Anvendelsesområde
Weber.floor 4660 Marine Elastic er designet til marin anvendelse i let trafikerede (hovedsagelig gangtrafik) områder og påføres belægninger som pvc, vinyl, linoleum, keramiske fliser, tæpper e.l. Materialet kan udlægges både med vedhæftning og i flydende konstruktioner og kan også lægges på eksisterende beton i reparationsøjemed.
Materialet kan udlægges i tykkelser på 2-30 mm ved manuel udlægning og 4-30 mm ved pumpning. Ved anvendelse i flydende konstruktioner er minimumstykkelsen 25 mm. Hvis en lav vægt eller et tyndere lag ønskes, kan Weber.floor 4660 blandes med løs Leca® (2-4 mm). Denne blanding kan udlægges i tykkelser på 10-100 mm og påføres 6-10 mm weber.floor 4660.
Weber.floor 4660 er beregnet som underlag for de fleste typer belægning og ikke som et færdigt slidlag. Belægningen bør påføres, så snart forholdene tillader det. Inden belægning skal afretningslaget forbehandles (slibning, rengøring, priming) i henhold til belægningsleverandørens anvisninger. Hvis Weber.floor 4660 ligger åben - uden belægning - længere end den nødvendige udtørringstid eller benyttes som en arbejdsplatform eller transportzone under byggeprocessen, er korrekt rengøring specielt vigtig for at opnå et tilfredsstillende underlag for belægningen.
Produktbeskrivelse
Weber.floor 4660 Marine Elastic er en cementbaserert, pumpbar, fiberforstærket afretningsmasse til stål-, galvaniserede stål- og aluminiumsdæk. Materialet leveres som tørt pulver, vand tilsættes på byggepladsen. Materialet kan både blandes og udlægges manuelt og blandes med Webers automatiske blandepumper og pumpes frem til udlægningsstedet. En let bearbejdning med tandspartel er tilstrækkelig til at opnå en jævn overflade.
Weber.floor 4660 Marine Elastic opnår hurtigt en høj overfladestyrke og er gangbar efter kun 1-3 timer. Belægning kan ske efter 1-3 dage, maksimum 7 dage. Bemærk at hærdetiden er afhængig af temperaturen i luft og underlag samt luftfugtigheden.
Weber.floor 4660 Marine Elastic opfylder alle brandtekniske krav til undergulve til belægning om bord på skibe og i offshoreinstallationer i henhold til IMO Res. A.687(16).
Kontakt Weber ved anvendelse i specielle applikationer, som ikke omtales i dette datablad.
Underlag
Underlaget skal være rent og frit for støv, cementhud/slam, fedt, olie, løse partikler eller andre forureninger, som kan reducere vedhæftningsevnen. Rester af gammel coating og forureninger bør fjernes mekanisk, f.eks. ved sandblæsning eller flammerensning. Underlagets overfladestyrke bør være > 1,0 MPa. Underlaget skal primes grundigt. Afløb etc. tildækkes og afgrænses med afspærringsliste. Ståldæk primes med Weber.floor 4716 Primer, 5 dele Weber.floor 4716 fortyndet med 1 del vand. Galvaniserede stål- og aluminiumsdæk primes med sandafstrøet Weber.floor 4710N Epoxyprimer før priming med Weber.floor 4716 Primer. Hvis en anden epoxyprimer anvendes, bør foreneligheden med Weber.floor 4660 undersøges på forhånd. For mere detaljerede oplysninger om priming henviser vi til separate datablade.
Forarbejde
Det tørre materiale bør opbevares i opvarmede omgivelser før anvendelse. Anvendelse af stærkt nedkølet materiale medfører risiko for, at enkelte tilsætningsstoffer ikke når at opløses under blanding. For høj temperatur i materialet kan ændre flydegenskaberne, f.eks. kan massen få en kortere bearbejdningstid og sætte sig for tidligt. Temperaturen i massen og i arbejdslokalet bør være 10-30 °C.
Blanding:
Weber.floor 4660 blandes med 17 % vand, svarende til 4,3 liter pr. 25 kg sæk. Korrekt vandindblanding kontrolleres med flydeprøve. Ved flydeprøven skal det også kontrolleres, at massen hænger godt sammen, er ensartet og fri for separation. Temperaturen i den færdigblandede masse bør ligge i området 10-30 °C, og massen kan bearbejdes i 15-20 minutter efter blanding.
Manuel blanding
Blanding sker i større blandekar eller blander med plads til 3-4 sække (passende volumen 60-80 liter). Hæld først en del af vandet i blandekarret og tilsæt derefter det tørre materiale. Sæt blandekarret i undertryk med en støvsuger, når sækkene tømmes i blandekarret, dette reducerer støvdannelsen. Hæld resten af vandet i og bland massen sammen til en ensartet, klumpfri og letflydende masse. Blanding sker med boremaskine og propelpiskeris i minimum 2 minutter.
Maskinel blanding
Ved maskinel påføring anvendes Webers automatiske blandepumper. Vandmængden indstilles til 17 % vandindhold. NB! Tilsæt aldrig mere vand end nødvendigt for at opnå et godt resultat.
Påføring
Manuel udlægning
Ved udlægning hældes afretningsmassen over i mindre blandebøtter. Derefter fordeles massen ud i længder parallelt med den korte væg og bearbejdes og jævnes med en tandspartel for at opnå en jævn overflade.
Maskinel påføring
Afretningsmassen pumpes ud på underlaget i længder. Hver ny længde lægges i de gamle så hurtigt som muligt, så massen kan flyde sammen til et jævnt lag. Under udlægningen bearbejdes overfladen let med en tandspartel, metal- eller pigrulle for at opnå en jævn overflade og undgå eventuelt skum i overfladen og render fra slangeføringen.
Den maksimale bredde på det pumpbare område varierer fra 6 til 8 meter afhængigt af blandepumpens kapacitet og lagtykkelsen. Længden bør normalt ikke overstige 6-8 meter uden særskilt afgrænsning. Ønsker man et gulv, som er ekstremt jævnt, er det særlig vigtigt at arbejde med en lille bredde. Som afgrænser anvendes Weber Floor 4965 Afspærringsliste. Vær omhyggelig med at tætne tilstrækkeligt rundt om afløb før udlægningen, så tætning af afløb og afløbsrør undgås. Den halvt hærdede afretningsmasse kan let formes eller skæres, vent derfor ikke for længe med nødvendige justeringer. Efter massen er hærdet, kræver efterjusteringer avanceret slibeudstyr.
Tørretid
Gangbar efter 1-3 timer. Overfladebehandling kan ske efter 1-3 døgn (1 døgn pr. 10 mm). Den angivne tørretid forudsætter et godt udtørringsklima på ca. 20 °C, 50 % RF og en vis luftudskiftning og ventilering.
Tekniske data
- Vedhæftningsstyrke: > 1,0 MPa
- Trykstyrke, klasse: C20 (EN 13813)
- Trykstyrke efter 28 døgn: Middelværdi = 27 MPa (EN 13892-2)
- Bøjningstrækstyrke, klasse: F7 (EN 13813)
- Bøjningstrækstyrke efter 28 døgn: Middelværdi = 8,5 MPa (EN 13892-2)
- Svind efter 28 døgn: < 0,5 mm/m (EN 13454-2)
- Flydeevne iht. Weber-standard: 205-220 mm
Weber-standardmetode
99:03 (flydering 68 x 35 mm) - Flydeevne iht. SS 923519: 135-145 mm
- Brandklasse: A2fl -s1 A1-301 Primary deck covering, Marine EN 13501-1, IMO FTPC Part 6 og IMO FTPC Annex 2, section 2.2
- pH: ~ 11
- Anvendelsestid: 15-20 minutter
Forbehold
Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at de informationer, der her gives under punktet Produktbeskrivelse, er korrekte. Eksempler på information og forhold, som ligger uden for Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, bearbejdelse, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.
Kontaktoplysninger
Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV
Tlf.: 70 10 10 25
Oversigt
Emballage
- 25 kg sæk
- 1 ton big bag
- Bulk
PR-nr.
- 19691
produktoversigt
Lagtykkelse
- 2-30 mm
Hærdetid
- Gangbar: 1-3 timer.
Forbrug
- 1,7 kg/mm/m2
Blandingsforhold
- 4,3 liter vand pr. 25 kg (17%)
Holdbarhed
- Tørt op til 6 måneder
Relaterede produkter
weber.floor4716 Primer

Til priming af underlag inden spartling med håndspartler eller udlægning af flydemørtler.
Andre produkter
Skift til...
- weber.floor 4488 Anhydrit
- weber.floor 4650 Design Colour
- weber.floor 4160 FineFlow Rapid
- weber.floor 4310 FibreFlow
- weber.floor 4320 FibreFlow Rapid
- weber.floor 4350 BaseFlow
- weber.floor 4350 BaseFlow DK
- weber.floor 4360 BaseFlow Rapid
- weber.floor 4150 FineFlow
- weber.floor 4815
- weber.floor 4820
- weber.floor 4825
- weber.floor 4827
- weber.floor 4830
- weber.floor 4855
- weber.floor 4600 Industri base
- weber.floor 4602 Industri base ekstra
- weber.floor 4610 Industri top
- weber.floor 4630 Industri lit
- weber.floor 4515 EPS-Cement
- weber.floor 4660 Marine Elastic
- Weber Blandepumpe 852
- Weber Blandepumpe 860
- Weber Pumpetrailere
- weber.floor 4712 Primer EC 1
- weber.floor 4716 Primer
- weber.floor 4060
- weber.floor 4031 SuperFlow
- weber.floor 4010 Fine
- weber.floor 4032 Super Flow Rapid
- weber.floor 4033 FibreFlow
- weber.floor 4040 Combi Rapid/Combi Rapid DR
- weber.floor 4045 Standfast Rapid
- weber.floor 4095 Plan Fine
- Weber digital fugtmåler
- weber SCREEDRY-fugtindikator
- weber Sonofloor PF 100
- weber.floor 4945
- weber.floor 4955
- weber.floor 4960









