INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-Gobain

Leca ® til støtte for en god sag

Forening for flygtninge og indvandrerkvinder

FAKTI (Forening for flygtninge og indvandrerkvinder) er et socialt tilbud til kvinder i Københavns Nordvest kvarter. Her kan kvinder med forskellig etnisk baggrund samles om fælles aktiviteter som danskundervisning, socialrådgivning mm. Og så er der FAKTI’s have.

FAKTI har med hjælp fra forskellige sponsorer og en masse frivillig arbejdskraft fået etableret en stor have midt på stenbroen. Her er rammerne til socialt samvær og madlavning, samtidigt med at der er mulighed for at have en lille køkkenhave. Når man er langt væk hjemmefra, kan det være en trøst at opleve de dufte og smage man kan huske fra en anden tid.

15 tons jord og 66 poser Leca ® nødder

Et vigtigt element i etablering af haverne var højbede til dyrkning af krydderurter og blomster og her fik Weber mulighed for at hjælpe til - selvfølgelig med Leca ® som drænlag i højbedene. 

Den 29. april 2015 afholdt FAKTI have arbejdsdag, hvor der blev fyldt højbede og gjort klar til forårs tilsåning. I løbet af tre timer og ved fælles hjælp fik lokale frivillige, ansatte og brugerne af haven, flyttet godt og vel 15 tons jord og 66 poser Leca ® nødder. Arbejdet blev efterfulgt af en overdådig middag med kurdiske, afghanske, marokkanske og arabiske retter og dertil friskbagt brød direkte fra den nybyggede stenovn i haven.

Se mere om FAKTI på deres hjemmeside:
www.fakti.dk