INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Kan Leca® blokke fryse

Dette spørgsmål får vi jævnligt i Teknisk Service - og svaret er enkelt: Leca® blokke kan selvfølgelig blive kolde, men de tager ikke skade af sne, is eller frost!

Mange års erfaringer med dansk byggeri viser, at Leca® blokke ikke bliver ødelagt af vinterkulden. Vores kolleger i Sverige, Norge og Finland er enige, for de har samme erfaringer. De leverer desuden Leca® blokke til byggeri nord for Polarcirklen.   

Byggeri, der udføres ved lave temperaturer, kræver selvfølgelig særlige forhold, hvad angår planlægning, levering, oplagring og indbygning. Og man skal generelt altid huske at beskytte byggematerialer mod vejret.
Selv om Leca® blokke ikke tager skade af vand og frost, skal de alligevel tildækkes. Det skyldes, at mørtel hæfter dårligt på frosne blokke, og der er samtidig risiko for, at der kan dannes iskrystaller i mørtlen.

Tryktestning af dybfrosne Leca® blokke

En Leca® blok tryktestes efter nedfrysning på Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut lavede for en del år siden en undersøgelse af dybfrosne Leca® blokke. Blokkene blev lagt i en kraftig plasticpose, der igen blev lagt i en plastickasse. Plasticposen blev fyldt med vand.
Nedfrysningen foregik i et frostrum, hvor kasser med blokke i vand blev påvirket af frost ned til minus 35-40 °C. Blokkene lå i frostrummet i cirka 24 timer. Allerede efter få timer var alt vandet frosset til is. 
Blokkene blev optøet med gasbrænder. Herefter blev blokkene trykprøvet, og resultaterne blev sammenlignet med trykstyrken af blokke, som ikke havde været dybfrosne.

Resultatet af tryktesten på afdelingen for murværk på Teknologisk Institut er, at de fundne styrker i praksis ikke er reduceret i en grad, der er værd at tage i betragtning. Frostpåvirkningen, som lå langt over en naturlig påvirkning fra danske frostgrader, medførte en reduktion i styrken på  kun 6 %, hvilket ingen reel betydning har for Leca® blokkens holdbarhed eller styrke.

Rapporten kan downloades fra Blokgruppens hjemmeside her


Vi vil dog ikke anbefale, at man selv forsøger at optø frosne Leca® blokke ved hjælp af en brænder. Flammen kan fx efterlade en fedtet hinde på de flader, den rammer.
I stedet anbefaler vi, at leca® blokkene og færdige Leca® konstruktioner dækkes til med presenning, inden byggepladsen forlades.