INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Detaljer om yder- og skillevægge

Dette afsnit handler om Knuds valg af materialer og de udfordringer han har haft undervejs i forbindelse med yder- og skillevægge under opbygningen af sit sommerhus i Klitmøller.

Materialevalget til ydervæggene/facaden var, ifølge Knud, nemt at foretage. For her valgte han nemlig at bruge den samme 39 cm Leca® termblok, som han også brugte til fundamenterne.

Et gammeldags, men effektivt, murerhjørne.
Første skifte opmuret på sokkelpap.
Ydervæg med murbjælker over dørene.

- Yder- og skillevægge er omtalt under det røde afsnit i Weber-håndbogen. Her fremgår det, at en ydervæg udført med en 39 cm Leca® termblok har en U-værdi på 0.20W/m2K, hvilket er bedre end kravene i bygningsreglementet BR10 for sommerhuse, fortæller Knud og fortsætter:

- Ved at bruge samme Weber-produkt til både fundamenter og facader kunne jeg bedre optimere transporten af byggematerialer til hele læs, hvilken har stor betydning, når byggepladsen ligger i udkants-Danmark - i byen Klitmøller.

Inden jeg påbegyndte murerarbejdet fremstillede jeg fire murerhjørner, hvert bestående af et ret, høvlet hjørne-træ afstivet med to forskallingsbrædder. Måske lidt gammeldags, men ikke desto mindre ret simpelt at fremstille.
På hjørne-træet afsatte jeg 200 mm modulmål, hvilket passer til 190 mm Leca® termblok + 10 mm mørtelfuge.

På fundamenterne blev det første skifte Leca® termblokke opmuret på en god, kraftig og omhyggeligt tilskåret sokkel-pap.

Under murerarbejdet erfarede jeg, at det er en god ide at mure med tørre blokke. Er Leca® termblokkene fugtige, begynder murerværket let at ”sejle” inden for kort tid, når der er opmuret 3-4 skifter.
Men ellers er det forholdsvis hurtigt og enkelt at mure med de store Leca termblokke.

Som skæreværktøj brugte jeg en bajonet-sav til alt skærearbejdet. Men jeg vil anbefale andre, at man også anvender en af de langsomtgående blokrundsave, som er fremstillet til formålet, og som kan lejes.

Til stillads valgte jeg at leje et antal murerbukke med tilhørende letmetal-planker. Og havde det været en byggeplads uden klitter, hvor tilkørselforholdene var bedre, havde jeg sikkert også lejet en teleskoplift til de mange løft.
Over vinduer og døre anvendte jeg Leca® murbjælker. De passer i modulmålet. Her brugte jeg to bjælker, en over bagmuren og en over formuren for hvert vindue eller dør i facaden.

Til facader og skillevægge har jeg anvendt disse materialer:

Spær og rem placeret på Leca® termblok.
Spær og rem placeret på Leca® termblok.
  • 39 cm Leca® termblokke
  • 10 cm Leca® blokke
  • weber receptmørtel KC 20/80/550
  • Leca® murbjælker
  • Bistål 40 svindarmering
  • Mineraluld til fugeisolering
  • Murbindere
  • Sokkelpap
  • Træ til murerhjørne

Dagbøger

Billedgalleri

Tegninger

Fundament