
Anvendelsesområde
Weber.floor 4320 FibreFlow Rapid anbefales som afjævningslag og undergulv i boliger, kontorer og offentlige institutioner. Afjævningsmassen har et bredt anvendelsesområde og er særligt egnet til udlægning på krævende underlag såsom bræddegulve, underlag med lav overfladestyrke og luftspaltedannende belægning. Kan benyttes til gulve med elektrisk eller vandbåren varme. I vådområder skal der altid påføres membran oven på afjævningsmassen.
Weber.floor 4320 skal belægges med f.eks. klinker eller tæpper, diffusionstæt gulvbelægning som f.eks. linoleum/vinyl svømmende parketgulve og limede trægulve.
Ved limning af ovennævnte, se Weber Limguide eller kontakt Weber.
Weber.floor 4320 opfylder MK- godkendelseskravene for afjævningsmasser.
Produktbeskrivelse
Weber.floor 4320 er en fiberforstærket, pumpbar, selvudjævnende, cementbaseret afjævningsmasse til undergulve, hvor færdig overflade for topbelægning er ønskelig. Slibning og efterfølgende finspartling er normalt ikke nødvendig før montering af topbelægning.
Weber.floor 4320 leveres som tørmørtel bestående af specialcement, sand, supplerende bindemidler, specialfibre samt tilsætnings- og flydemidler. Vand tilsættes på arbejdsstedet. weber.floor 4320 er slagge- og kaseinfri. Kornstørrelse < 1 mm. weber.floor 4320 er fugtskadestabil.
Forarbejde
Rengøring, priming: Underlaget skal være rent og frit for støv, cementfilm, fedt eller andre forureninger, som kan forhindre vedhæftning. Underlagets overfladestyrke bør være > 0,5 MPa. Underlaget primes med Gulvprimer weber Floor 4716 Primer, se specielt produktblad. Af hensyn til primerens filmdannelse må underlagets temperatur ikke være under 6 ºC. For optimalt arbejdsresultat bør temperaturen i arbejdslokalet ligge mellem + 10 og + 25 ºC.
Nivellering
Ved pumpeopgaver i fast kote samt til opretning af undergulve anbefales nivellement med afsætning af arbejdskoter i modulnet på ca. 2 × 2 m. Rågulvets toppunkter og lunker synliggøres på denne måde.
Manuel udlægning
Blanding foretages i større kar eller miksere med plads til 3-4 sække (passende volumen 75-100 liter). weber.floor 4320 blandes med ca 4,5-4,75 liter vand pr. 25 kg sæk. Hæld først en del af vandet i blandekarret, tilsæt derefter weber.floor 4320. Hæld resten af vandet i og bland, til massen er letflydende. Blandingen foretages med boremaskine med spiralomrører eller turboblander (blandingstid ca. 2 minutter). Ved udlægningen hældes afjævningsmassen over i mindre spande. Derefter hældes den ud i baner parallelt med en kortvæg og bearbejdes med en tandspartel. Ved stuetemperatur kan massen bearbejdes i ca. 20 minutter.
Maskinudlægning
Ved maskinudlægning anvendes Webers automatiske blandepumpe. Vandmængden indstilles til 18-19 % vandindhold. Det kontrolleres med flydeprøve, at blandingen er korrekt. Ved korrekt vandindhold skal flydemålet være 210-230 mm (68 x 35 mm ring). Kontrollér gennem flydeprøven, at massen holder godt sammen og er fri for separation. Spartelmassen pumpes ud på underlaget i baner. Hver ny bane lægges i den gamle så hurtigt som muligt. Under udlægningen glattes overfladen let med en tandspartel. Banelængden tilpasses til blandepumpens kapacitet og den ønskede lagtykkelse. En passende banelængde er 6-10 m uden specielle afgrænsninger. Som afgrænsning anvendes Webers spærreliste. Vær omhyggelig med at forsyne afløb med den nødvendige tætning inden udlægningen for at undgå tilstopning af afløbsrør. Den halvvejs hærdede masse kan let formes eller skæres; vent derfor ikke for længe med nødvendige justeringer.
Udlægning på trægulv
Bemærk:
Kontakt Weber ved udlægning på trægulve over 20 m².
Lægning med fald
Nedsæt vandmængden, så konsistensen bliver tungtflydende - flydemål: 190-210 mm (68 x 35 mm ring). Udlæg afjævningsmassen ved faldets højeste punkt og lad massen løbe ned mod det laveste punkt. Brug en spartel og træk overskydende masse fra det laveste punkt op mod højdepunktet, indtil massen holder op med at flyde ud. Høje fald opbygges bedst i flere omgange med mellemliggende priming.
Tørretid
Før pålægning af topbelægning skal man altid sikre sig, at selve bjælkelagskonstruktionen er tilstrækkeligt udtørret. Som standardværdi for bjælkelagets udtørring kan angivelserne i MK-godkendelsen anvendes. På tørt underlag er weber.foor 4320 belægningsklar efter 1-3 døgn. Overfladen er da hærdet tilstrækkeligt til, at gulvbelægningen kan limes til overfladen. Den angivne tørretid forudsætter et godt udtørringsklima med 20 ºC, 40 % RF og et vist luftskifte. Trægulve og andre fugtfølsomme gulvbelægningsmaterialer bør som regel lægges med en egnet fugtspærre.
Kvalitetskontrol og styrke
(På udlagt overflade efter 28 døgn.) Værdi ved kontrol af tværtrækstyrke > 2 MPa.
Tekniske data
- Modstandsdygtighed over for roterende stolehjul RWFC 350 (4-50 mm)
- Vedhæftningsstyrke på slebet overflade: > 1,5 MPa
- Trykstyrke C30: middelværdi 30 MPa
- Bøjetrækstyrke: > 7 MPa
- Krympning: 0,5 mm/m
- Ekspansion ved vandaflejring: < 0,05 %
- pH-værdi (i udtørret materiale): Ca. 10,5-11
- Gangbar: Efter 2-4 timer
- Flydemål, ring D68/H35: 210-230 mm
- Flydemål, EN 12706: 120-130 mm
Miljødeklaration
- Lavalkalisk
- Spærrelag mod alkalier
- Miljøvenlige råvarer
- Kaseinfri
- Kode: 00-4
Forbehold
Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at de informationer, der her gives under punktet Produktbeskrivelse, er korrekte. Eksempler på information og forhold, som ligger uden for Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, bearbejdelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.
Kontaktoplysninger
Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV
Tlf.: 70 10 10 25
Oversigt
Emballage

- 25 kg sæk
- Bulk
PR-nummer:
- 1807771
TUN-nummer:
- 5197687
Produktoversigt
Underlag
- Beton
- Letbeton
- Træ
- Sten/keramiske fliser
- pvc-belægning
Lagtykkelse
- 4-50 mm.
Udtørringstid
- Gangbar: 2-4 timer
- Belægningsklar: 1-3 døgn
Forbrug
- 1,8 kg/mm/m2
Blandingsforhold
- 4,5-4,75 liter vand pr. 25 kg
Holdbarhed
- Ca. 6 måneder i tørt rum
Gulvprimer
- weber.floor 4716 Primer, se separat produktblad
Relaterede produkter
weber.floor4716 Primer

Til priming af underlag inden spartling med håndspartler eller udlægning af flydemørtler.
Andre produkter
Skift til...
- weber.floor 4488 Anhydrit
- weber.floor 4650 Design Colour
- weber.floor 4160 FineFlow Rapid
- weber.floor 4310 FibreFlow
- weber.floor 4320 FibreFlow Rapid
- weber.floor 4350 BaseFlow
- weber.floor 4350 BaseFlow DK
- weber.floor 4360 BaseFlow Rapid
- weber.floor 4150 FineFlow
- weber.floor 4805
- weber.floor 4815
- weber.floor 4820
- weber.floor 4825
- weber.floor 4827
- weber.floor 4830
- weber.floor 4835
- weber.floor 4855
- weber.floor 4600 Industri base
- weber.floor 4602 Industri base ekstra
- weber.floor 4610 Industri top
- weber.floor 4630 Industri lit
- weber.floor 4515 EPS-Cement
- weber.floor 4660 Marine Elastic
- Weber Blandepumpe 852
- Weber Blandepumpe 860
- Weber Pumpetrailere
- weber rep 05
- weber.floor 4712 Primer EC 1
- weber.floor 4716 Primer
- weber.floor 4060
- weber.floor 4031 SuperFlow
- weber.floor 4010 Fine
- weber.floor 4032 Super Flow Rapid
- weber.floor 4033 FibreFlow
- weber.floor 4040 Combi Rapid/Combi Rapid DR
- weber.floor 4045 Standfast Rapid
- weber.floor 4095 Plan Fine
- SCREEDRY-fugtindikator
- weber Sonofloor PF 100
- weber.floor 4945
- weber.floor 4955
- weber.floor 4960









