INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Leca® letfyld stabiliserer jordbunden under Nyt Psykiatrisk Sygehus i Aabenraa

I prestigeprojektet, Nyt Psykiatrisk Sygehus i Aabenraa, der er en tilbygning til Sygehus Sønderjylland under Region Syddanmark, er byggegrunden fyldt op med Leca® letfyld til stabilisering af jordbund og terræn.

16000 m3 Leca® letfyld

© Friis & Moltke.

Det nye byggeri får 115 sengepladser og kobles fysisk sammen med det eksisterende sygehus - og landskabet omkring.

På grund af ustabil jordbund på byggepladsen og et ønske om at udligne terrænniveauet er der anvendt 16.000 kubikmeter Leca® letfyld under dele af byggeriet.

Leca® letfyld vejer under 1/6 af almindelig jord og kan tåle store belastninger fra bygninger og deres fundamenter. 

Leca® letklinker fremstilles af ler fra den danske undergrund på fabrikken syd for Randers. Matrialet anvendes til mange formål fx som letfyld til anlægsopgaver i form af bygninger, veje, broramper, cykelstier og havnebyggerier.

Ordren er hidtil en af de største i Danmark indenfor Leca® letfyld til denne type byggeprojekt. Produktet bruges jævnlig i store mængder som letfyld til andre anlægsopgaver i form af veje, broramper, cykelstier og havnebyggerier, hvor det lette og robuste materiale indgår i effektive løsninger, især på lokaliteter med dårlig undergrund - også kaldet blød bund.

Byggerådgivere er ivrige efter at anvende Leca® letfyld

Dozeren er i fuld gang med at fordele og komprimere Leca® letklinkerne på byggegrunden til Nyt Psykiatrisk Sygehus i Aabenraa.

Brugen af Leca® letfyld har gennem de seneste år støt og roligt udviklet sig og er efterhånden blevet til en anerkendt og populær løsning blandt rådgivere, ikke bare i Danmark og Skandinavien - men i hele Europa.

Der er flere og flere forespørgsler fra rådgivere, som i forskellige sammenhænge overvejer at anvende Leca® letfyld i deres projekter, og vi stiller selvfølgelig gerne vores ingeniører til rådighed for både rådgivere og udførende, som har planer om at bruge Leca® letfyld.

Valget af Leca® letfyld har ikke været svært, siger rådgivende ingeniør Per Korsgaard

Om valget af Leca® letfyld siger rådgivende ingeniør Per Korsgaard, Wessberg A/S, Rådgivende ingeniører, der er rådgiver på projektet:

- Grunden til, at vi har valgt Leca® letfyld, er, at byggegrunden har et stort terrænfald. Ud fra det projekterede byggeri skal bygningerne derfor placeres mellem 4-6 meter over det eksisterende terræn. Vi har haft overvejelser om at hæve bygningen ved hjælp af pæle. Men det vil give risiko for masser af støjgener og derfor forstyrre personale og patienter på det eksisterende sygehus, som ligger lige opad byggegrunden. Så vi har nøje overvejet hvilken løsning, der er bedst til at hæve terrænet med uden at belaste undergrunden i en grad, så der vil opstå sætninger i det færdige byggeri. Valget er faldet på Leca® letfyld, et naturligt materiale, der er meget lettere end fx grus. Løsningen er totaløkonomisk attraktiv og kan derfor holdes indenfor den anlægsmæssige ramme. Så valget har ikke været svært, fordi det er en optimal løsning, understreger Per Korsgaard og fortsætter

- Samtidig kender vi Leca® materialet fra andre byggeprojekter i forbindelse med isolering og som lastkompensation og letfyld under vejbyggerier, derfor har det været meget nærliggende at tænke i Leca®, forklarer Per Korsgaard.

Byggeriets parter

  • Bygherre - Region Syddanmark
  • Arkitekter - White arkitekter A/S
  • Rådgivende ingeniører - Wessberg A/S
Leca® letklinkerne læsses af på byggegrunden til Nyt Psykiatrisk Sygehus i Aabenraa, som bliver en tilbygning til Sygehus Sønderjylland under Region Syddanmark. I baggrunden ses laget af letklinkerne, som skal udligne terrænet med op til seks meter!