INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Dagbog 10 - Weber-sommerhuset

Knud Mortensen, vores flittige konsulent, knokler stadig på sit Weber-sommerhus i Klitmøller, som er næsten færdigt. De fleste vægge er pudset, og der er ild i brændeovnen. Her kan du læse om hans seneste bedrifter.

Herunder dagbog nr. 10.

Knud fortæller:

Pudsede overflader med weber multi 280 hvid og spær af træ.
Udsigten fra sommerhusets skorsten ud over Klitmøller!

- I sensommeren og her frem til oktober har jeg brugt rigtig mange timer på at pudse væggene i vores Weber-sommerhus.
Først fik alle overflader et bundlag af weber multi 280 ilagt et armeringsnet, og herefter en afsluttende finish med weber multi 280 hvid.

Som det kan ses på fotoet nedenfor, bliver alle overflader - både lofter og vægge - pudset. Selvom det, ifølge Knud, har taget ham rigtig mange timer - både at skulle lære pudshåndværket og samtidig få pudsarbejde udført - er det en stor oplevelse at se, hvordan overfladerne skifter mærkant udseende.

Især er det fantastisk, hvad der sker, når den afsluttende filtsning udføres. Det kan ikke rigtig forklares, men pludselig, på helt magisk vis, står overfladen flot og ensartet – næsten som ruskind. Den oplevelse kan man blive helt afhængig af, skal jeg hilse at sige.

Indbygning af brændeovn

Enkelt ser det ud, men mange timer er brugt!
Indbygningsbrændeovnen er monteret og der er tændt op for første gang!

Nu, hvor vi går mod vinteren, har jeg brugt tid på at få gjort skorstenen færdig og få monteret den indbygede brændeovn. Hensigten er selvfølgeligt at kunne tænde op, så jeg kan holde varmen og hygge mig, når jeg arbejder i sommerhuset hen mod vinteren.  

I forbindelse med udførsel af skorsten, og det at skulle sørge for tilstrækkelig med konvektion omkring brændeovnen har medført mange overvejelser. Umiddelbart skulle det jo være ligetil, men når alt skal tilgodeses, kan det hurtigt blive meget kompleks, og så skal løsningen jo også være flot at se på. 

Det komplekse kommer sig af, at jeg og min familie fra starten ønskede at:

  • integrere den ene side af køkkenet 
  • indbygge emhætte med tilhørende rørføring
  • indbygge brændeovn med konvektion og tilhørende skorsten
  • skjule/indbygge ventilationsrør fra badeværelse
  • skjule/indbygge friskluftindtag (forbrændingsluft) til brændeovn
  • gøre plads til brænde 

Og så til noget helt andet

I Thy kan man om efteråret opleve helt utroligt mange fugle på træk ned gennem Jylland. Blandt de mange trækfugle på min køretur fra Klitmøller og til Vejle, så jeg, fire traner samlet på en mark nær vådområdet ”Vejlerne”. Desværre var det næsten blevet mørkt, så fotografering var umulig.  Billedet er derfor venligst udlånt af fotograf Christian A. Jensen.

Dagbøgerne fra mit sommerhusbyggeri holder nu en vinterpause. Til foråret 2013 går jeg igen gang med at færdiggøre familiens sommerhus. Så vil jeg opsætte fliser, og på gulvene vil jeg lægge klinker.  Min familie glæder sig til, at Weber-sommerhuset står helt færdigt. 

Vi ses Knud!

Tranedans. Foto © Christian A. Jensen.

Dagbøger

Billedgalleri

Tegninger

Fundament