INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-Gobain

Mød os på ”Building Green”-messen i Forum - og oplev bæredygtighed i alle byggeriets faser

Byggeri skal være bæredygtigt i alle faser – lige fra produktion til genbrug.
På ”Building Green”-messen i Forum den 29.-30. oktober kan du møde os
sammen med fem andre danske virksomheder under Saint-Gobain - og opleve,
hvordan den ”grønne” vision kan realiseres.

Du kan få gratis adgangsbilletter til messen her:
http://buildinggreen.eu/besogende/gratis-adgangsbillet/

Mød os på "Building Green" i Forum

Mød os, der er del af en af Saint-Gobain, som er en af verdens største producenter af byggematerialer, på ”Building Green” i Forum og oplev, hvordan det i praksis er muligt at gøre moderne nybyggeri og bygningsrenovering bæredygtigt i alle byggeriets faser.

Sammen med fem andre virksomheder under Saint-Gobain sætter vi ”grønt” fokus på alle dele af byggeprocessen – lige fra produktion og transport over byggepladsen til livet i byggerierne og genbrug.

På messestanden kan du blandt andet opleve en spændende model, der visualiserer, hvordan klima, miljø og arbejdsforhold kan tænkes ind i hver enkelt detalje i byggeriet. Modellen forestiller en by med fabrikker, huse med grønne tage og fokus på indeklimaforhold - herunder lyd, lys og luft, transport af byggematerialer og selvfølgelig arbejdsmiljø.

Vi viser også film fra nogle af de mest spændende projekter indenfor bæredygtighed i Danmark - herunder ”Green Solution House” og ”Solar”-projektet.

Mød de bedste eksperter

På standen kan du møde de bedste fagfolk fra Weber og de andre danske virksomheder fra Saint-Gobain.

Der er selvfølgelig mulighed for, at du, hvad enten du arbejder i byggebranchen eller er studerende, kan drøfte projekter og idéer med eksperterne.
Hensigten er, at du og de andre gæster skal få masser af inspiration og viden med hjem fra vores stand, så I kan arbejde videre med bæredygtige principper og byggematerialer i jeres fremtidige byggeprojekter.

Saint-Gobain er en markant aktør på det danske byggemarked – og har derfor et særligt ansvar i forhold til klima og miljø. Derfor er de enkelte produkters miljøpåvirkning dokumenteret i alle led med tredjeparts-verificerede EPD’er (Miljøvaredeklarationer (EPD) er en metode til at dokumentere og deklarere bæredygtigheden for byggevarer).

Ud over os er virksomhederne Ecophon, Glassolutions, Gyproc, Isover og Glass repræsenteret på Saint-Gobains fællesstand i Forum.

Som en del af Saint-Gobain med 190.000 ansatte og repræsenteret i 64 lande gør det en forskel for mange, hvis vi hver dag gør vores bedste for at forbedre måden vi producerer, transporterer, bygger, bor og genbruger på.