INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Mur "din egen" Leca® termblok-løsning

Der er af og til kunder, der kontakter os, fordi de ønsker Leca® termblokke med en anden bredde end vores standard Leca® termblokke. Det kan skyldes et ønske om arkitektonisk frihed eller et ønske om en bolig med en endnu højere isoleringsgrad. Disse ønsker kan faktisk meget let blive opfyldt! Du skal blot følge tippet nedenfor.

Sådan gør du

Hvis isoleringen ikke føres ubrudt igennem, er det vigtigt, at der ilægges fugefilt ud for isoleringskernerne!
Hvis isoleringen ikke føres ubrudt igennem, er det vigtigt, at der ilægges fugefilt ud for isoleringskernerne!

Vangerne på vores Leca® termblokke er mindst 120 mm brede. Ved at anvende 120 mm almindelige Leca® blokke kan du tilpasse isoleringsbredden, så fundamentets bredde bliver, som du ønsker den.
Du kan aflæse linietabet for "dit eget" Leca® term-fundament, her, hvis du anvender de tal, der svarer til den nærmeste smallere Leca® termblok-løsning.

Særlig udformede byggerier kan udføres med gode isolerede fundamenter
Særlig udformede byggerier kan udføres med gode isolerede fundamenter

Når du murer to skifter med ”din egen” Leca® termblok-løsning, er det vigtigt, at du ilægger én tre mm binder pr. blok. Binderen placeres mellem de to skifter. Til opmuring anvendes funktionsmørtel weber FM 5® eller kalkcementmørtel KC 20/80/550.  

Når du støber terrændækkets betonplade ind over bagmursfundamentet, kan fundamentet betragtes som stabilt i sig selv - og kræver derfor ikke yderligere forankring.

Ved højt belastede fundamenter kan du tilpasse fundamentet, så fx den ene vange mures med de stærkere Leca® blokke 800 og den anden med Leca® blokke 600.  

Husk at tætne ydervægsfundamenter på den udvendige side med en grovgrunding. Denne føres helt ned på fundamentbetonen under Leca® blokkene. Grovgrundingen kan udføres med cement og sand 1:3.  

Med en sokkelpuds giver du fundamentet en jævn overflade og beskytter samtidig grovgundingen mod at blive beskadiget. Du kan udføre pudsning med fx kalkcementmørtel KC 35/65/650 eller med weber multi 280 i en lagtykkelse på 4-5 mm og eventuelt ilagt weber therm 397 armeringsnet (glasfibernet).  

Du kan finde en detaljeret anvisning for, hvordan du udfører fundamenter her eller tjekke vores brochure "Leca® fundamenter", som du kan downloade her.