Anvendelsesområde
weber.san 953 er en færdigmørtel, som anvendes til fremstilling af renoveringspuds, som er meget porøs og har stor vanddampgennem- trængelighed.
Renoveringspuds bruges især på den indvendige side af gennemfugtede og under visse omstændigheder saltbelastede kælderydervægge og udvendigt i sokkelområdet på murværk.
weber.san 953 er ikke en spærrepuds, men produktet giver en god udtørring af gennemfugtet murværk og samtidig en god optagelse af krystalliseringstrykket fra evt. saltkrystaller. En udtørring af murværket kan kun forventes i forbindelse med en samtidig tætning, f.eks. som udvendig tætning med weber.tec Superflex 10 (Superflex 10), weber.tec Superflex 100 (Superflex 100, Superflex BG og tværsnitstætninger med weber.tec 941 (Adexin HS) eller weber.tec 940 (Adexin HS 2).
Produktbeskrivelse
weber.san 953 er en hydraulisk afbindende færdigmørtel med tilslagsstoffer og regulerende tilsætninger.
Renoveringspudsen påføres det afrensede murværk. weber.san 953 blandes med vand på byggepladsen.
Produktet har nogle særlige fordele. F.eks. er det let at bearbejde, har lavt forbrug og kan pumpes med pudsemaskiner. Kontakt evt. vores konsulenter med hensyn til pumpe-/sprøjteanlæg.
Desuden har weber.san 953 en stor vanddampgennemtrængelighed, fremmer udtørring, har lav kapillær vandoptagelse og et højt luftporeindhold samt lavt forhold mellem trykstyrke og bøjetrækstyrke.
Underlag
Inden renoveringen skal arten og mængden af murværkets salt- og fugtbelastning klarlægges.
Gammel puds og maling skal fjernes helt ned til det bæredygtige underlag (råt murværk). Murværksfuger skal kradses ca. 2 cm ud, og overfladen renses mekanisk. Ødelagt murværk skal udskiftes. Underlagets forberedelse skal strække sig mindst 0,8 m ud over fugtighedsskaderne. Ved indervægge eller hvælvede lofter i forbindelse med kælderydervægge skal forberedelsen være mindst 1 m væk fra ydervæggen. De udkradsede fuger kan fyldes med weber.san 952 (Deitermann PG) eller weber.san 953. Murværket skal være støvfrit, og det gennemfugtede murværk skal være tilstrækkeligt tørt, inden fugerne fyldes. Gammel puds og gamle mursten (affald) skal fjernes dagligt for at forhindre salte i at "vandre" tilbage.
Blanding
Afhængigt af den ønskede bearbejdning (maskine eller manuel) blandes 25 kg weber.san 953 med ca. 5 til 6 liter vand, til en klumpfri konsistens er opnået. Til at blande produktet anvendes tvangsblander eller boremaskine med påsat Weber Deitermann Omrører nr. 4.
Blandetider: Med tvangsblander ca. 3 til 4 minutter, med boremaskine ca. 2 minutter. Disse tider skal overholdes. Efter en modningstid på 1 minut oprøres pudsen og kan derefter påføres overfladen.
Saltbehandling
Som regel er det tilstrækkeligt med påføring af to lag puds bestående af weber.san 952 (Deitermann PG) i kombination med weber.san 953. Lagtykkelsen på det pågældende sted afhænger af saltbelastningen.
Klæbelag
Som forberedelse af murværket påføres weber.san 950 (Deitermann AS) eller weber.san 951 S (Deitermann AS Fix) netformet med ca. 50 til 70 % overfladedækning. På vandtæt svummelag påføres weber.san 950 (Deitermann AS) eller weber.san 951 S (Deitermann AS Fix) fuldt dækkende vådt i vådt i det sidste svummelag. Berapningen må ikke overstige en lagtykkelse på 0,5 cm. Der skal være en ventetid på 24 timer inden påføringen af weber.san 952 (Deitermann PG) eller weber.san 953.
Puds/udjævningspuds
weber.san 953 skal enten kastes på med murske eller påføres maskinelt. weber.san 953 må ikke trækkes på med bræt pga. luftindholdet i pudsen. Som grundpuds eller udjævningspuds skal weber.san 952 (Deitermann PG) (se det tekniske datablad) eller weber.san 953 bruges. Ved meget høje saltindhold anvendes weber.san 952 (Deitermann PG) som grundpuds pga. dets høje indhold af luftporer. Når pudsen er påført og trukket af, skal
grund-/udjævningspudsen "kæmmes" godt horisontalt med Weber Deitermann Tandliste nr. 2.
Lagtykkelser
Lagtykkelsen på første lag svarer til ca. 2 til 3 cm. Renoveringspudsen skal have en så regelmæssig lagtykkelse som muligt. Den totale lagtykkelse er på maks. 4 cm ved påføring af to lag. Hvis det er nødvendigt med lag nr. to, skal det første lag "kæmmes" umiddelbart efter påføringen. Det andet lag påføres efter ca. 3 dage (afhængigt af emnetemperatur og luftfugtighed). Lagtykkelsen i de enkelte arbejdsgange må ikke være under 10 mm. weber.san 953 kan bearbejdes ca. 45 minutter ved 20 °C. Filtsningen af pudsen kræver pga. det høje poreindhold kun lidt kraftanvendelse sammenlignet med almindelig puds. Her kan man ikke undgå en let "luftpude-effekt".
Efterbehandling
Den påførte renoveringspuds skal beskyttes mod for hurtig udtørring. Undgå direkte sollys og træk. Man skal overholde de håndværksmæssige regler for pudseteknik. For at sikre, at renoveringspudsen hærder korrekt, bør den relative luftfugtighed maksimalt være 60 % og luft- og emnetemperaturen ikke under + 5 °C.
Overfladens udformning
Overfladens udformning afhænger af de optiske krav. weber.san 953 kan efter en ventetid på ca. 90 minutter filtses efter de generelle regler for pudseteknik med et svampebræt eller et kunststofbræt og behøver ikke nogen yderligere belægning. Brug weber.san Silikatfarve (Eurolan Silikat) som maling, hvis der er behov for det. Ved større krav til den optiske udformning anbefaler vi en efterbehandling med weber.san 956 (Deitermann FP). Som maling og puds bør man kun bruge produkter, som har lavere vanddamp/diffusionsmodstandsfaktor end weber.san 953.
Tekniske data
- Vanddamp/diffusionsmodstandsfaktor: my H2O d 12
- Kapillærer vandoptagelse efter 24 timer: W24 > 0,3 kg/m²
- Trykstyrke: ßD28 3,0 N/mm²
- Forhold tryk- til bøjetrækstyrke: ßD28 < 3 - ßBZ28
Bemærk
weber.san 953 er en cementholdig sammensætning med lavt indhold af krom. Man skal overholde de håndværksmæssige regler for pudseteknik. Ved brug af weber. san 953 i rum med høj relativ luftfugtighed er det under hærdningen nødvendigt at sænke luftfugtigheden, f.eks. ved opvarmning, for at renoveringspudsen kan udvikle sine vandafvisende egenskaber.
weber.san 953 må ikke blandes med andre byggematerialer. Man skal sørge for, at renoveringspudsen ikke kommer i forbindelse med gips eller gipsholdige byggematerialer.
Miljødeklaration
PR-nr.: 455233
Kodenr.: 00-4 (1993)
Sikkerhedsdatablad/produktblad kan rekvireres på www.weber.dk.
Forbehold
Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at de informationer, der her gives under punktet Produktbeskrivelse, er korrekte. Eksempler på information og forhold, som ligger uden for Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, bearbejdelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.
Kontaktoplysninger
Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV
Tlf.: 70 10 10 25
Oversigt
Emballage
- 25 kg sække
TUN-nr.:
- 5746152
Produktoversigt
Basis/art
- Cement
- Hvid kalkhydrat
- Specielle mineralske
fyldestoffer - Regulerende tilsætninger
Opløsningsmidler
- Ingen
Underlag
- Murværk
Farve
- Hvidgrå
Lagtykkelse
- Op til 3 cm ved 1 lag
- Maks. 4 cm ved 2 lag (inkl. 1. lag)
Blandingsforhold
- Ca. 5 til 6 liter vand pr. 25 kg weber.san 953
Påføringsmåde
- Murske eller pudsemaskine
Luft- og emnetemperatur ved bearbejdning
- Fra + 5 °C til + 30 °C
- Ved 20 °C ca. 45 minutter
Forbrug
- Ca. 10 kg/m² pr. cm lagtykkelse (mindst 20 mm anbefales)
Konsistensen på den våde mørtels råmasse
- For murske (plastisk) ca. 1,15 kg/dm³
Mørtlens indhold af
luftporer
- Den våde mørtels indhold af luftporer: > 25 rum-mål-%
- Den tørre mørtels indhold af luftporer: > 40 rum-mål-%
Opbevaring
- Tørt og frostfrit, kan da opbevares i maks. 9 måneder i uåbnet emballage
Løsninger
Andre produkter
Skift til...
- weber.tec 944
- weber.tec 945
- weber.tec 946
- weber.tec 915
- weber.tec 930
- weber.tec Superflex 10
- weber.tec Superflex 100
- weber.tec Superflex 100 S
- weber.tec Superflex D 2
- weber.tec Superflex D 24
- weber.rep 760
- weber.san 950
- weber.san 953
- weber.tec 933
- weber.san Silikatfarve
- weber.tec 793
- weber.tec 901
- weber.tec 905
- weber Superflex B 240 Bånd
- weber.ad 785
- weber.sys 992






