INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Forårsstemning i Weber-sommerhuset i Klitmøller

Hen over vinteren 2013/2014 har ingeniør og konsulent Knud Mortensen og hans familie så småt taget Weber-sommerhuset i brug - et energieffektivt sommerhus, som er fyldt med Webers byggematerialer. 

Med en baggrund som tømrer og ingeniør har Knud kompetencerne i orden. Men at bygge et sommerhus helt alene er en storstilet bedrift, som har kostet både blod, sved og tårer. For der er dukket mange udfordringer op undervejs. 

Fliser og klinker i metervis

I forgrunden ses køkkenet, der er opmuret med Webers Leca® blokke. På væg og bordplade er der lagt klinker. I køkkenet og i stuen er der lagt weber designgulv, pudset vægge med weber multi 280 og dernæst malet med weber silikatmaling.

- Efter mere end 1200 arbejdstimer, de sidste tre år, er det en rigtig god fornemmelse at tænde for lyset, åbne for vandet - og overnatte i sit eget ”gør det selv”-sommerhus for første gang, fortæller Knud, og fortsætter:

- Nå ja, nu er det jo sådan, at en håndværker jo lige mangler lidt, før han er helt færdig - og det gælder også for mig, som bl.a. mangler: 

  • Facadepuds
  • Tagrender
  • Trægulve i de to værelser
  • Terrasser 
  • Udhængsbrædder 
  • Et gæsteanneks

- I løbet af vinteren har jeg og min familie besluttet, at jeg lige skal bygge et gæsteanneks – nu, hvor jeg er i gang! Og i skrivende stund er jeg i fuld gang med at udføre fundamentet til annekset. 

Ifølge Knud blev det 60 år gamle sommerhus på familiens sommerhusgrund i Klitmøller, kort før vinteren 2013 revet ned med hjælp fra stærke, hjælpsomme venner. Huset var et lille, men hyggeligt sommerhus, som desværre kun kunne bruges om sommeren, fordi det ikke var isoleret, og der ikke var indlagt varme. 

Det gamle sommerhus på grunden er nu revet ned og ligger som en bunke brænde. Det ny Weber-sommerhus i baggrunden mangler kun, at ”gør det selv”-manden får taget sig sammen til at udføre de sidste opgaver!

- Efter det gamle sommerhus er væk, er der nu plads på grunden til et gæsteanneks, så nu går påsken med dette projekt! 

Også annekset skal opbygges med Leca® blokke

Ifølge Knud skal annekset, ligesom Weber-sommerhuset, opbygges af Leca® blokke. Og når annekset er færdigt skal de to huse selvfølgelig pudses og males med Weber-produkter.  

Knud fortæller:

- Netop påsken er tidspunktet, hvor Klitmøller for alvor tager imod de første mange turister. Sommerhusene rengøres og pudses, så de står klar til de mange turister, som troligt vender tilbage - år efter år. Surferbutikken er nu åben - og de første, modige surfere udfordrer de store bølger i ”Cold Hawaii”. 

Fra det 60 år gamle sommerhus, som nu er revet ned, har vi taget denne sjove gimmick ”Fruen er i dag” og sat i vindueskarmen i det nye Weber-sommerhus!
Weber-sommerhuset er omkranset med klitter og blå himmel! Vægge og vindueskarme er malet med weber silikatmaling hvid.

Dagbøger

Billedgalleri

Tegninger

Fundament