INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-Gobain

Energieffektive huse er populære

Energieffektive huse er populære blandt husejere over hele landet.
Der er nemlig god 
økonomi i at isolere sit hus.

Der er mange penge at hente, hvis du isolerer din 60’er-, 70’er- eller 80’er-villa eller et endnu ældre hus. Husets værdi stiger, varmeudgifterne falder, husets energimærke ændrer sig positivt - hvilket forøger husets pris ved et eventuelt salg.
Herudover forbedres husets indeklima, CO2-udledningen formindskes, hvilket skåner klimaet omkring os - og "oven i hatten" forøges herlighedsværdien på dit hus. Der er altså et hav af fordele ved at efterisolere huset.

Vi har mange forskellige isoleringsløsninger
Hvis huset skal isoleres optimalt, omfatter det hele klimaskærmen. Vi tilbyder isoleringsløsninger, der omfatter det meste af klimaskærmen i form af fx isolering af facade, sokkel, kælderydervægge og terrændæk.
Vores facadeisoleringssystemer, som vi har mange typer af, er meget populære.

- Der er god økonomi i at isolere sit hus. Man kan hente tusindvis af kroner hvert år, fordi varmeudgifterne bliver mindre, og husets værdi stiger, siger produktchef Mads Trøst, Weber, og fortsætter:

- Ligeledes viser en undersøgelse fra en af de landsdækkende ejendomsmæglerkæder, at et hus på 140 kvadratmeter, der har energimærke A, siden 2010 er steget 350.000 kr., mens et hus med det laveste energimærk, G, er faldet med 360.000 kr. – dvs. en forskel i prisudviklingen på omkring 710.000 kr. Undersøgelsen viser også, at energieffektive huse bliver solgt hurtigere end huse, der mangler isolering.

I Weber kan vi mærke en markant stigende interesse for isoleringsløsninger inden for de seneste år. Det viser salget, af især isolerende facadeløsninger og de mange spørgsmål omkring isolering generelt, som både vores konsulenter og tekniske rådgivere får i marken og via opkald til vores hotline, forklarer Mads Trøst, og understreger:

- Denne udvikling viser klart, at vi husejere lægger stor vægt på sunde, energieffektive huse, som giver god økonomi, og som er gode for miljøet - der er simpelthen penge i god isolering!

Læs mere om Webers isolerende facadesystemer her