INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Fugtige kældre kan efterisoleres med letklinker

Mange husejere kender til fugtige kældervægge. Hovedårsagen er som regel en kombination af manglende isolering og indtrængning af jordfugt. Den manglende isolering betyder, at den varme og fugtige rumluft kondenserer på indersiden af den kolde kældervæg.

Erstat jordfyldet med Leca® letklinker

Den indtrængende fugt kan skyldes manglende eller dårligt omfangsdræn og tætning kombineret med uegnet jordfyld omkring kældervæggen.
Dette jordfyld kan erstattes af Leca® letklinker, som er et porøst isolerings-materiale med en høj hulrumsprocent, der effektivt kan lede vand og luft.

Udførelse
På udvendig side, ned langs kældervæggen, graves med minigraver en rende ned til underkanten af fundamentet. I bunden af renden etableres et omfangsdræn, og ud mod jordsiden placeres en geotekstil. Renden fyldes op med Leca®, og for oven lukkes den med en strimmel asfaltpap, der fastholdes til huset med skruer og klemliste.

Den løse Leca pakker sig let ind mod de ofte ujævne kældervægge og ud mod jordsiden. Indbygget i renden vil den løse Leca® isolere kældervæggen og dræne overfladevand og fugt ned til omfangsdrænet. Porøsiteten i Leca® letklinkerne sikrer at kældervæggen med tiden afgiver den ophobede fugt.

Ikke alle huse og jordbundsforhold er egnet til efterisolering med Leca®. Metoden kræver kendskab til huset og ikke mindst til placering af forsyningsledninger. Læs mere i brochuren ”Udvendig efterisolering af kældre”.