Anvendelsesområde
Weber.floor 4600 Industri base er beregnet til afjævning og underlag for Duroprodukterne på ujævne betonunderlag. Materialet er også velegnet til reparation af betonunderlag og til fordeling af belastningen. Til gulve med ekstra høj belastning anbefales weber.floor 4610 Industri top, som toplag.
Produktbeskrivelse
Weber.floor 4600 Industri base er en pumpbar afjævningsmasse. Materialet leveres som tør mørtel og er baseret på specialcement, sand og supplerende bindemiddel, polymerfibre samt tilsætningsstoffer.
Underlag
Weber.floor 4600 Industri base anbefales primært til betonunderlag. Underlagets styrke bør være betonklasse 15. Overfladestyrken på beton er > 1,5 MPa. Ved svage underlag, kontakt Weber. Svage og elastiske underlag, såsom asfaltgulve, der ikke kan binde overfladens krympebevægelser, skal fjernes. Krympebevægelser i nystøbt beton bør være afsluttet, da der ellers kan dannes gennemgående revner. Bevægelsesfuger bør åbnes, før de spartles. Afjævningslaget kan ikke kompensere for bevægelser i underlaget ved f.eks. krympefuger eller andre bevægelsesfuger.
Toplag
Weber.floor 4600 Industri base skal altid topafjævnes med f.eks. weber.floor 4610 Industri top, weber.floor 4630 eller weber.floor 4650 Design Colour. Før overfladebehandling skal materialets overflade være helt tør. Sørg for at lokalet har gode udluftningsforhold efter udlægningen af materialet. Normalt kræves udtørring i mindst 1-3 døgn før priming og udlægning af f.eks. weber.floor 4610 Industri top. Hvis tørringen af primeren varer mere end 3 til 4 timer, indikerer dette, at udtørringsforholdene er for dårlige, og at der er risiko for blæredannelse i DuroTop-laget.
Vandskadestabilitet
Det hærdede materiale har ved vandskader en god fugtstabilitet. Ved gennemfugtning til vandmæthed falder styrken til under normalværdi. Ved udtørring genvinder materialet den fulde styrke.
Underlag:
Underlaget skal være rent og frit for støv, cementhud, fedtstoffer og andre urenheder, der kan forhindre vedhæftningen. Underlaget støvsuges og primes med weber.floor 4716 Primer, se brugsanvisningen for weber.floor 4716. Underlagets temperatur må ikke være lavere end 10 °C. Afhærdnings- og udtørringstiden er stærkt afhængig af temperaturen.
Blanding:
Temperaturen i arbejdslokalet bør være 10-25 °C. Det tørre materiale bør før udlægningstidspunktet opbevares et varmt sted. Stærkt nedkølet materiale medfører risiko for, at nogle tilsætningsstoffer ikke når at blive opløst under blandingen. For høj temperatur i materialet forandrer massens flydeegenskaber og medfører f. eks. for tidlig hærdning. weber.floor 4600 Industri base blandes med ca. 4,3 liter vand pr. 25 kg (17%). Blandingen laves normalt med Weber Blandepumpe. Ved blandingen skal vandindholdet i massen altid kontrolleres ved en såkaldt kapacitetsprøve eller ved afprøvning af flydeevnen. Ved korrekt vandindhold skal flydemålet være i intervallet 200-215 mm. Ved flydeprøven skal det samtidig kontrolleres, at massen er godt blandet og er fri for separation. Bemærk: Tilsæt aldrig mere vand end angivet.
Udlægning:
Den færdigblandede masse pumpes ud på underlaget i baner. En jævn overflade opnås ved at jævne massen med en tandspartel. Længden på banerne tilpasses blandepumpens kapacitet og lagets tykkelse. Normal banelængde er ca. 8-10 m. Til afgrænsning bruges passende Weber Skumlister. Massens konsistens tillader, at man også kan udlægge i fald op til 5-10 mm pr. m. Forsyn altid afløb med nødvendig tætning, før arbejdet med afjævningen påbegyndes. Den halvvejs hærdede afjævningsmasse kan nemt formes eller skæres. Vent derfor ikke for længe med de nødvendige efterjusteringer.
Gulvtolerancer:
Ved udlægning på store gulve i produktionslokaler anbefales det altid, at gulvet nivelleres, før arbejdet påbegyndes, og at gulvets kommende højde markeres. Massen pumpes op til den givne højde. Ved omhyggeligt gennemført højdemarkering kan man opnå meget små afvigelser.
Kvalitetskontrol, styrke
Til kontrol af, at materialet håndteres korrekt på byggepladsen, kan en styrkeprøve gennemføres ved at måle afjævningslagets tværtrækstyrke. Forlang gerne yderligere information fra Weber om målemetode. Afjævningslag, der er hærdet en måned i stuetemperatur (ca. 20 °C), skal have en tværtrækstyrke på > 1,5 MPa. Ved måling efter en kortere hærdningstid eller med en lavere hærdningstemperatur skal denne værdi reduceres.
Tekniske data
Produktets egenskaber efter 28 døgn ved 23 °C og 50% RF og 17% vandindhold er følgende:
- Trykstyrke: 25 MPa
- Bøjetrækstyrke: Middelværdi = 8 MPa (EN 13892-2)
- Tværtrækstyrke: > 1,5 MPa
- Fri krympning: < 0,70 mm/m
- Flydemål, ring D 68/H 35 mm: 200-215 mm
- Gangbar: 2-4 timer (afhængigt af temperatur)
- Tør volumenvægt: 1700 kg/m³
- pH-værdi: ca. 11
Miljødeklaration
- Lavalkalisk
- Spærrelag mod alkalier
- Lav emission.
- Miljøvenlige råvarer
- Kaseinfrit
- MAL-kode: 004
Teknisk service
Ved behov for yderligere information, kontakt altid Weber.
Forbehold
Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at de informationer, der her gives under punktet Produktbeskrivelse, er korrekte. Eksempler på information og forhold, som ligger uden for Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, bearbejdelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.
Kontaktoplysninger
Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV
Tlf.: 70 10 10 25
Oversigt
Emballage
- 25 kg sæk
- 1 ton big bag (eller storsæk)
- Bulk
PR-nr.
- 1081050
produktoversigt
Anvendelsesområder
- Afretningslag for Industrigulve
Lagtykkelse
- 5-30 mm
Udtørringstid
- Gangbar: 2-4 timer
DuroToplag efter 1-3 døgn
Forbrug
- 1,7 kg/mm/m2
Blandingsforhold
- 4,3 liter vand pr. 25 kg (17%)
Holdbarhed
- Tørt ca. 6 måneder
Gulvprimer
- weber Floor 4716 Primer
Relaterede produkter
weber.floor4716 Primer

Til priming af underlag inden spartling med håndspartler eller udlægning af flydemørtler.
Andre produkter
Skift til...
- weber.floor 4488 Anhydrit
- weber.floor 4650 Design Colour
- weber.floor 4160 FineFlow Rapid
- weber.floor 4310 FibreFlow
- weber.floor 4320 FibreFlow Rapid
- weber.floor 4350 BaseFlow
- weber.floor 4350 BaseFlow DK
- weber.floor 4360 BaseFlow Rapid
- weber.floor 4150 FineFlow
- weber.floor 4815
- weber.floor 4820
- weber.floor 4825
- weber.floor 4827
- weber.floor 4830
- weber.floor 4855
- weber.floor 4600 Industri base
- weber.floor 4602 Industri base ekstra
- weber.floor 4610 Industri top
- weber.floor 4630 Industri lit
- weber.floor 4515 EPS-Cement
- weber.floor 4660 Marine Elastic
- Weber Blandepumpe 852
- Weber Blandepumpe 860
- Weber Pumpetrailere
- weber.floor 4712 Primer EC 1
- weber.floor 4716 Primer
- weber.floor 4060
- weber.floor 4031 SuperFlow
- weber.floor 4010 Fine
- weber.floor 4032 Super Flow Rapid
- weber.floor 4033 FibreFlow
- weber.floor 4040 Combi Rapid/Combi Rapid DR
- weber.floor 4045 Standfast Rapid
- weber.floor 4095 Plan Fine
- Weber digital fugtmåler
- weber SCREEDRY-fugtindikator
- weber Sonofloor PF 100
- weber.floor 4945
- weber.floor 4955
- weber.floor 4960









