INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-Gobain

Saint-Gobain Weber sponserer Leca® klinker og blokke til 2 projektgrupper på Arkitektskolen i København

At bygge en pavillon i skalaen 1:1

Saint-Gobain Weber sponserer Leca® klinker og blokke til 2 projektgrupper på Arkitektskolen i København. Resultatet af opgaven vises på en udstilling i Kunstakademiets arkitektskoles store udstillingshal, som åbner ved skolens start i september.

Opgaven, som hver gruppe er blevet tildelt, er at bygge en pavillon i skalaen 1:1 med tildelte, kendte standardmaterialer. Hver bygning skal have plan af en trekant med målene omkring 3 (b) x 4 (l) x 5 (h) meter.

Opgavens titel er ’Enclosures’, og projektet tager afsæt i en række malerier af arkitekten John Hejduk sidste arbejder fra bogen ’Sanctuaries’. Disse malerier skal ses som et inspirerende ”tegnsæt” for udformningen af projektet. Malerierne er karakteristiske og farverige og indeholder en guddommelig fortælling. En af udfordringerne bliver således at skabe liv i de kendte materialer og bruge dem på en ny måde. Der skal ikke umiddelbart være paralleller til materialernes oprindelige funktion, men snarere at pavillonerne til sidst får en skulpturel fremtoning og fremstår som en arkitektonisk helhed.

Sandsække langs med trækonstruktionen fyldt op med Leca® klinker.

Den ene gruppe tager udgangspunkt i materialerne træ og presenning. Med disse forholdsvis lette materialer bliver udfordringen at give bygningen en tyngde og karakter, hvor jord, dybde, lys og lyd spiller en stor rolle.

Konstruktionen består af et træskelet med en specialsyet PVC-presenning på ydersiden og indersidens væg, som defineres af hængende sandsække langs med trækonstruktionen fyldt op med Leca® klinker.

Leca® klinkerne er et optimalt materiale til at erstatte sand eller jord med, da de er let isolerende og med farve og karakter fra jord. Det arbejdes med særlige åbninger og variationer i facaden, som peger tilbage til John Hejduks malerier.

Knække blokkene for at få materialets plasticitet frem

Den anden gruppe arbejder med Leca® blokke som byggemateriale. Her er materialets tyngde og standardform en udfordring, og det arbejdes med sandstøbt beton og forskellige måder at knække blokkene på for at få materialets plasticitet frem.

Bygningens yderside får en særlig rå karakter fra de knækkede blokke, som associerer til lavasten. Indersiden slibes, så den bliver glat. Ligeledes her indfældes særlige objekter i væggene, som taler om begivenheder i de oprindelige malerier.

Vi vil så vidt, det er muligt løbende følge projektet fra sidelinjen.

Fakta om projektet:

  • Arkitektskolen i København
  • Opgavens titel er ’Enclosures’
  • Saint-Gobain Weber sponserer Leca® klinker og blokke
  • At bygge en pavillon i skalaen 1:1 med tildelte, kendte standardmaterialer
Konstruktion med Leca® blokke
Malerier af arkitekten John Hejduk
Konstruktion med Leca® poser