Anvendelsesområde
Weber.floor 4602 Industri base ekstra kan bruges som overflade i lokaler med let belastning såsom industrivirksomheder overvejende med persontrafik eller trafik med håndtrukne palleløftere eller lejlighedsvis med truck. Materialet anbefales til afjævning af gulve i produktionslokaler, der skal belægges med en selvudjævnende masse baseret på hærdende plast af typen epoxy. Anvendes også som underlag for weber.floor 4610 Industri top, weber.floor 4630 Industri let eller weber.floor 4650 Design Colour.
Produktbeskrivelse
Weber.floor 4602 Industri base ekstra er en pumpbar hurtigthærdende afjævningsmasse baseret på specialcement, sand og supplerende bindemiddel plast, polymerfibre samt tilsætningsstoffer. Materialet opnår en høj overfladestyrke allerede efter et til tre døgn. Den færdige overflade varierer mht. struktur og farve afhængigt af aktuelle råvarer, blandings- og udlægningsforhold.
Underlag
Weber.floor 4602 Industri base ekstra anbefales primært til betonunderlag. Underlagets styrke bør være betonklasse 15. Svage og elastiske underlag såsom asfaltgulve, der ikke kan binde overfladens krympebevægelser, skal fjernes. Krympebevægelser i nystøbt beton bør være afsluttet, da der ellers kan dannes gennemgående revner. Bevægelsesfuger bør åbnes, før de spartles. Afjævningslaget kan ikke kompensere for bevægelser i underlaget ved f. eks. krympefuger o.l.
Overfladebehandling
Efter mekanisk udjævning ved udlægningen udgør materialet undergulv for industriflydemørtlerne weber.floor 4610, weber.floor 4630, weber.floor 4650 Design Colour, eller for sandfyldt epoxy i minimum 3 mm lagtykkelse eller øvrige rene hærdede plastbelægninger i minimum 2 mm lagtykkelse.
Vandskadestabilitet
Materialet har en god fugtstabilitet. Ved gennemfugtning til vandmæthed falder styrken til under normalværdi. Ved udtørring genvinder materialet den fulde styrke.
Kemikalieholdbarhed
Produktet er modstandsdygtig over for kemikalier som massiv beton. Gulve, der konstant belastes af almindelige kemikalier, olier, vaskemiddel etc., bør overfladebehandles, f.eks. i fødevareindustrier o.l.
Miljødeklaration
Beskyttelsesmærkning: Ætsende symbol. Indeholder kvarts, farlig ved indånding. Indeholder specialcement. Fugtig specialcement kan være farlig ved kontakt med huden (udtørrer huden) og irritere øjnene. For indholdsdeklaration og øvrige beskyttelsesforskrifter: Forlang særskilt information.
Underlag:
Underlaget skal være rent og frit for støv, cementfilm, fedt og andre forureninger, der kan forhindre vedhæftningen. Underlaget støvsuges og primes med weber.floor 4716 Primer, se brugsanvisningen for weber.floor 4716. Underlagets temperatur må ikke være lavere end 10 °C. Afhærdnings- og udtørringstiden er stærkt afhængige af temperaturen.
Blanding:
Temperaturen i arbejdslokalet bør være 10-25 °C. Det tørre materiale bør opbevares et varmt sted. Stærkt nedkølet materiale medfører risiko for at nogle tilsætningsstoffer ikke når at blive opløst under blandingen. For høj temperatur i materialet forandrer massens flydeegenskaber og medfører f.eks. for tidlig hærdning. Weber.floor 4602 blandes med ca. 4,3 liter vand pr. 25 kg (17%). Blandingen laves normalt med Weber Blandepumpe. Vandindholdet i massen skal altid kontrolleres ved en såkaldt kapacitetsprøve eller ved afprøvning af flydeevnen. Ved korrekt vandindhold skal flydemålet være i intervallet 195-210 mm. Ved flydeprøven kontrolleres også, at massen er godt blandet og fri for separation. Bemærk: Tilsæt aldrig mere vand end angivet.
Udlægning:
Den færdigblandede masse pumpes ud på underlaget i baner og jævnes herefter med en tandspartel. Længden på banerne tilpasses blandepumpens kapacitet og lagets tykkelse. Normal banelængde er ca. 8-10 meter. Til afgrænsning bruges Weber Skumlister. Massens konsistens tillader fald i op til 7 mm pr. meter. Forsyn altid afløb med nødvendig tætning, før arbejdet med afjævningen påbegyndes. Den halvvejs hærdede afjævningsmasse kan nemt formes eller skrabes; vent derfor ikke for længe med de nødvendige efterjusteringer.
Hærdningstid
Inden pålægning af f.eks. epoxy, akryl eller tilsvarende: På tørre underlag i et miljø, der tillader udtørring og hurtig gennemhærdning af afjævningsmassen, ca. 20 °C og 50% RF kan udlægning ske, når overfladestyrken har opnået minimum 1,5 MPa. Det varer normalt 1-3 døgn. Vigtigt!: weber.floor 4602 Industri base ekstra kan ikke kompensere for et i forvejen fugtigt underlag. Afjævningsmassens overflade sandblæses eller slibes med groft sandpapir før belægning med hærdeplast.
Gulvtolerancer
På store gulve i produktionslokaler anbefales det altid, at gulvet nivelleres, før arbejdet påbegyndes, og at gulvets kommende højde markeres. Massen pumpes op til den givne højde. Ved omhyggelig gennemført højdemarkering kan man opnå meget små afvigelser.
Kvalitetskontrol, styrke
Til kontrol af, at materialet håndteres korrekt på byggepladsen, kan en styrkeprøve gennemføres ved at måle afjævningslagets tværtrækstyrke. Forlang gerne yderligere information fra Weber om målemetode. Afjævningslag, der er hærdet en måned i stuetemperatur (ca. 20 °C), skal have en tværtrækstyrke på > 2,0 MPa. Ved måling efter en kortere hærdningstid eller med en lavere hærdningstemperatur skal denne værdi reduceres.
Tekniske data
Produktets styrkeegenskaber efter opbevaring i klimarum ved 23 °C og 50% RF ved 18% vandindhold samt produktets modstandsevne mod rullende stålhjul belastet med 2000N ifølge ss 923508 - afslidt mængde efter 14 døgn, tør plade < 3 cm - er følgende:
- Trykstyrke: 25 MPa
- Bøjetrækstyrke: Middelværdi = 10 MPa (EN 13892-2)
- Tværtrækstyrke: > 2,0 MPa
- Krympning: < 0,70 mm/m
- Flydemål, ring D68/H35 mm: 195-210 mm
- pH værdi: ca. 11
- Tør volumenvægt: 1700/m³
- Gangbar: efter 2-4 timer (afhængigt af temperatur)
Teknisk service
Ved behov for yderligere information, kontakt altid Weber.
Forbehold
Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at de informationer, der her gives under punktet Produktbeskrivelse, er korrekte. Eksempler på information og forhold, som ligger uden for Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, bearbejdelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.
Kontaktoplysninger
Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV
Tlf.: 70 10 10 25
Oversigt
Emballage
- 25 kg sæk
- 1 ton big bag
- Bulk
PR-nr.
- 1081069
Produktoversigt
Anvendelsesområder
- Gangtrafik
- Let trafik
- Rullende trafik
Lagtykkelse
- 5-30 mm
- Normalt 8-15 mm
Udtørringstid
- Gangbar: 2-4 timer
- Belægningsklar: 1-3 døgn
- Forsigtig trafik: 1 døgn
- Fuld trafik: 1 uge
Forbrug
- 1,7 kg/mm/m2 afhængigt af afjævningsbehovet
Blandingsforhold
- 4,3 liter vand pr. 25 kg (17%)
Holdbarhed
- Tørt ca. 6 måneder
Gulvprimer
- weber.floor 4716 Primer
Relaterede produkter
weber.floor4716 Primer

Til priming af underlag inden spartling med håndspartler eller udlægning af flydemørtler.
Andre produkter
Skift til...
- weber.floor 4488 Anhydrit
- weber.floor 4650 Design Colour
- weber.floor 4160 FineFlow Rapid
- weber.floor 4310 FibreFlow
- weber.floor 4320 FibreFlow Rapid
- weber.floor 4350 BaseFlow
- weber.floor 4350 BaseFlow DK
- weber.floor 4360 BaseFlow Rapid
- weber.floor 4150 FineFlow
- weber.floor 4815
- weber.floor 4820
- weber.floor 4825
- weber.floor 4827
- weber.floor 4830
- weber.floor 4855
- weber.floor 4600 Industri base
- weber.floor 4602 Industri base ekstra
- weber.floor 4610 Industri top
- weber.floor 4630 Industri lit
- weber.floor 4515 EPS-Cement
- weber.floor 4660 Marine Elastic
- Weber Blandepumpe 852
- Weber Blandepumpe 860
- Weber Pumpetrailere
- weber.floor 4712 Primer EC 1
- weber.floor 4716 Primer
- weber.floor 4060
- weber.floor 4031 SuperFlow
- weber.floor 4010 Fine
- weber.floor 4032 Super Flow Rapid
- weber.floor 4033 FibreFlow
- weber.floor 4040 Combi Rapid/Combi Rapid DR
- weber.floor 4045 Standfast Rapid
- weber.floor 4095 Plan Fine
- Weber digital fugtmåler
- weber SCREEDRY-fugtindikator
- weber Sonofloor PF 100
- weber.floor 4945
- weber.floor 4955
- weber.floor 4960









