Letfyld projektering

PrintKlik her for at sende siden til en ven

I dette afsnit er der relevant information om Leca®´s egenskaber i forbindelse med geotekniske anvendelser. Informationerne gør det muligt at lave jordtryksberegninger, sætningsberegninger, opdrift i forbindelse med indbygning under vand samt kompensationsberegninger.

Leca® letfyld kan anvendes som aflastning på blød bund, reduktion af jordtryk, stabilisering af skrænter, let fyldning af hulrum og isolerende drænlag.


Lastreduktion med Leca® letfyld er en velkendt teknik med et gennemprøvet materiale.

Konstruktionerne kræver jordbundsundersøgelser, der i omfang svarer til minimum normal funderingsklasse, fordi der ofte er tale om meget vanskelige jordbundsforhold, når der skal anvendes Leca® letfyld.

Densiteter / Densiteter i forbindelse med grundvandsspejlet

Leca® kan leveres i flere densiteter afhængig af kornstørrelse og sortering. Den regningsmæssige densitet er desuden afhængig af komprimering og vandindhold. Leca® letfyld´s densitet skal i hvert enkelt tilfælde vurderes nøje i forbindelse med indbygning over og under vandspejlet.

Ud over det naturlige vandindhold skal der tages hensyn til, om Leca® laget indbygges over eller under grundvandsspejlet. Erfaringer viser, at når Leca® indbygges over det omgivende terræn, optages maksimalt 30 % vand i de interne porer. Rumdensitet bør kun anvendes når Leca® letfyld anvendes i helt tørt miljø.

Når Leca® indbygges under det omgivende terræn, men over grundvandsspejlet, vil der i praksis maksimalt optages 45 % vand i de interne porer. Under grundvandsspejlet (GVS) vil Leca® i praksis maksimalt optage 85 % vand i de interne porer.

Specielt i forbindelse med grundvandssænkninger skal der tages hensyn til det vandindhold, der kan være i Leca® efter lang tids ophold under vandspejlet. Når Leca® har været indbygget under grundvandsspejlet i lang tid, og grundvandsspejlet derefter sænkes, anbefales det at anvende densiteten for 85 % porefyldning eksklusiv vand i eksterne porer.

 

Sortering

Leca® 4-10 mm
[kg/m³]

Leca® 10-20 mm
[kg/m³]

Korndensitet

470

400

Rumdensitet løst lejret (tør)

255

215

Rumdensitet (tør)

10 % komprimeret

280

235

Over GVS 30 % porefyldt

425

385

Over GVS 45 % porefyldt

500

460

Over GVS 85 % porefyldt ekskl. vand i eksterne porer

700

650

Under GVS 85 % porefyldt inkl. vand i eksterne porer

1100

1070

Opdrift

Når Leca® indbygges under vand, og de eksterne porer dermed bliver vandfyldte, anbefales det at anvende rumvægten under GVS, 85 % porefyldt inkl. vand i de eksterne porer. Under vandspejlet skal rumvægten på Leca® reduceres for opdrift. I praksis kan den effektive rumvægt beregnes som rumvægten for Leca® under GVS, 85 % porefyldt inkl. vand i eksterne porer fratrukket vands rumvægt γm = 9,81 kN/m³.

Rumvægten svarende til 85 % porefyldning opnås først efter lang tid. Indtil da er rumvægten mindre, og den effektive rumvægt er negativ. Det betyder at Leca® i denne tilstand flyder på vand.

Porøsitet

Hulrumsprocenten eller den eksterne porøsitet for Leca® er et forhold mellem Leca® sorteringens densitet (rumdensiteten) og korndensiteten.

Leca® kornenes interne porøsitet er et forhold mellem pulverdensiteten og korndensiteten.

Pulverdensiteten for Leca® er den samme som for tegl 2610 kg/m³.

 

Ekstern porøsitet  =

korndensitet – rumdensitet · 100 %


Korndensitet


Intern porøsitet  =


pulverdensitet – korndensitet · 100 %


pulverdensitet

 

Sortering

Leca® 4 – 10 mm

Leca® 10-20 mm

Ekstern porøsitet

46 %

46 %

Ekstern porøsitet
10% komprimeret

40%

41 %

Intern porøsitet

82 %

85 %

Styrke og stivhed

En Leca® letfyld konstruktions bæreevne er en kombination af faktorer som underlagets bundmodul, Leca® lagets E-modul og eventuel brudstyrke. Problemet er ofte sætninger eller differenssætninger. Sætningerne kan opstå i underlaget eller ved selve opbygningen med Leca®. Styrkeparametrene for Leca® er fastlagt ved triaksiale forsøg hos GEO og feltforsøg som pladebelastninger med GEO’s mobile rig. Feltforsøgene er udført i henhold til Statens Vejlaboratoriums »Vejledning i udførelse af statiske pladebelastningsmålinger«, juni 1976.

Knusningsmodstanden
Knusningsmodstanden af Leca® deklareres i henhold til EN 13055-1 og er et udtryk for det tryk, der skal til for at sammentrykke en vibreret 100 mm prøve med 20 mm.

Med baggrund i forsøgene kan det derfor ikke, af hensyn til deformationerne, anbefales at overstige de i tabellen angivne maksimale spændinger i Leca® laget.

 

Sortering

Leca® 4 – 10 mm
[kN/m²]

Leca® 10-20 mm
[kN/m²]

Minimum værdi

920

590

Middel værdi

1120

780

Anbefalet max. spænding

200

200

Elasticitetsmodul
Elasticitetsmodulet for Leca® er målt ved forsøg på blandt andet Teknologisk Institut og GEO for at fastlægge deformationsegenskaberne ved forskellige spændingsniveauer.

Der er udført egentlige deformationsforsøg, triaxiale trykforsøg i laboratorium og feltforsøg. Ved spændingsniveau på 20 kN/m² er E-modulet for Leca®, 10 % komprimeret, bestemt til 20 MPa.

Friktionsvinkel
Friktionsvinklen for Leca®, 10 % komprimeret, er fastlagt ud fra triaxiale trykforsøg. Ved et spændingsniveau op til 20 kN/m² er friktionsvinklen φ´tr ≥ 40°, svarende til en karakteristisk værdi φ´k,tr = 40°.

Hviletrykskoefficienten Ko bestemmes, som ved andre friktionsmaterialer, ved at anvende friktionsvinklen i udtrykket:

Ko = 1 - sin φ´tr

Kohæsion
Kohæsionen i Leca® er så lille, at der i praksis kan ses bort fra den.

Cementstabiliseret Leca®

Cementstabiliseret Leca® kan anvendes, hvor der ønskes en formstabil afslutning, f.eks. ved afslutning af et stykke vejarbejde, der senere skal fortsættes.

Fremstillingen foregår på blandeanlæg, hvor Leca®, cement og vand blandes til en jordfugtig konsistens. Til 1 m³ cementstabiliseret Leca® medgår ca. 1000 liter Leca® letklinker, 125 liter cement og 100 liter vand.

Andre anvendelser

Letfyldprincippet er kendt af alle Leca® producenterne i Europa. Der er i årenes løb udarbejdet anvisninger på adskillige sprog.

Udover anvendelse af Leca® som letfyld til geotekniske formål, anvendes princippet også til andre fyldopgaver, hvor Leca® letklinkers lave densitet udnyttes.

Leca® har været anvendt som fyld i etageadskillelser, udfyldning af hulrum mellem bygninger, udfyldning mellem tanke m.m., ligesom Leca® har været anvendt som let tilslagsmateriale for at reducere densiteten af beton og asfalt.