INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-Gobain

FAQ - Fliseklæb og vådrum

Herunder findes spørgsmål og svar vedr. vores fliseklæb og vådrumsprodukter.

Hvorfor skal jeg vælge jeres fliseklæb frem for konkurrenternes?

Webers' fliseklæbserie er gennem årtier anerkendt for følgende gode egen­skaber:

  • Stor standfasthed
  • Nem rengøring
  • Lang åbentid

Hvordan ligger I prismæssigt i forhold til andre produkter?

Økonomisk neutral/på niveau med andre gode konkurrerende produkter.

Skal jeg i vådrum altid benytte tætningsbånd?

I dag henvises der alene to steder i bygningsreglementets bindende del til MK-godkendelser, i kapitel 8.5.3.1, st. 2, og kapitel 8.5.3.4, stk. 1, om aftrækssystemer. Begge steder er en MK-godkendelse angivet som en af to måder, hvorpå det kan dokumenteres, at bygningsreglementets krav er overholdt.

Lette konstruktioner
Her skal man følge retningslinjerne i MK-godkendelsen. Det vil sige, at der skal benyttes tætningsbånd.

Tunge konstruktioner
Der er ingen krav om MK-godkendelse, men krav om dokumenteret tæthed. Det anbefales at benytte tætningsbånd især hvis der er tale om etagebyggeri.

Er det nok kun at prime én gang med weber.tec 1?

Underlaget skal primes mættende; til MK-godkendelse er forbruget ca. 250 g/m2 af weber.tec 1. Stærkt sugende underlag skal dog primes minimum 2 gange. Husk tørretid på 1-3 timer mellem hver påføring

Hvilket vådrumsmembran findes hos jer?

weber.tec 822

Elastisk 1-komponent vådrumsmembran. Produktet er klar til direkte brug. Der er intet spild. Gennemtørringstiden er ca. 10-15 timer. Fliseopsætning kan foretages efter ca. 24 timer. Forbruget udgør ca. 1,8 kg/m² ved 1 mm lagtykkelse (tørfilm). På tunge konstruktioner ca. 0,9 kg/m2 svarende til 0,5 mm. lagtykkelse (tørfilm)

Der er små luftbobler/pinholes i jeres flisefugemørtel. Hvad har jeg gjort forkert?

Der kan være tale om flere ting. Typiske fejlmuligheder kan være:

- Under blanding er der brugt almindeligt piskeris. Et piskeris rører produktet og slår derved en del luft ind i materialet. Der anbefales at der anvendes en blandestav til formålet.

 - Fugemørtlen har ikke nået at danne tilstrækkelig styrke inden afvaskning. Tryk forsigtigt på fugen med en finger. Fugen skal kunne bære fingeren inden afvaskning. (bør typisk sidde 30-40 minutter).

- Fugemørtlen smitter af; Ses ofte i forbindelse med fliser/klinkerne med svag absorption, samt et underlag der er nylagt suger ligeledes svagt. Undgå at vaske på fugen da den efterfølgende kan fremstå uens. 

Hvor gammelt/tørt skal underlaget være inden påføring af primer/membran?

- Letbetonelementer

Restfugtighed ned på mellem 4-8%.

- Beton

Elementer ældre end 1-3 måneder (minimum 28 dage ved 20 ° C). På gulvopbygninger kan der - i stedet for traditionel beton - med fordel anvendes hurtighærdende produkter såsom ABS 318/Floor 4060, Floor 4360 (pumpbar) eller Cerinol EZ.

Har I noget fliseklæb til udendørs brug?

Ja; flere af vore fliseklæbprodukter kan sagtens bruges udendørs, dog skal underlaget være bæredygtigt, og det kan anbefales at benytte "buttering/floating-metoden" (påføre klæb på bagside af flise/klinke foruden på underlag). 

På mine elastiske fuger i brusenichen er der kommet noget skimmel/svamp på over­fladen. Hvordan undgår jeg dette?

Skimmel- og svampedannelse opstår typisk på de elastiske fuger ved hård belastning (sæbe og vand angriber fungiciderne). Afhjælpning kan være bedre aftørring efter bad, korrekt udformning (konkav - indadbuet) af overfladen af den færdige elastiske fuge, så vandet lettere løber væk.

Hvor kan jeg købe jeres vådrumssystem?

Produkter til vore vådrumssystemer sælges gennem forhandlere (trælasthandlere/byg­ge­mar­keder).