INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-Gobain

”Saint-Gobain Habitat Award 2014”- arkitekturpris hædrer unge danske talenter

Studerende fra arkitektskolerne i Aarhus og København har med deres afgangsprojekter
i dansk arkitektur. kæmpet om at vinde ”Saint-Gobain Habitat Award 2014”.
Prisen er uddelt til unge talenter

Der var tilmeldt 90 afgangsprojekter til konkurrencen, og de fire vindere fik overrakt priser og diplomer ved et festligt arrangement den 18. september på arkitektskolen i København. 

Opsigtsvækkende og bæredygtige afgangsprojekter

Førsteprisen på 50.000 kroner er tildelt arkitektstuderende Jonathan Meldgaard Houser og hans opsigtsvækkende gravplads-projekt.

Andenpræmien er tildelt Marie Persson og hendes projekt ”KøbenHUBn”, der omhandler nye byrum og boligformer.
Der blev i år udnævnt to vindere af tredjepræmien til henholdsvis Mathias Holm for ”Biblioteket i Rom” og til Christoffer Christensen for ”Sehzadebasi Metrolibrary”, Istanbul.

Desuden blev følgende projekter hædret for deres opfindsomhed: Lea Olssons projekt om transformation af industribygninger i Hackney, Casper Østergaard Christensens projekt om den selvforsynende by og Anne Katrine Arrildt og Thomas Friis’ socialt ansvarlige projekt om en chokoladefabrik i Aarhus.

Vinderprojekterne og de andre indleverede projekter kan opleves frem til den 3. oktober i Galleriet på Arkitektskolen i København. Der er fri adgang for alle interesserede!

Fremtrædende arkitekter i juryen

Projekterne er bedømt af en jury med blandt andet nogle af dansk arkitekturs mest fremtrædende navne, Kasper Guldager fra 3XN og Anna Maria Indrio fra C.F. Møller. Juryen har udvalgt projekter, der alle har et bæredygtigt bud på fremtidens arkitektur.

Saint-Gobainkoncernen i Danmark - som står bag Saint-Gobain Habitat Award - består af selskaberne og varemærkerne Ecophon, Gyproc, Isover, Vetrotech, Glassolutions – og Weber.

Læs mere om arkitekturprisen ”Saint-Gobain Habitat Award 2014” her: www.saintgobain-habitataward.dk/

De stolte vindere af Saint-Gobain Habitat Award 2014 sammen med to af dommerne fra juryen, Thierry Lambert fra Saint-Gobain og Anna Maria Indrio fra Arkitektfirmaet C.F. Møller. Juryen bestod herudover af Kasper Guldager fra arkitektfirmaet 3XN.