INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Ny børneinstitution sikret mod radon

Ved opførelsen af ny stor børneinstitution i Ballerup tog man ingen chancer i forbindelse med radon. Derfor sikrede man sig fra start bedst muligt med etablering af et radonsug i et lag af Leca® letklinker i terrændækket.

Ved projekteringen af en ny stor børneinstitution i Ballerup var det væsentligt for det rådgivende ingeniørfirma Peter Poulsson A/S og arkitekt Mette Nørgård, at indeklimaet i den nye institution var sundt og godt, og hermed naturligvis også at radonindholdet i indeluften blev så lavt som muligt.

Den mest effektive metode til at mindske radon i indeluften er at etablere et radonsug fra et suglag i terrændækket gennem et aftræksrør ført op over taget. På den måde sikrer man sig, at lufttrykket under huset ikke er større end inde i huset. Denne løsning blev der derfor projekteret med fra 
starten.

Selve suglaget blev projekteret som et lag af Leca® 10-20 coated, der med sin åbne struktur er meget velegnet til formålet, og derudover giver laget et ekstra bidrag til varmeisoleringen i terrændækket.

Forbindelsen fra suglaget til aftræksrøret er ganske enkel at udføre, da det bare skal sikres, at røret er stukket et lille stykke ned i laget af Leca® letklinker. På grund af institutionens størrelse blev der sat flere aftræksrør fra suglaget med passende afstand og i de fleste tilfælde parallelt med rørene fra kloakudluftningen. På taget virker taghætterne derfor også helt naturlige.

For C.C. Brun Entreprise A/S var leveringen og udlægningen af laget af Leca® letklinker enkel, hurtig og nem og kun lige med den mængde letklinker, som der var behov for. 

Ydervæggene på børneinstitutionen blev isoleret og overfladebehandlet med Weber facadesystem Serpomin.

Arbejdet er udført i 2012

  • Bygherre: Boligselskabet Baldersbo, Ballerup
  • Arkitekt: Mette Nørgård, Skævinge
  • Rådgivende ingeniørfirma: Peter Poulsson A/S, Jyllinge
  • Entreprenør: C.C. Brun Entreprise A/S, Herlufmagle

Projekt

Relaterede produkter

Leca® 10-20 coated

Leca® 10-20 coated

Til isolerende, trykudlignende og kapillarbrydende lag i terrændæk, kældergulve og industrigulve.