig et gråt slør.
Efter afhærdning kan dette kun til en vis grad fjernes ved afsyring med fortyndet saltsyre. Ved regn eller udsigt til regn og ved temperaturer under 10 °C anbefaler vi, at man ikke bearbejder weber.prim 807. Ved lufttætte og vandtætte belægninger er der risiko for manglende vedhæftning som følge af damptryk med efterfølgende skader forårsaget af frost-tøsalt. Særligt hyppigt forekommer damptrykskader på frie betonflader, der har tilgang til fugtighed fra vægflader med jordkontakt, eller når betonen inden belægningen kun er tør på overfladen, men stadig er gennemfugtig indvendig. Førsteklasses reaktionskunststoffer som epoxy- eller polyuretanharpikser kræver en betontrykstyrke på mindst 30 N/mm² og en trækstyrke på mindst 1,5 N/mm². Betonens fugtighed skal være mindre end 4 vægt-%. Underlagets temperatur skal ligge på mindst 3 °C over dugpunkttemperaturen.
Alle patentrettigheder såvel som eksisterende love og regulativer, hvad angår ulykke- og helbredsbeskyttelse, påhviler udelukkende brugeren af vores produkter.
Miljødeklaration
Kodenr.: Komp. A: 00-5 (1993)
Kodenr.: Komp. B: 5-5 (1993)
Kodenr.: Færdig blanding: 5-5 (1993)
Sikkerhedsdatablad/produktblad kan rekvireres på www.weber.dk.
Forbehold
Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at de informationer, der her gives under punktet Produktbeskrivelse, er korrekte. Eksempler på information og forhold, som ligger uden for Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, bearbejdelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.
Kontaktoplysninger
Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV
Tlf.: 70 10 10 25
Oversigt
Emballage
- 1, 5 og 9 kg kombi-spande
PR-nr.
- Komp. A: 891035
- Komp. B: 863579
TUN-nr.
- 1456409/1458218/
1458224
Produktoversigt
Basis/art
- Epoxyharpiks
Konsistens
- Flydende
Opløsningsmidler
- Ingen
Underlag
- Murværk og beton
Farve
- Transparent
Lagtykkelse
- Afhængigt af anvendelsen (nødvendige lag 1 til 2)
Påføringsmåde
- Rulle og pensel
Luft- og emnetemperatur ved bearbejdning
- Fra + 10 °C til + 35 °C
Bearbejdnings-/gennem- hærdningstid
- Ved 20 °C og 1 kg materiale er bearbejdningstiden ca. 30 minutter
- Hærdetid 4 timer
- Afstand mellem 2 påføringer, 2-10 timer
Viskositet ved 23 °C
- 550 mPa s
Vægtfylde ved 20 °C
- Ca. 1,09 kg/dm³
Forbrug
- Ca. 250 til 500 g/m² pr. arbejdsgang afhængigt af underlagets sugeevne og lag
Opbevaring
- Tørt og frostfrit, kan da opbevares i maks. 24 måneder i uåbnet emballage









