INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Dagbog 7 - Weber-sommerhuset

Her på hjemmesiden kan du følge byggeprocessen, når Knud Mortensen, ingeniør og konsulent i Weber realiserer en personlig drøm om at bygge familiens sommerhus i Klitmøller. 

Herunder dagbog nr. 7.

15. august 2011

Her i klitten er det en stor dag i dag. For tænk sig - sommerhuset har fået monteret vinduer og døre.

Det er lidt underligt nu, at kunne aflåse huset efter sig. Men dejligt, for så behøver jeg ikke længere pakke værktøj sammen til fyraften. Og hvad bedre er - nu skal jeg ikke længere spise, sove og leve i en blanding af skurvogn, værksted og bolig.

I de næste dage skal taget tætnes med weber.tec 915, så jeg kan komme i gang med det "grønne tag". 
 
Mille (Knuds hund, red.) virker så glad for tiden. Spar-købmanden i Klitmøller har ikke flere tørrede griseører! Så måske kan det være derfor!

16. august 2011

Lyngen blomstrer smukt i Klitmøller.

Så blev 3/4 del af taget smurt ind i weber.tec 915. Et fantastisk produkt at arbejde med! Et sort tag passer faktisk ret godt til sommerhuset.
 
Her til morgen kører jeg til Hinge (Webers hovedafd., red.) for at gøre de første forberedelser til det grønne tag, som opbygges af Leca® blokke og Leca® letklinker. 

17. august 2011

Nu er fokus at forberede opbygning af det grønne tag på mit Weber-sommerhus.

Om godt en uge er min ”bygge-orlov” forbi, og arbejdet i Weber kalder igen. Det glæder jeg mig til efter rigtig mange arbejdsdage på 10-12 timer - alle ugens dage - og rigtig mange byggeerfaringer rigere.

Sommerhuset gør jeg færdigt, så det kan overvintre på en forsvarlig måde. Det kan godt være, at det kræver nogle arbejdsweekender, inden jeg er så langt!

Først til næste forår og sommer vil jeg gøre sommerhuset færdigt indvendig med flere Weber-produkter - og med Weber håndbogen i hånden!

Dagbøger

Billedgalleri

Tegninger

Fundament