INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-Gobain

Romulus er ren forkælelse

Det romerske bad Romulus – en nyskabelse i feriecentret Skallerup Klit – byder på forkælelse til alle sanser.

Her er først og fremmest fred og ro til sjælen. Alt foregår tyst og afslappet. Tiden er en størrelse, der er efterladt ude i omklædningsrummet. Men også kroppen kan i dén grad forkæles i badets mange forskellige varianter af kolde og varme bade, spabade, dampbade osv.

Investering på 38 mio. kr.

Skallerup Klit har samlet investeret 38 mio. kr. i det nye romerske bad, og Weber har leveret en række specielle Deitermann-løsninger til projektet.

Romulus er i alle detaljer indrettet og dekoreret efter inspiration fra Termerne – de romerske bade, hvor romere slappede af og ladede op til bl.a. nye felttog. Ikke to søjler er ens, og i gange og kroge imponeres man over mængden af autentiske detaljer. Eksperter fra bl.a. Det Kongelige Teater har rådgivet om belysning og andre effekter, og illusionen er total. Man føler sig virkelig hensat til det gamle Rom, straks man – iført toga, ikke badekåbe, træder ud af apodyterium, som er den romerske betegnelse for omklædningsrummet.

Moderne teknologi bag

Man må dog ikke tage fejl. Overalt i byggeriet er der anvendt den mest moderne teknologi, og al moderne viden om sikring af svømmebade og vådrum er taget i anvendelse. Weber er med sine produkter i Deitermann-serien blandt de førende virksomheder på dette felt, og Weber har leveret en lang række produkter til selve opførelsen af det romerske bad og til sikring af byggeriets mange 'våde' elementer.

Omfattende levering

Badets vægge ligner på en prik et byggeri i kampesten og sandsten. Men faktisk er væggene sprøjtet op i beton, der efterfølgende er blevet formet som sten. Samlet er der leveret 600 m2 Plastikol 1S til udvendige vægge, cirka 1.100 m2 vandtætning weber.tec 824 (Superflex D1) samt cirka 1.100 m2 fliseklæb weber.xerm 858 (Deitermann KM Flex) og cirka 1.100 m2 slidlagsmørtel til gulvene. Endelig har Weber leveret opretningsmørtler og fugemasser til samtlige bassiner samt Superflex-membraner til bassiner, baderum og promenader.

De specielle Deitermann-løsninger til bygge- og fugtisoleringsopgaver i forbindelse med svømmehaller og svømmebade er så langt de mest udbredte i Danmark.

Relaterede produkter

weber.set 858 blue comfort

weber.set 858 blue comfort

Højfleksibel fliseklæb til klæbning af keramiske fliser og klinker, mosaik, glasmosaik, granitkeramik, teglfliser, spaltfliser og polystyrolplader.