
Anvendelsesområde
Weber.floor 4095 Plan Fine anbefales som indendøres afjævningslag og undergulv i boliger, kontorer og offentlige institutioner, hvor der stilles store krav til styrke og hurtig udtørring.
Weber.floor 4095 Plan Fine er også egnet til gulve med el- eller centralvarme, dog ikke i vådrum.
Weber.floor 4095 Plan Fine kan både udlægges med automatisk blandepumpe og manuelt.
Produktbeskrivelse
Weber.floor 4095 Plan Fine er en gipsbaseret tørspartelmasse tilsat additiver og mineralske fyldstoffer.
Den er fabriksfremstillet, spændingsfattig og hurtighærdende.
Vand tilsættes på arbejdsstedet. Manuel udlægning i lagtykkelser fra 1-10 mm, maskinudlægning med en af Webers gulvpumper i lagtykkelser fra 3-10 mm.
Forarbejde
Rengøring, priming: Underlaget skal være rent og frit for støv, cementfilm, fedt eller andre forureninger, som kan forhindre vedhæftning. Underlagets overfladestyrke bør være > 0,5 MPa. Underlaget primes med weber Floor 4716 Primer, se særskilt produktblad. Af hensyn til primerens filmdannelse må underlagets temperatur ikke være under 6 °C. For optimalt arbejdsresultat bør temperaturen i arbejdslokalet ligge mellem 10 og 25 °C.
Nivellering: Ved pumpeopgaver i fast kote samt til opretning af undergulve anbefales nivellement med afsætning af arbejdskoter i modulnet på ca. 2x2 meter. Rågulvets toppunkter og lunker synliggøres på denne måde.
Blanding
Manuel blanding
Til mindre arbejder anvendes Webers spartelvogn og røreværk. Hver blanding kan foretages med 3-4 sække (passende volumen 75-100 kg). Weber.floor 4095 blandes med ca. 6,5 liter vand pr. 25 kg sæk. Hæld først en del af vandet i blandekaret, tilsæt derefter weber.floor 4095 Plan Fine. Hæld resten af vandet i og bland til massen er letflydende. Blanding foretages med Weber-Mixer eller turboblander (blandingstid ca. 2 minutter).
Maskinblanding
Ved større arbejder anbefales Webers automatiske blandepumpe.
Vandmængden indstilles til 26% vandindhold. Det kontrolleres med flydeprøve, at blandingen er korrekt. Ved korrekt vandindhold skal flydemålet være 240-260 mm. Kontroller gennem flydeprøven, at massen holder godt sammen og er fri for separation.
Udlægning
Manuel udlægning
Ved udlægningen hældes afjævningsmassen over i mindre spande. Derefter hældes den ud i baner parallelt med en kort væg og bearbejdes med en spartel, tandspartel eller pigrulle. Ved stuetemperatur kan massen bearbejdes i ca. 10 minutter.
Maskinel udlægning
Spartelmassen pumpes ud på underlaget i baner. Hver ny bane lægges i den gamle så hurtigt som muligt. Under udlægningen glattes overfladen let med en tandspartel eller pigrulle. Banelængden tilpasses blandepumpens kapacitet og den ønskede lagtykkelse. En passende banelængde er 6-8 meter uden specielle afgrænsninger. Som afgrænsning anvendes Webers afstandsliste. Vær omhyggelig med at forsyne afløb med den nødvendige tætning inden udlægningen for at undgå tilstopning af afløbsrør. Den halvvejs hærdede masse kan let formes eller skæres, vent derfor ikke for længe med nødvendige justeringer.
Tørretid
Før topbelægning skal man altid sikre sig, at selve bjælkelagskon-
struktionen er tilstrækkelig udtørret. Som standardværdi for bjælkelagets udtørring kan angivelserne i MK-godkendelsen anvendes. På tørt underlag er weber Floor 4095 Plan Fine klar til topbelægning efter ca. 1 døgn efter udlægning afhængig af lagtykkelse. Overfladen er da hærdet tilstrækkeligt til, at gulvbelægningen kan limes til overfladen. Let slibning kan evt. være nødvendig. Den angivne tørretid forudsætter et godt udtørringsklima med 20 ºC, 40% RF og en vis luftudskiftning. Ved fugtfølsomme belægninger, f.eks. trægulve, følges producentens anvisninger.
Tekniske data
- Modstandsdygtig over for roterende stolehjul
- Trykstyrke: > 25 MPa
- Bøjetrækstyrke: Ca. 7 MPa
- Vedhæftningsstyrke: > 1,5 MPa
- Krympning: < 0,20
- pH-værdi: 9,2
- Bearbejdningstid: Ca. 10-20 minutter
- Forbrug: 1,6 kg/mm/m2
- Flydemål: 240-260 mm
- Ring størelse: D68/H35 mm
Forbehold
Da der foreligger forskellige forhold og forudsætninger i hvert enkelt tilfælde, kan Weber ikke være ansvarlig for andet, end at ovennævnte informationer er korrekte. Eksempler på oplysninger og forhold, som ligger uden for Webers ansvarsområde (hvad enten dette påpeges specielt eller ej), er opbevaring, konstruktion, bearbejdning, samspilseffekt med andre produkter, arbejdets udførelse og lokale forhold.
Kontaktoplysninger
Saint-Gobain Weber A/S
Randersvej 75, Hinge
8940 Randers SV
Tlf.: 70 10 10 25
Oversigt
Emballage
- 25 kg sæk
PR-nr.
- 1609476
Produktoversigt
Underlag
- Beton
- Betonasfalt
- Asfalt
- Anhydrit
- Træ
Lagtykkelse
- 1-10 mm
Gangbar
- Ca. 3 timer
Belægningsklar
- 1 døgn
Forbrug
- 1,6 kg/mm/m²
Blandingsforhold
- 6,5 liter vand pr. 25 kg
Holdbarhed
- 9 måneder
Relaterede produkter
weber.floor4716 Primer

Til priming af underlag inden spartling med håndspartler eller udlægning af flydemørtler.
Andre produkter
Skift til...
- weber.floor 4488 Anhydrit
- weber.floor 4650 Design Colour
- weber.floor 4160 FineFlow Rapid
- weber.floor 4310 FibreFlow
- weber.floor 4320 FibreFlow Rapid
- weber.floor 4350 BaseFlow
- weber.floor 4350 BaseFlow DK
- weber.floor 4360 BaseFlow Rapid
- weber.floor 4150 FineFlow
- weber.floor 4805
- weber.floor 4815
- weber.floor 4820
- weber.floor 4825
- weber.floor 4827
- weber.floor 4830
- weber.floor 4835
- weber.floor 4855
- weber.floor 4600 Industri base
- weber.floor 4602 Industri base ekstra
- weber.floor 4610 Industri top
- weber.floor 4630 Industri lit
- weber.floor 4515 EPS-Cement
- weber.floor 4660 Marine Elastic
- Weber Blandepumpe 852
- Weber Blandepumpe 860
- Weber Pumpetrailere
- weber rep 05
- weber.floor 4712 Primer EC 1
- weber.floor 4716 Primer
- weber.floor 4060
- weber.floor 4031 SuperFlow
- weber.floor 4010 Fine
- weber.floor 4032 Super Flow Rapid
- weber.floor 4033 FibreFlow
- weber.floor 4040 Combi Rapid/Combi Rapid DR
- weber.floor 4045 Standfast Rapid
- weber.floor 4095 Plan Fine
- SCREEDRY-fugtindikator
- weber Sonofloor PF 100
- weber.floor 4945
- weber.floor 4955
- weber.floor 4960









