INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Detaljer om opbygning af fundamenter

Før byggestart blev der på grunden udført en jordbundsundersøgelse for at være sikker på ikke at løbe ind i uforudsete problemer. Ikke overraskende består undergrunden i Klitmøller af masser af sand.

Weber-sommerhusets placering på grunden er endt med et kompromis, som tilgodeser mulighed for læ, respekt for områdets klitter, mulighed for solindfald - og ikke mindst mulighed for en smuk udsigt.

Bemærk snoretræk og etablering af robuste og stabile galger. Snorene giver mulighed for at kontrolmåle, så man undgå målefejl!
Snoretræk

I forbindelse med projekterings-fasen og byggesagsbehandling - opfordrer Knud til – at man altid får hjælp af en byggesagkyndig rådgiver.

- I mit tilfælde har jeg selv stået for denne del, fordi jeg har en baggrund som bygningsingeniør, fortæller Knud.

Allerede inden gravearbejdet blev påbegyndt havde Knud opsat galger, hvor højder og planmål blev afsat omhyggeligt. Og så snart gravearbejdet tillod det, blev de første snore trukket. Snorene giver mulighed for at kontrolmåle og dermed undgå målefejl.
Er man i tvivl om husets placering i forhold til skel, bør man overveje at få hjælp af en landmåler til at afsætte huset med tilhørende galger.

Leca® rilleblok med armeringsjern.
Leca® rilleblok med armeringsjern.

Ethvert byggeri kræver rigtig mange beslutninger omkring materialevalg og valg af konstruktioner. Materialerne til de valgte fundamentkonstruktioner fandt Knud frem til i Weber-håndbogen.

- Med ønsket om at bevare grundens klitter mest mulig - og da tilkørselsmulighederne til grunden er meget dårlige - har jeg valgt ikke at gøre brug af færdigbeton. Denne beslutning har så betydet, at jeg har valgt at benytte ikke mindre end fem skifter Leca® blokke i fundamenter (to skifter 39 cm Leca® rilleblokke og tre skifter 39 cm Leca® termblokke). Leca® rilleblokken armeres med to stk. R8 B550 per skifte.

”Gør-det-selv”-hjørneblok skåret ud af en almindelig Leca® termblok.
”Gør-det-selv”-hjørneblok skåret ud af en almindelig Leca® termblok.

Under alle skillevægge opbygges fundamenter for at stabilisere huset for vandrette kræfter. Til fundamenter under skillevægge er brugt fire skifter 10 cm Leca® blokke.
De mange Leca® blokke er opmuret med mørtel i lejefugerne og med lim i studsfugerne. Et arbejde der kræver lidt ekstra, men som arbejdsmiljømæssigt er godt givet ud, da det er noget nemmere at påføre lim på en studsfuge, frem for at slå en studs med mørtel på enden af en stor Leca® blok, forklarer Knud.

- Desværre havde jeg glemt at bestille de Leca® flexhjørner, der hører til Leca® termblokken, men med en god bajonetsav kunne jeg skære mig til en hjørneblok (se billederne t.h.).

Efter opmuring blev fundamenterne på udvendig side berappet med et fuldt dækkende lag weber multi 280 for at hindre jordfugten i at trække ind i Leca® blokken, og for at få det bedste pudsunderlag for den senere sokkelpuds.

Gennem fundamenter er der lavet udsparinger til kloak- og vvsrør samt el-hovedkabel. Og endelig er der i fundamenterne monteret trækbånd til optagelse af vindlaster.  

Færdigt fundament til Weber-sommerhuset.
Færdige fundamenter til Weber-sommerhuset.

Til fundamenter har Knud anvendt følgende materialer

  • Leca® letklinker 4-10
  • Basis cement
  • weber bloklim C
  • 39 cm Leca® rilleblokke
  • 39 cm Leca® termblokke
  • 10 cm Leca® blokke
  • weber receptmørtel KC 20/80/550
  • 8 mm ribbet armeringsjern B550
  • weber multi 280  

Lokal entrepenør

Klitmøller Byggefirma ApS
Ørhagevej 106
Klitmøller
7700 Thisted

Dagbøger

Billedgalleri

Tegninger

Fundament