INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber - Saint-GobainWeber - Saint-Gobain

Weber-sommerhuset

Her kan du følge byggeriet af et ægte Weber-sommerhus, når Knud Mortensen, der til dagligt er ingeniør og konsulent i Weber realiserer sin drøm om at bygge familiens sommerhus i Klitmøller. 
Et ægte Weber-sommerhus er et energirigtigt sommerhus, der er opbygget med vores egne materialer. Fx Leca® blokke, let muremørtel m.fl. – alle naturlige, mineralske produkter. 

For at få tid til byggeprojektet, har han taget ”byggeorlov”. Han forventer at sommerhuset står færdigt i slutningen af sommeren 2011.

Syd for Hanstholm ligger Klitmøller hvor Weber-sommerhuset skal opføres. Lige midt i Danmarks første nationalpark "Nationalpark Thy". Klitmøller er også verdenskendt for at være et godt windsurferspot og har derfor fået tilnavnet "Cold Hawaii". 

I Klitmøller "surfer-blæser" det derfor rigtig meget. Havgus og sandfygning udgør en effektiv nedbrydningsentreprenør på de huse der ligger i de kystnære områder. Ud fra disse erfaringer og ønsket om et rimeligt vedligeholdelsesfrit sommerhus, har Knud valgt nogle robuste materialer til de konstruktioner, der skal kunne modstå kraftige vind.

Klitmøller er et populært sommerhusområde med masser af hav og blæst!

Om byggeriet siger Knud Mortensen:
- Og netop de mange udfordringer og oplevelser har jeg tænkt at dele med dig ved at skrive en logbog over hele byggeforløbet, lige fra første spadestik og frem til det Weber-sommerhuset står færdigt.
Ud over en beskrivelse af byggeriets fremdrift vil logbogen undervejs tage udvalgte håndværksmæssige og byggetekniske emner op for at belyse dem med afsæt i det aktuelle sommerhusbyggeri i en ”håndværker-ligefrem”-form, understreger Knud. 

Energirigtigt sommerhus

Knuds værktøjskasse og Weber-håndbogen er klar til brug.

Både Nationalpark Thy og Klitmøller byder på rigtig mange naturoplevelser hele året rundt.
Derfor har Knud valgt at isolere Weber-sommerhuset en del bedre end det, der er kravene i bygnings-reglementet BR10. Terrændækket er isoleret med 650 mm Leca® 10-20 coated. Ydervæggene består af 390 mm Leca® termblokke, og taget er isoleret med 385 mm mineraluld. Opvarmningen sker ved solvarme, luft til luftvarmepumpe og brændeovn. 

Sommerhuset er på 88 kvadratmeter og alle indvendige væg- og loftoverflader pudses i en rustik puds i farven hvid. Det samme gælder for de udvendige facader, som pudses med weber multi 280 hvid.
Taget udføres med en ”grønt tag”-løsning. Gulve udføres i teglsten, hvorunder der etableres gulvvarme. Dog med undtagelse af badeværelset, som får klinker på gulvet.

Indvendige døre udføres som gamle revle-døre. Spærene bliver synlige i alle rum. Vinduer og døre udføres i træ med en udvendig hvidmalet aluminiumskappe.

Klassisk dansk byggetradition

Weber-sommerhuset tager udgangspunkt i en klassisk dansk byggetradition.
I takt med byggeriets fremdrift udarbejdes en liste over de Weber-byggematerialer, der bliver brugt.

For at bevare de tre klitter, som ligger på den 1600 m2 store grund, og fordi tilkørselsforholdene er meget begrænsede, anvendes der så få tunge maskiner og lastbiler som mulig under byggeprocessen.
Fx betyder det, at der ikke skal bruges færdigbeton og alle materialer skal fragtes det sidste stykke vej med en mindre gaffeltrucks osv.

- Jeg glæder mig til at afprøve håndværker- og byggelederrollen og, for en tid, sætte fokus på ”bare” at bygge efter et enkelt og nemt byggekoncept.
Vælger du at følge med i dette sommerhusbyggeri, vil du få indsigt i, hvordan et klassisk sommerhus kan udføres med robuste og fornuftige mineralske Weber-materialer. Og hvem ved, måske bliver du inspireret til selv at afprøve din bygherre-rolle, siger Knud.

Se tegninger for byggeriet i kolonnen øverst til højre.   

God fornøjelse!

Dagbøger

Billedgalleri

Tegninger

Fundament