INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Krybekælder med Leca® letklinker

Lav din krybekælder om til et velisoleret terrændæk med Leca®
- og få lune gulve


Mange huse i Danmark er bygget med krybekældre og er fra en tid, hvor der ikke blev taget samme hensyn til forbruget af energi, som man gør i dag.
I mange af disse krybekældre er krybekælderdækket derfor kun lidt - eller måske slet ikke isoleret.

Efterisolering under det eksisterende krybekælderdæk

Foruden ulempen ved det store varmetab gennem konstruktionen kan den lave isoleringsgrad også give anledning til dårlig komfort med fodkulde.

Ved en efterisolering under det eksisterende krybekælderdæk skal du tage hensyn til, at ventilationen i krybekælderen kan opretholdes. Dette er nødvendigt, så der ikke via kondens eller anden fugtpåvirkning, opstår råd eller svamp i de organiske konstruktioner, som et krybekælderdæk ofte er opbygget af.

Mange krybekældre har en højde, der gør det vanskeligt at isolere nedefra. Ved arbejde i en krybekælder stiller BrancheArbejdsmiljøRådet (BAR) i branchevejledningen ”Arbejde i eksisterende krybekældre” krav til arbejds-forholdene i krybekælderen. Arbejdstilsynet henviser til disse krav, som kan være vanskelige eller umulige at opfylde. I stedet vil vi anbefale vores løsning med Leca®.

Sådan gør du

Selv om det kan virke som et voldsomt indgreb, vil det være bedst og mest effektivt at efterisolere din krybekælder ved at fjerne det gamle gulv og bjælkelag (alt organisk materiale) - og erstatte det med en traditionel opbygget terrændækskonstruktion.

Når du har fjernet det gamle krybekælderdæk flyttes eventuelle installationsrør, så de også er tilgængelige efter etableringen af den nye konstruktion.
Husk også at mure huller i muren efter bjælker og ventilationshuller til.

Herefter kan du opbygge den nye dæk-konstruktion efter samme principper som en terrændæk-konstruktion på jord. Du fylder simpelthen krybekælderrummet op med løs Leca®, der komprimeres, hvorefter der støbes en betonplade som vist på nedenstående illustrationer.

Før
Efter

På denne måde vil du kunne opnå en uproblematisk velisoleret konstruktion, der fuldt ud lever op til nutidens krav og komfort. Du kan herefter vælge en gulvbelægning med enten fliser, klinker eller trægulv.

Forsikringsmæssigt vil denne løsning blive betragtet som en god og sikker løsning. Husk at oplys dit forsikringsselskab om ændringen inden du påbegynder arbejdet.

Læs mere i brochuren ”Leca® terrændæk”

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Leca® Byggeinformation på telefon: 56 18 18 56.